Samfund

Nye smukke billeder fra Mars viser højdepunkter fra lang rummission

Nasa har udgivet de bedste billeder fra 15 år lang rummission. NASA/JPL-Caltech/University of Arizona

Er der liv på Mars? Det er stadig et af de helt store spørgsmål blandt rumforskere.

Siden 2006 har en rumsonde kredset rundt omkring Mars for at besvare nogle af de store gåder og spørgsmål, der omgærder Den Røde Planet.

I anledning af 15 året for missionen Mars Reconnaissance Orbiter har NASA udgivet et lille udvalg af de mest fascinerende billeder, som rumsondens kameraer har fanget undervejs.

Rumsonden har undersøgt temperaturer i Mars' tynde atmosfære og mineraler på planetens overflade. Men missionen er nok mest kendt for de mange smukke billeder, den har sendt hjem.

Næsten syv millioner billeder og 194 terabytes data har sonden forsynet NASA med.

- At få den mængde af data hjem fra Mars er faktisk lidt af en bedrift, fordi der er så langt derud, siger Morten Bo Madsen, der er Marsforsker og lektor på Niels Bohrs Institutet ved Københavns Universitet.

Den direkte afstand mellem Jorden og Mars er ifølge NASA 83 millioner kilometer.

15 år er en usædvanlig lang levetid for en rumsonde i kredsløb, og i løbet af missionens levetid har menneskets forståelse af Mars gennemgået en markant udvikling blandt andet takket være de data, som missionen har forsynet forskerne med.

Og et af de helt store spørgsmål omkring Mars er stadig, om der er liv.

- Mit store mål med at studere Mars er at finde ud af, om vi er alene. Er livet nogensinde opstået på Mars? Vi håber at kunne finde spor af fossiler, hvis der nogensinde har været biologi på Mars, siger Morten Bo Madsen, der har været en del af flere NASA-missioner på Mars.

Støvtornado

En støvtornado på Mars.

En hvid haletudselignende søjle af støv suser henover Mars' rødlige overflade. Støvtornadoen er den første af sin slags, som det er lykkedes at fotografere i farver, fortæller Morten Bo Madsen.

På billedet kan man både se støvtornadoens skygge på Mars' overflade, og man kan ane mørke spor, hvor den har løftet støvet og efterladt en mørkere overflade.

Støvtornadoen er fanget fra 297 kilometers højde, og ud fra størrelsen på tornadoens skygge kan man fastslå, at støvtornadoen er 800 meter høj - omtrent samme højde som den højeste skyskraber på Jorden. På Jorden bliver en typisk støvtornado op til 50 meter høj.

At studere støv på Mars er spændende, fordi mineralerne i støvet på Mars kan fortælle forskerne noget om, hvor gammelt det er, og hvordan det dannes. Disse oplysninger fortæller, hvordan Marsoverfladen er blevet nedbrudt igennem millioner og milliarder af år.

Lavine

Lavine

Billedet viser en lavine nær Mars' nordpol. Det nederste venstre hjørne af billedet viser en høj skrænt med en masse lag, der hver især fortæller forskerne meget om, hvordan miljøet på Mars har ændret sig gennem tiden.

I øverste venstre hjørne af billede ses en støvsky, som er opstået ved, at støv og isblokke er faldet ned ad skrænten og lander på en knastør overflade.

På grund af det meget lave tryk på Mars kan vind ikke flytte store ting, så skredet er opstået ved, at solen har skinnet på skrænten og fået noget til at smelte væk.

- Det havde vi aldrig set før. Vi havde set blokke, der lå ved bunden af skrænter. Men vi havde aldrig før denne mission set sådan en fanget in action, siger Morten Bo Madsen.

Krater

Nasa

Billedet viser et krater af et meteornedslag på Mars' overflade. Der dannes 20-30 af den slags kratere om året på Mars.

Forskere har modelleret forholdene på Mars og fundet ud af, at is i form af permafrost kan være stabil i undergrunden. Ved breddegrader svarende til Island på Jorden er der fem-syv centimeter ned til isen, mens der i nærheden af ækvator er op til to meter ned til isen.

Et interessant træk ved kratere på Mars er, at når der bliver slået hul i overfladen, kan man undersøge, hvad der gemmer sig under overfladen. Ved hjælp af et spektrometer på Mars Reconnaisance Orbiter er det lykkedes at vise, at kratere visse steder har blotlagt is i bunden af nogle af kraterne.

- Det er rart at vide, når man skal have mennesker derud. Så kan man bore ned i en vis dybde, hente vandis og smelte det. Så har man det vand, man skal bruge, siger Morten Bo Madsen.

Der dannes 20-30 af den slags kratere om året på Mars.

Sandklitter

Nasa

Når man er på stranden, kan man i vandkanten tit se, at sandbunden har formet sig som små bølger. Det er lidt det samme, der her ses som klitter på Mars' overflade. Her er mønstrene dog skabt alene af vind.

Man har påvist, at partikler i klitterne kan bevæge sig op til en meter i løbet af et år. Klitterne på Mars minder lidt om vandreklitten Råbjerg Mile i Nordjylland, som også bevæger sig.

- Det er store, massive 100 meter lange klitter, der flytter sig langsomt henover overfladen. Det fortæller, at Mars er dynamisk. At det ikke bare er en død klippe, forklarer Morten Bo Madsen.

Jorden og månen

Jorden og Månen

Rumsonden har ikke kun taget billeder ind mod Mars. Den har også vendt linsen hjemad, og her har den fotograferet Jorden og Månen, der ligger næsten 400.000 kilometer fra hinanden.

- Det siger noget om, hvor gode kameraerne er, at man kan tage et billede helt ude fra Mars, som viser både Jorden og Månen i ét billede, siger Morten Bo Madsen.

Billedet er taget fra en afstand på 142 millioner kilometer.

Mars' måne

Nasa

Billedet viser én af Mars' to bittesmå måner, Phobos, som er navnet på den græske Gud for frygt.

Phobos er bare 21 kilometer på tværs, men den har stor interesse for forskere.

En japansk mission er planlagt til denne måne i den nærmeste fremtid, og månen er blevet foreslået som landingssted for astronauter, før de tager til Mars. Det er praktisk, fordi den er let at komme fra igen, og man er så tæt på Mars, at man vil kunne styre rovere - en slags fjernstyrede Mars-biler - nede på overfladen af Mars med et joystick.

Tyngekraften på Phobos er dog ikke så stærk, så den er ikke så god til at holde på ting - herunder eksempelvis cykler.

- Hvis man forestiller sig, at man står på Phobos med en cykel, skulle man bare have rigtig god fart i den og nå op på cirka 40 kilometer i timen. Så vil man nå undvigelseshastigheden og forlade Phobos - og så kommer man ikke tilbage igen, siger Morten Bo Madsen.