Samfund

Skatteministeriet skjulte ulovlige opkrævninger for milliarder

Rigsrevisionen retter skarp kritik af Skatteministeriet.

Skatteministeriet skjulte i et år viden om, at ministeriet fra 2008 til og med 2019 ulovligt havde opkrævet 4,5 milliarder hos en række virksomheder.

Dermed har Skatteministeriet forbrudt sig mod Rigsrevisorloven, og det er samtidig skyld i, at statsregnskabet i over et årti har været forkert med flere milliarder kroner.

Det er stærkt kritisabelt

Sten Bønsing, professor i forvaltningsret på Aalborg Universitet

Det fremgår af en ikke-offentliggjort beretning om statsregnskabet for 2019 fra Rigsrevisionen, som TV 2 er i besiddelse af.

Skatteministeriet vurderede 19. juni sidste år, at opkrævningerne var ulovlige, men Rigsrevisionen blev først - i strid med loven - orienteret et år senere, 15. juni 2020.

Det er uvist, hvornår skatteminister Morten Bødskov (S) blev orienteret om sagen, men han orienterede Folketinget 24. juni i år, hvor også offentligheden blev orienteret.

Skabte store fejl i statens regnskab

I stedet for at orientere Rigsrevisionen sidste år, som loven ellers foreskriver i sager af stor betydning, blev Kammeradvokaten bedt om at vurdere sagen.

I november 2019 bekræftede Kammeradvokaten i en foreløbig vurdering, at man var enig med ministeriet i, at der var opkrævet milliarder på et ulovligt grundlag. Den vurdering blev bekræftet mundtligt 6. marts og skriftligt 11. maj i år, men først 15. juni 2020 blev Rigsrevisionen orienteret.

Fejlen fremgår heller ikke i Skatteministeriets regnskab for 2019, selvom regnskabet blev lavet i foråret 2020. Det er uvist, hvorfor ledelsen i ministeriet ikke har gjort opmærksom på den ulovlige opkrævning i årsregnskabet.

Da regnskabet blev offentliggjort 27. maj var meldingen ellers, at der var "væsentlig fremgang" med regnskabet, at man var blevet bedre til at håndtere "usikkerheder", og at ministeren var tilfreds.

- Jeg håber, at også Rigsrevisionen er tilfreds med fremgangen og det store arbejde, der er gjort det foregående år, udtalte skatteminister Morten Bødskov.

I min tid som departementschef havde det været en skandale

Peter Loft, tidligere departementschef i Skatteministeriet

I Skatteministeriets regnskab står der, at "årsregnskabet er rigtigt" bortset fra, at der er usikkerhed på fem punkter - men den ulovlige opkrævning på 4,5 milliarder kroner bliver ikke nævnt.

Regnskabet er underskrevet af Skatteministeriets departementschef, Jens Brøchner, der har siddet på den magtfulde post siden 2012.

Professor: Stærkt kritisabelt

Rigsrevisionen tager i den ikke-offentliggjorte beretning om statsregnskabet forbehold for, om regnskabet er rigtigt, blandt andet på grund af at den ulovlige opkrævning ikke fremgår.

Sagen møder hovedrysten hos Sten Bønsing, professor i forvaltningsret på Aalborg Universitet.

- Det er alvorligt, og det er stærkt kritisabelt, at Skatteministeriet har trukket det så meget i langdrag, at regnskabet ikke er retvisende. Det er alvorligt, at man er så lang tid om at erkende en ulovlig administration, siger han.

Ifølge professoren burde Skatteministeriet have orienteret Rigsrevisionen, også selvom ministeriet havde bedt Kammeradvokaten komme med en vurdering.

- Det virker pudsigt, at det er nødvendigt for et så fagligt ministerium at få en ekstern advokat til at verificere sådan noget her. Det er ikke, fordi Skatteministeriet ikke har ordentlige og fornuftige folk i huset. Derfor virker det alligevel utroligt, at man synes, at man skal have Kammeradvokaten til at vurdere de her ting, siger Sten Bønsing.

I arbejdet med beretningen har Skatteministeriet ikke kunnet svare Rigsrevisionen på, om de opkrævede og betalte beløb overhovedet var blevet indtægtsført i ministeriets systemer. Også det møder kritik fra Rigsrevisionen, der betegner det som "problematisk", at ministeriet er tvivl om, hvorvidt alle opkrævede og indbetalte beløb er bogført.

Det koster skatteyderne en formue, at ministeriet ikke har tillid til, at de selv kan vurdere deres egen lovgivning

Peter Loft, tidligere departementschef

Ikke sikre på tilbagebetaling

Fejlen er en udløber af et stort kompleks af retssager mod en række virksomheder, der har eller har haft tråde til skattely. Her har Skatteministeriet i flere sager fået medhold i, at selskaberne burde have betalt skat på udbytte, der var sendt ud af Danmark til ejere i skattely.

Men herefter gik det galt for Skatteministeriet, der brugte forkerte renteregler til at beregne, hvad virksomhederne skulle betale i renter. Fejlen betød, at virksomhederne blev opkrævet 6,7 milliarder kroner og ikke 2,2 milliarder kroner, som de burde.

Dermed er virksomhederne blevet opkrævet 4,5 milliarder i ulovlige renter, hvor 1,5 milliarder kroner er indbetalt til Skatteministeriet over en årrække.

Selvom opkrævningerne har været ulovlige, kan virksomhederne ikke være sikre på at få pengene tilbage fra myndighederne.

Det skyldes ifølge Skatteministeriet, at en del af pengene er indbetalt af virksomhederne for mere end tre år siden, og dermed er deres krav mod skattevæsenet forældet. Ifølge Rigsrevisionen er en milliard kroner indbetalt for mere end tre år siden.

Ordfører: De skal have pengene

Kammeradvokaten blev i juni sat til at undersøge, hvor meget virksomhederne skal have tilbage, og arbejdet forventes at være afsluttet inden årets udgang.

Det beklager jeg

Thomas Lund Kristensen, økonomidirektør i Skattestyrelsen.

I Dansk Folkeparti er der imidlertid ingen tvivl om, at pengene skal tilbagebetales - også selvom nogle af virksomhedernes krav er forældede.

- Man kan ikke sige, at man har opkrævet noget ulovligt og ikke betale det tilbage. Forældelsesfristerne er der for at beskytte virksomheder og borgere, ikke for at beskytte Skat, siger skatteordfører Dennis Flydtkjær.

Skatteministeren ønsker ikke at svare på, om han vil arbejde for, at virksomhederne kan blive kompenseret, selvom kravet måtte være forældet.

Koster skatteyderne en formue

Meget tyder på, at fejlen under alle omstændighederne kommer til at koste skatteyderne et stort millionbeløb, fordi virksomhederne skal kompenseres med renter. Hvis undersøgelsen ender med, at alle de penge, der er opkrævet ulovligt, skal tilbagebetales, skal virksomhederne kompenseres med en rente på otte procent årligt.

Da der er indbetalt 1,5 milliarder ud af de 4,5 milliarder kroner, der er opkrævet, betyder det, at den årlige rentebetaling løber op i 120 millioner kroner. Dermed kan det risikere at koste skatteyderne 60 millioner kroner alene i renter, at Kammeradvokaten skal bruge et halvt år til at undersøge sagen.

Der kunne være sparet endnu flere penge, hvis ministeriet havde stolet på, at deres egne jurister havde styr på opkrævningsloven og selv havde handlet med det samme. Nu ser det ud til, at der går halvandet år, før den ulovlige opkrævning blev opdaget, til at Skatteministeriet har overblik over, hvad der skal betales tilbage.

Den ventetid kan i værste fald koste staten 180 millioner kroner i renter alene - plus udgifterne til Kammeradvokaten.

Sagen møder kritik fra Peter Loft, der var departementschef i Skatteministeriet fra 1993 til 2012 og i dag arbejder i advokatfirmaet Bachmann & Partners.

- Det er ministeriet selv, der har skrevet loven. Det koster skatteyderne en formue, at ministeriet ikke har tillid til, at de selv kan vurdere deres egen lovgivning, men skal tjekke med Kammeradvokaten. Det alene kan risikere at koste staten over 100 millioner kroner i renter til virksomhederne, og derudover er der regningen til Kammeradvokaten. I min tid som departementschef havde det været en skandale, siger Peter Loft.

Økonomidirektør beklager

Skatteminister Morten Bødskov (S) vil ikke stille op til interview om sagen, før beretningen fra Rigsrevisionen er behandlet af Folketingets statsrevisorer fredag 21. august. Men ministeriet erkender dog i en mail, at Rigsrevisionen burde være orienteret.

- Skatteministeriet er enig i, at det havde været korrekt at underrette Rigsrevisionen tidligere i forløbet, ligesom det også burde have været omtalt i årsregnskabet, lyder det i mailen.

Hverken Skatteministeriet eller Skattestyrelsen vil sige, hvornår ministeriet blev orienteret om den ulovlige opkrævning. Men Skattestyrelsen, der håndterer opkrævningen, beklager den manglende orientering.

- Vi burde tidligere have lavet en note til regnskabet om sagen og også orienteret Rigsrevisionen på et tidligere tidspunkt. Det er en fejl fra vores side, og det beklager jeg, udtaler økonomidirektør i Skattestyrelsen Thomas Lund Kristensen i en mail til TV 2.

Nyheden om den skjulte ulovlighed kommer dagen efter, at TV 2 kunne fortælle, at problemerne med genopretningen efter nedbruddet i gældsinddrivelsen er så massive, at Skatteministeriet ikke vil give en tidsplan for, hvornår oprydningen er færdig.