Frivillige finder 300 fiskenet på 14 dage - vanvittigt at slå så mange dyr ihjel for ingenting, siger biolog
- Der ville være ramaskrig, hvis det her var i Dyrehaven, siger formanden bag foreningen.
63 kæmpestore poser med rådne fiskenet og døde krabber.
Det er nok ikke sådan, de fleste forestiller sig en sejltur på Limfjorden.
Ikke desto mindre er det sådan, Kurt Svennevig Christensen har tilbragt sin sommer.
Sammen med 30 andre frivillige i foreningen ‘Levende hav’ har han brugt sin sommerferie på vandet for at hive såkaldte ‘spøgelsesnet’ op fra Limfjordens bund. Og Kurt Svennevig Christensen er både overrasket og forarget over den mængde, de har fundet.
På 14 dage har de opsamlet 300 fiskenet og tusindvis af døde dyr, der har sat sig fast i nettene:
- Alle ved godt, at det her er et problem. Problemet er bare, at alle ikke har gjort det, de burde gøre og få dem fjernet, siger Kurt Svennevig Christensen i ‘Go’ morgen Danmark’.
Krabber sulter ihjel
Spøgelsesnet er et kendt problem i danske farvande såvel som i resten af verden.
I 2017 anslog FN's Fødevareorganisation, FAO, at tabte fiskeredskaber udgjorde 10 procent af alt plastaffald i havet.
Og de efterladte net er problematiske på flere måder.
Sådan lyder det fra biolog Mogens Gissel Nielsen, der har været med ude for at samle de efterladte net i Limfjorden.
De gamle net er lavet af plastik, som ender i havet som mikroplastik, mens de helt gamle net også blyforurener, fortæller han i 'Go' morgen Danmark'.
Derudover medfører de efterladte net tusindvis af døde krabber og hummere, som sidder fast i garnet.
- Krabberne har jo otte ben og to kløer, og de har det med at blive fanget i sådan et net. Men munden, og den måde de trækker vejret på, går ikke i stykker, og der kan godt gå måneder, måske et halvt år, før de dør af sult, forklarer Mogens Gissel Nielsen.
“Havet er ikke en losseplads”
Kurt Svennevig Christensen var godt klar over, at der var mange net på havbunden, men han blev overrasket over, hvor stort problemet var, da han først gik i gang med oprydningen.
Han mener, at fiskerne skal begynde at rydde op efter sig selv:
- Der ville være ramaskrig, hvis det her var i Dyrehaven, men det her er ikke noget, danskerne ser til dagligt. Det er fiskerne, der ser det, og det er dem, der har ansvaret for, hvad der er på havbunden, siger han i 'Go' morgen Danmark'.
Ifølge Svend-Erik Andersen, der er formand for Danmarks Fiskeriforening, gør de danske fiskere dog allerede en indsats for at samle de udtjente fiskeredskaber og såkaldte spøgelsesnet op.
- Udtjente fiskeredskaber hører selvfølgelig ikke hjemme i havnaturen. Vi har igennem mange mange år taget alt med i land. Vi har taget andres affald med i land, og vi har taget vores egne fiskeredskaber med i land, siger han.
Men Svend-Erik Andersen erkender, at dette ikke er nok.
Derfor har han nu inviteret formændene for amatør- og fritidsfiskerne til et møde i håbet om at forbedre indsatsen med at rydde op i havet.
Man bliver nødt til at være superoptimist
Kurt Svennevig Christensen og Mogens Gissel Nielsen håber begge, at der nu bliver gjort en endnu større indsats for at få ryddet de danske farvande.
Sommerferien på kutteren Anton er slut, og de frivillige er vendt tilbage til hverdagen.
Men spørger man til fremtiden, er der optimisme at spore:
- Når man arbejder med naturen, bliver man nødt til at være superoptimist, siger Mogens Gissel Nielsen.
Se hele interviewet med Kurt Svennevig Christensen og Mogens Gissel Nielsen på TV 2 PLAY