GO'

Tre danske studerende har løst astronomisk mysterium - folk ringer fra hele verden

Professor i fysik kalder de tre studerendes projekt for “bemærkelsesværdigt”.

Da Christian Kragh Jespersen, Johann Bock Severin og Jonas Vinther skulle lave deres førsteårsopgave på fysikstudiet, besluttede de sig for at prøve at løse et 30 år gammelt astronomisk mysterium ved hjælp af en computer.

Og deres resultater har nu sat dem på verdenskortet inden for fysik.

Hvad de studerende har gjort her, er at have fundet en løsning på noget, der har voldt os besvær i årtier

Charles Louis Steinhardt, professor ved Cosmic Dawn Center på Niels Bohr Instituttet

De tre studerende har studeret gammaglimt, som er gigantiske eksplosioner i rummet, og via en moderne analysemetode er det lykkedes dem - som de første nogensinde - at opdele gammaglimt i to klare kategorier.

Opdagelsen har gjort, at man nu er kommet tættere på at forstå de specielle himmelfænomener, lyder det fra de studerendes vejleder, Charles Louis Steinhardt, i 'Go' morgen Danmark'.

- Hvad de studerende har gjort her er at have fundet en løsning på noget, der har voldt os besvær i årtier, og som har forhindret os fra at lære, hvad oprindelsen kan være til disse mystiske gammaglimt, siger Charles Louis Steinhardt, der er professor i fysik ved Cosmic Dawn Center på Niels Bohr Instituttet.

Mysteriet om gammaglimt

Gammaglimt er et astronomisk fænomen, som blandt andet opstår, hvis to meget tunge stjerner støder sammen.

Sammenstødet udløser en gigantisk eksplosion, der frigiver en stor mængde energi i form af lys svarende til en milliard milliard sole.

Når to stjerner støder sammen, kan der opstå et gammaglimt. Glimtet lyser lige så meget som en milliard milliard sole, mens det foregår. Gammaglimt er også tidligere blevet koblet til supernovaer. I begge tilfælde efterlader glimtet et sort hul.

De seneste årtier har forskere undersøgt fænomenet, men det er ikke lykkedes nogen indtil nu at opdele gammaglimt i underkategorier, som de danske studerende har gjort.

Og det er essentielt, forklarer den ene af de tre fysikstuderende, Christian Kragh Jespersen, i ‘Go morgen Danmark’:

- Det er trin nul i videnskab. Hvis du har lyst til at studere æbler og pærer, er det godt at vide, hvad forskellen er på de to. Hvis man eksempelvis kun kigger på længder af frugt, kan man godt komme til at blande æbler og pærer sammen, siger han.

De tre studerende tog blandt andet i sommerhus sammen, hvor de drak øl og læste op på teorier om gammaglimt. Her ses Johann Bock Severin og Jonas Vinther sammen. Sammen med Christian Kragh Jespersen fandt de frem til deres opdagelse ved at anvende en mere moderne analysemetode, der kaldes maskinlæring, fortæller de.

Idéen om at studere gammaglimt opstod, da de tre studerende skulle lave deres førsteårsopgave. De var alle interesserede i computerens muligheder for bearbejde tal på nye måder og dermed komme frem til resultater.

Derfor gik de til deres vejleder, professor Charles Louis Steinhardt, og spurgte, om han ikke havde et problem til dem, som de kunne forsøge at løse.

Tre måneder senere viste de studerende deres resultater frem, og deres vejleder kunne se, at der var mere i det, end i en typisk førsteårsopgave:

- I er ikke helt færdige, der er mere gods i det her, sagde han, fortæller Johann Bock Severin.

"Doktor Jespersen"

Christian Kragh Jespersen er ved en tilfældighed blevet noteret som hovedforfatter på forskningsartiklen. Nu skylder han sine medstuderende en kasse øl.

Christian Kragh Jespersen, Johann Bock Severin og Jonas Vinther har ikke kun fået anerkendelse fra deres egen vejleder.

Forskere fra hele verden kontakter dem, og flere har tituleret dem som doktorer - en titel, der normalt kræver en ph.d.-afhandling:

- Det er meget sjovt, selvom man bliver nødt til at rette folk og sige: ”Det er jeg altså ikke. Jeg er ikke blevet færdig med min bachelor endnu”, fortæller Christian Kragh Jespersen.

Professor: Det er bemærkelsesværdigt

En af de forskere, som de unge studerende har imponeret, er professor Darach Watson fra Niels Bohr Instituttet.

Han har forsket i gammaglimt i mange år og finder, hvad de studerende har præsteret, bemærkelsesværdigt:

- Det faktum, at førsteårsstuderende kan komme ind og yde et betydeligt bidrag på et astrofysisk område, som vi har arbejdet med i lang tid, viser styrken ved den her teknik og ved disse unge hjerner, siger han.

Og den store anerkendelse har givet de tre studerende blod på tanden og mod på at forsøge at løse andre problemer i fremtiden:

- Man har måske ikke behov for det der sikkerhedsnet og vide, at opgaven har et facit. Der, hvor det virkelig giver noget, er, hvor man kaster sig ud og ikke er sikker på, om det kan løses, afslutter Johann Bock Severin.

Se hele interviewet med de tre danske studerende i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY.