Nok mikroplast i Atlanterhavet til at fylde 1000 containerskibe, viser nyt studie
Engelske forskere estimerer, at der er mellem 12 og 21 millioner tons mikroplastik i Atlanterhavet.
At vores have flyder med affald, plastik og mikroplastik er efterhånden veldokumenteret, men alligevel bliver forskerne fortsat overraskede over omfanget.
De bittesmå plastikpartikler fra vores tøj, vores emballage eller tovværk findes i havene i så stor udstrækning, at der flere steder er mere af det, end der er plankton – hvilket ellers er en af de mest talrige arter på Jorden.
Nu har britiske forskere fra National Oceanography Centre målt indholdet af de tre mest hyppigt brugte plasttyper og fundet, at der er op mod 7000 plastiskpartikler per kubikmeter havvand. Det skriver BBC.
Og det vækker bekymring hos organisationen Plastic Change, der kæmper for at reducere plastikproduktion og spild.
- Studiet virker omfattende og meget udførligt med prøver i vandsøjlen både i den øvre del af vandsøjlen, men også i det mere stillestående dybere vand og med de mest moderne metoder, siger Anne Aittomaki, der er strategisk direktør i Plastic Change, til TV 2.
- Det er stærkt foruroligende, at hver eneste liter havvand i Atlanterhavet indeholder op mod ti stykker mikroplastik.
Mere end forventet
Forskerne sejlede fra England til Falklandsøerne, der ligger ud for den sydlige kyst ved Argentina, og målte undervejs antallet af partikler i de øverste 200 meter af Atlanterhavet.
Og Dr. Katsia Pabortsava fra National Oceanography Centre, der var leder for ekspeditionen, forklarer til BBC, at forskerholdet efterfølgende kunne regne sig frem til, hvor mange partikler der er i resten af Atlanterhavet.
Ifølge rapporten er der mellem 12 og 21 millioner tons mikroplastik, hvilket er langt højere end forventet. Faktisk er den mængde plastik så stor, at den ifølge BBC vil kunne fylde 1000 containerskibe.
- Vi udleder årligt 8-11 millioner tons plastik til havmiljøet, og i det lys virker tallet ikke urealistisk, siger Anne Aittomaki.
Globalt miljøproblem
På nuværende tidspunkt udgør mikroplast primært problemer lokalt og for enkelte dyrearter i naturen, men forskere, der rådgiver EU-kommissionen, vurderer, at der skal sættes ind, hvis ikke mikroplastik skal blive et globalt problem.
I 2018 fandt man for første gang mikroplastik i mennesker både i Japan, Europa og Rusland. Men selv både havene og sågar luften er fyldt med mikroplastik, så det er af helbredsmæssige årsager ikke til at sige, om man skal være bekymret.
Og selv om det kan vække bekymring, at man fanger fisk, der helt fyldt op med mikroplast, så er det ikke kun på grund af havet, vi skal være bekymrede. For det er også i luften.
- Når fem procent af luftprøverne i gaderne indeholder mikroplastik, kan det så føre til luftvejssygdomme, hvis partiklerne er så små, at de ligner asbestfibre i størrelse? Forskerne kender ikke svaret på, om det er skadeligt endnu, men der bør klart anvendes et forsigtighedsprincip, siger Anne Aittomaki.