Coronavirus

Dansk ekspert er fortrøstningsfuld forud for efterårets smitte

Forskere over hele verden arbejder i døgndrift på at forbedre mulighederne for behandling.

Forskningen i behandling af coronavirus er lige nu i en rivende udvikling.

Og i en sådan grad, at en af Danmarks mest fremtrædende eksperter er fortrøstningsfuld, når det gælder behandlingsmuligheder for smittede til efteråret.

Der er mange ting, vi er blevet bedre til, men jeg tror ikke, at nogen af os (forskerne, red.) synes, det er godt nok

Jens Lundgren, professor

Men det er et kapløb med tiden, oplyser professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet, Jens Lundgren, til TV 2.

- Vi vil gerne have de her præparater udviklet så hurtigt som muligt, i og med at den her pandemi bliver ved med at skabe så store problemer globalt, siger han.

Han forklarer, at lægevidenskaben medicinsk kan gøre meget mere nu, end da den nye coronavirus i slutningen af december begyndte at sprede sig fra Wuhan i Kina til resten af verden.

- Vi har blandt andet fået en bedre viden om, hvad vi skal gøre for at hindre, at i hvert fald en del af de smittede kommer på en intensivafdeling, siger han.

Om det er den udvikling, man kan aflæse i tallene fra sundhedsmyndighederne, er usikkert, for det kan også skyldes en kombination af flere andre ting.

Ikke desto mindre ramte Danmark 15. august en vigtig milepæl - for første gang i fem måneder var ingen patienter indlagt på en intensivafdeling. Det på trods af, at smittetallet de seneste uger har været stigende, dog især blandt de 20- til 40-årige.

I skrivende stund er én person indlagt på intensiv. Til sammenligning var der, da antallet toppede 3. april, 143 personer indlagt på landets intensivafdelinger.

- Ingen af os, synes det er godt nok

Jens Lundgren fremhæver flere områder, hvor man har gjort fremskridt, siden pandemien brød ud.

Først og fremmest gælder det den gruppe af befolkningen, de ældre, der er i risiko for at få et meget alvorligt forløb, der kan ende med at koste dem livet.

- Der er mange ting, vi er blevet bedre til, men jeg tror ikke, at nogen af os (forskerne, red.) synes, det er godt nok, og derfor arbejdes der i døgndrift, siger han.

Noget af det, eksperterne i øjeblikket arbejder på at undersøge, er, hvorvidt meget tidligt behandling - altså behandling lige efter symptomerne er startet - kan bremse infektionen i kroppen, forklarer Jens Lundgren.

Det gælder også i forhold til den yngre del af befolkningen, hvor det har vist sig, at op til 40 procent kan udvikle senfølger som åndenød, koncentrationsbesvær med mere.

Håbet er, at man med tidlig behandling hos de personer, der ikke er indlagt, også kan reducere risikoen for senfølger.

Den ene bremser virus, den anden kroppens immunforsvar

Også i forhold til lægemidler er der sket en udvikling.

Således har det vist sig, at remdesivir - der blev afprøvet som behandling mod coronavirus i foråret - har vist sig at bremse virussens spredning i kroppen.

Derudover har lægemidlet dexamethason, et kunstigt fremstillet binyrebarkhormon, vist sig at bremse kroppens reaktion mod infektion hos personer, der er alvorligt syge.

Det er vigtigt, fordi kroppen i dens forsøg på at bekæmpe coronavirus i nogle tilfælde overreagerer og i stedet kan forårsage en kraftig betændelsestilstand ved at sende molekylerne cytokiner af sted. Dermed bliver der skabt en såkaldt cytokinstorm, som man også kan blive alvorligt syg af.

Også lungefysioterapi, hvor man sørger for at lungerne er udspilet, så der kan komme mest muligt ilt til kroppen, har vist sig at have en god effekt, fremhæver Jens Lungren.

- Så jeg forventer, at vi også om et halvt år står meget bedre rustet til at håndtere sygdommen, fordi der sker så meget i øjeblikket, siger han.

EU har lavet aftale om vaccine

Ved siden af alle disse fremskridt arbejder forskere over hele verden fortsat i døgndrift på at udvikle en vaccine.

I sidste uge kunne Lægemiddelstyrelsen således oplyse, at EU-Kommissionen på vegne af EU-landene havde forhandlet en aftale om køb af vacciner mod covid-19 på plads til alle borgere i EU, herunder også danskere.

Der er tale om en vaccine fra producenten AstraZeneca, der i øjeblikket bliver testet i fase 3 - den sidste fase - i kliniske forsøg.

Til mediet Sundhedspolitisk Tidsskrift har Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, oplyst, at aftalen giver god mening.

- Den er længere fremme end de andre, og vaccinen er blevet til på et yderst velrenommeret sted, lød det blandt andet fra Allan Randrup Thomsen.