25-årig har begravet 1000 mennesker: Nogle gange er det nemmere ikke at fortælle, hvad jeg præcis laver
Trine Blicher Hansen voksede op med ligvogne, kister og bårebuketter. Nu har hun selv valgt at arbejde med døden.
Hun har lange røde negle, blond hår og lange øjenvipper, der indrammer hendes isblå øjne.
Hun kører i en Jaguar, hendes ryg er dækket med tatoveringer, og så er hun ejer af en knaldrød motorcykel.
Så når den 25-årige nordjyde Trine Blicher Hansen fortæller, hvordan hun virkelig tjener til føden, bliver folk ofte overrasket.
- Jeg tror tit, folk forventer, at bedemænd er ældre mænd i pæne jakkesæt – og ikke sådan én som mig, siger Trine Blicher Hansen, da vi møder hende i TV 2 ECHOs nye program 'På job med døden'.
Vokset op med ligvogne og kister
Det er nok de færreste unge, der drømmer om et job, hvor døden er en så stor del af hverdagen, men det var helt naturligt for den dengang 17-årige pige at søge den vej.
Døden for hende har nemlig aldrig været et skræmmende fænomen, der kun kommer tæt på en sjælden gang imellem. Hun er vokset op med den.
Siden hun var barn, har der stået sorte rustvogne parkeret uden for familiens hjem i Rold.
Heller ikke kister, urner og bårekranse var et unaturligt syn for de små barneøjne.
Forældrene drev nemlig en kombineret begravelses- og blomsterforretning, hvor faderen var bedemand, og moderen bandt buketter.
Forældrene sørgede for ikke at snakke om død, sygdom og ulykker rundt om middagsbordet med Trine og hendes søskende, men der blev aldrig lagt skjul på, hvad tingene i forretningen skulle bruges til.
Så mens andre børn måske drillede deres søskende ved at tage deres ting, så kunne Trine finde på at drille sin lillebror med død og ligvogne:
- Jeg kan huske, at min lillebror var pissebange for de rustvogne, der holdt uden for hjemmet, da han var mindre. Så en dag lukkede jeg ham inde i rustvognens bagagerum, hvor kisterne står, fortæller den unge bedemand grinende.
Kom med ud til dødsfald
Efter at have betragtet sin far og hans arbejde i flere år, fik Trine som 17-årig lov til at komme med ham ud på en opgave. Hun ville teste, om hun havde lyst til at følge i hans fodspor efter handelsskolen.
Inden afgang voksede nervøsiteten i kroppen, for det var første gang, hun skulle ud til et dødsfald. Trine var urolig for, hvad der ventede hende. Tænk nu, hvis hun ikke gjorde det godt nok?
- Men vi kom ud til en meget rar familie, og jeg blev meget overrasket over, at der var sådan en afslappet stemning, fortæller Trine og fortsætter:
- Jeg kunne mærke, hvor rart det var at kunne hjælpe andre mennesker i en hård tid.
Oplevelsen og tanken om at kunne hjælpe folk med at få en god afsked med deres pårørende fik hende til at begynde i lære i forældrenes forretning.
Fortæller, at hun arbejder på kontor
I dag, otte år senere, har Trine Blicher Hansen begravet over 1000 personer.
Hun har været vidne til familieskænderier, sorg og dødsfald, der kommer i den forkerte rækkefølge, hvor unge forældre må begrave deres egne børn. Hun har oplevet ældre mennesker, der mister deres sjælevenner gennem årtier og må leve alene resten af deres dage.
Men alligevel påvirker et job med livets sidste fase hende ikke synderligt meget i hverdagen:
- Folk spørger tit, om det ikke er deprimerende, at det altid handler om død, men det er ikke noget, jeg tænker over.
- Selvfølgelig synes jeg, at nogle dage er hårde, men når jeg står op og gør mig klar, tænker jeg ikke, at jeg skal af sted til et anderledes arbejde end alle andre, fortæller hun.
Det kan hun til gengæld mærke, at andre gør. Hendes job kombineret med hendes udseende og alder afføder ofte en del hævede bryn.
Det er nok også derfor, at hun helst plejer at fortælle, at hun sidder på kontor, når hun i privaten bliver spurgt om, hvad hun arbejder med.
- Det er nogle gange nemmere i stedet for at sidde og forklare. Jeg føler også, at det kan være upassende, hvis man sidder i byen og fortæller, at man er bedemand, siger hun.
Døden skræmmer ikke
Særligt præster og gravere ser skævt til hende, når hun dukker op i kirken i forbindelse med sit arbejde. Ofte forsøger de at stille hende spørgsmål og sætte hende i gang med opgaver, hun ikke burde udføre.
- De vil gerne prøve mig af, fordi jeg ikke er så gammel. De vil åbenbart gerne se, om jeg virkelig kan mit arbejde.
Men det kan hun, garanterer Trine Blicher Hansen. Og det kræver da nok også sin person, indrømmer hun, for ikke alle har et lige så afslappet forhold til døden som hende og hendes familie.
Ikke alle kan snakke om deres tanker til egen begravelse under familiemiddagen eller joke med, at de har set en flot gravsten, som de godt selv kunne tænke sig.
Men hun tror også, at det kunne hjælpe mange, hvis man begyndte at aftabuisere emnet.
- Jeg tror særligt, at der er mange unge, der faktisk ville have godt af at snakke mere om døden. Ikke, at det skal være en hverdagsting, man snakker om, men det kan gøre tanken nemmere, at vi alle når dertil en dag.
Kom med Trine Blicher Hansen på job med døden på TV 2 PLAY her.