Samfund

Hvad er Forsvarets Efterretningstjeneste, og hvad laver de?

Forsvarets Efterretningstjeneste TV 2

FE er blevet afsløret i at have tilbageholdt centrale oplysninger og at udøve ulovlig spionage. Bliv klogere på den danske spiontjeneste her.

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er den ene af Danmarks to efterretningstjenester, hvor den anden er Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Tjenesten har eksisteret siden 1950 og siden 1967 som en særskilt myndighed under Forsvaret.

De første mange årtier blev FE ledet af befalingsmænd med militær baggrund, mens cheferne siden 2010 har haft civil baggrund. Siden 2015 har FE's chef været Lars Findsen, der i forbindelse med den aktuelle skandalesag er blevet fritaget for tjeneste.

Syv spørgsmål og svar om FE

Hvad er FE's opgaver?

Efterretningstjenestens virksomhed er fastsat ved lov, der beskriver FE’s opgaver som:

  • Udenrigsefterretningstjeneste og militær efterretningstjeneste
  • Militær sikkerhedstjeneste, der varetager funktionen som national sikkerhedsmyndighed inden for Forsvarsministeriets område
  • National it-sikkerhedsmyndighed, militær varslingstjeneste for internettrusler og statslig varslingstjeneste for internettrusler

Tjenesten indhenter og analyserer oplysninger om forhold i udlandet, som har betydning for Danmark og danske interesser. FE har derigennem til opgave at vurdere, bekæmpe og rådgive om aktuelle og fremtidige trusler.

FE skal på den måde give regeringen de bedste muligheder for at træffe beslutninger om rigets sikkerhed, så regeringen er fuldt oplyst om en mulig terrortrussel, cyberkriminalitet eller fremmede stater, der interesserer sig for danske forhold.

Hvordan er FE bygget op?

FE er overordnet organiseret i seks sektorer, som hver er yderligere opdelt i en række afdelinger.

  • Operation- og Indhentning indsamler informationer og stiller dem til rådighed for analyse på struktureret og organiseret måde
  • Politisk & Militær Analyse bearbejder og analyserer informationer og formidler dem videre.
  • Kontraterror afdækker, varsler og modvirker terrortruslen fra terrornetværk i udlandet, som truer Danmark og danske interesser.
  • Center for Cybersikkerhed er Danmarks nationale it-sikkerhedsmyndighed
  • Den militære Computer Network Operations (CNO) har ansvaret for at støtte Forsvarets operationer gennem både defensive og offensive cyberoperationer.
  • Udvikling & Ressourcer har ansvaret for drifts- og udviklingsopgaver i FE.
Hvordan arbejder FE?

Størstedelen af en efterretningstjenestes arbejde er selvsagt hemmeligt og underlagt diskretion, så detaljerne er ikke offentligt kendt. Selv forklarer FE, at hensynet til kilder, samarbejdspartnere, kapaciteter, metoder og personalets sikkerhed sætter grænser for, hvilken information man kan offentliggøre.

Men FE oplyser, at man for at løse sine opgaver opererer "både ude og hjemme", og at de opnår meget af deres viden "gennem målrettet og hemmeligt efterretningsarbejde". Blandt andet får FE informationer fra andre efterretningstjenester og enkeltpersoner i udlandet.

Foruden agenter i kød og blod bruger FE aktivt de muligheder, som den teknologiske udvikling giver. For FE's vedkommende sker det "med en bred og dyb teknologisk ekspertise, mod, kreativitet og en praktisk evne til at integrere avancerede teknologier", lyder det.

Hvor holder de til?

FE er aktuelt placeret på fem kendte lokationer i Danmark, og hertil kommer de medarbejdere, der arbejder i udlandet i kortere eller længere perioder.

  • Kastellet i København (hovedkvarter)
  • Sandagergård på Amager
  • Lokaler på Østerbro i København (Center for Cybersikkerhed)
  • Station Amager, (indhentningsstation)
  • Skibsbylejren nær Hjørring (indhentningsstation)
Har der været andre skandaler i FE?

Efterretningstjenesten har tidligere været ramt af flere problematiske sager, men særligt to skiller sig ud, ifølge Peer Henrik Hansen, efterretningsforsker og ph.d. i koldkrigs- og efterretningshistorie.

  • Kejsergadesagen så dagens lys i 1969, da det blev afsløret, at FE havde en aflytningscentral i en af Københavns Universitets ejendomme i Kejsergade i København, som muligvis blev brugt til aflytning af udenlandske ambassaders telekommunikation. Sagen medførte stærk kritik af universitetet, FE og den siddende regering.
  • Hetler-sagen har navn efter Hans Hetler, der i 1970'erne var ansat af FE for at spionere mod den danske venstrefløj. Det var i strid med regeringserklæringen fra 1968, der forbød efterretningstjenesten at registrere danske statsborgeres lovlige politiske aktiviteter, og da sagen blev oprullet i medierne, nedsatte regeringen en kommissionsdomstol, og justits- og forsvarsministeren gik af.
Hvem kontrollerer FE's arbejde?

FE-loven fra 2013 fastsætter, at det uafhængige organ Tilsynet med Efterretningstjenesterne skal føre tilsyn med FE’s arbejde.

For FE gælder tilsynsopgaven kun for fysiske og juridiske personer, der er hjemmehørende i Danmark. Det vil sige for personer med en kvalificeret tilknytning til det danske samfund.

Hvad ved vi om FE's økonomi?

Frem til 2004 indgik FE’s budget på Finansloven som en del af Forsvarskommandoens budget, men fra 2004 fik FE sin egen bevilling.

I Finansloven for 2019 lød bevillingen på 975 millioner kroner, mens det i Finansloven 2020 lyder på 1015 millioner kroner. De nærmere detaljer om FE's økonomi er klassificerede.