Samfund

Ny udskydelse af genopretning efter kollaps i gældsinddrivelsen - nu har Skatteministeriet ingen tidsplan

Gælden til det offentlige har rundet 130 milliarder kroner, og ministerium har ingen plan for, hvornår der er styr på området, siger Rigsrevisionen.

Trods gentagne løfter om bod og bedring efter kollapset i gældsinddrivelsen, er genopretningen kørt så meget af sporet, at Skatteministeriet nu helt afviser overhovedet at give en deadline for, hvornår inddrivelsen kommer til at fungere.

Det viser en ikke offentliggjort beretning fra Rigsrevisionen, der skal behandles af statsrevisorerne i Folketinget fredag 21. august. Ifølge Rigsrevisionen vil de nye forsinkelser koste staten “væsentlige milliardbeløb”.

Det er utroligt og stærkt kritisabelt

Sten Bønsing, professor i forvaltningsret, Aalborg Universitet

Beretningen er barsk læsning for Skatteministeriet, der ellers flere gange har signaleret, at der var ved at være styr på området, der har været under genopretning siden 2015.

Midt i 2018 var meldingen, at gældsinddrivelsen ville være “normaliseret” i løbet af 2019, og det bekræftede tidligere skatteminister Karsten Lauritzen fra Venstre så sent som i februar 2019.

De positive udmeldinger blev i efteråret 2019 afvist af den socialdemokratiske skatteminister Morten Bødskov. Han udtalte i stedet, at det vil “tage år” at få styr på området, og han satte gang i et eftersyn, der resulterede i en ny tidsplan med markante udskydelser.

Fakta om nedbruddet i gældsinddrivelsen

  • I 2005 blev det besluttet at samle det offentliges gældsinddrivelsen i ét centralt system
  • I 2006 gik it-selskabet KMD i gang med at udvikle EFI, der står for Et Fælles Inddrivelsessystem
  • EFI indføres i 2013 - efter adskillige forsinkelser - men lukkes allerede ned to år efter, i 2015, på grund af store fejl og mangler
  • I 2019 leverer it-firmaet Netcompany EFI's afløser kaldt PSRM (Public Service Revenue Management)
  • Kun en brøkdel af gælden i det gamle system er koblet til PSRM, og hovedårsagen er problemer hos Skatteministeriet selv, der ikke har styr på data

Af hensyn til oprydningen besluttede et flertal i Folketinget derfor at udskyde forældelsen af gammel gæld - der allerede var blevet udskudt en gang til 2021 - helt frem til 2024.

Men den tidsplan holder heller ikke.

Ingen målsætning

Skatteministeriet har ifølge den nye beretning “ingen målsætning” om at blive færdig med oprydningen inden 2024.

Derfor står gælden, trods gentagne udskydelser, til igen at blive forældet og dermed værdiløs.

Udmeldingen møder forundring i Rigsrevisionen, der mener, at Skatteministeriet “principielt” bør have en deadline, der ligger før den forældelse, som følger af loven.

Professor i forvaltningsret Sten Bønsing fra Aalborg Universitet betegner inddrivelsen som “sindssygt vigtig” for hele samfundet. Og det gør kun situationen mere alvorlig med tanke på, at inddrivelsen har været plaget af store problemer i mange år.

- Det er utroligt og stærkt kritisabelt, at så vigtigt et område, som man i så mange år har arbejdet på at få til at fungere, stadig ikke fungerer. Det er ti år siden, at folk i branchen talte om det her for første gang, siger Sten Bønsing.

Fakta - gælden til det offentlige har rundet 130 milliarder kroner

I 2019 rundede gælden til det offentlige 130 milliarder kroner

Det er en fordobling siden 2013, hvor gælden lå på 65 milliarder kroner

Størstedelen af gælden ligger hos borgerne - godt 1 million danskere skylder i gennemsnit 100.000 kroner

Virksomheder skylder omkring 22 milliarder kroner

En stor skandale

Kollapset i gældsinddrivelsen startede i midten af 00’erne, hvor det blev besluttet at digitalisere inddrivelsen.

It-virksomheden KMD vandt opgaven om at lave et nyt system, EFI, men alt gik galt.

EFI blev efter adskillige forsinkelser implementeret i 2013, men fungerede så dårligt, at det blev lukket ned i efteråret 2015. Daværende skatteminister Karsten Lauritzen satte gang i en storstilet genopretning, blandt andet et nyt it-system kaldet PSRM, der skulle få inddrivelsen tilbage på sporet.

PSRM blev leveret i februar 2019 af it-selskabet Netcompany, men er slet ikke kommet op i omdrejninger som håbet. Den samlede gæld har rundet 130 milliarder kroner, men ifølge Rigsrevisionen er kun en brøkdel overført til det nye system.

Ved udgangen af 2019 var det kun lykkedes at koble gæld for 2,1 milliarder kroner på PSRM.

Dermed lå 98,3 procent - eller gæld for 127 milliarder kroner - stadig i det gamle, ineffektive system, hvor der ikke er nogen nævneværdig inddrivelse.

At kaste sten

Skatteministeriet har ved flere lejligheder sagt, at årsagen til problemerne lå andre steder end i ministeriet selv. Det skete senest i oktober 2019 i det eftersyn, skatteminister Morten Bødskov havde igangsat.

Her lød det, at hundredvis af offentlige fordringshavere ikke havde tilstrækkelig styr på deres gæld, og at de derfor ikke var i stand til at koble på det nye system.

Det er massivt... Man kan komme i tvivl om der er en holdbar plan for genopretningen

Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring, Aalborg Universitet

Problemet med den forklaring er, at det er Skatteministeriet, der er fordringshaver på langt størstedelen af gælden. Rigsrevisionen skriver i den nye beretning, at Skatteministeriet selv er ansvarlig for 70 procent eller omkring 90 milliarder kroner af det samlede beløb på 130 milliarder kroner.

Begår lovbrud

Den vigtigste forklaring på problemerne er altså, at Skatteministeriet ikke selv formår at leve op til de krav til data, der er i det nye it-system. Fejlene består blandt andet i, at noget gæld hverken har renter eller forældelsesdato og derfor ikke kan tilsluttes det nye it-system.

Men mange fejlbehæftede gældsposter bliver, i strid med loven, oversendt alligevel.

Ifølge Rigsrevisionen var 55 procent af de krav fra skattevæsenet, der blev oversendt til inddrivelse i 2019, så fyldt med fejl, at de ikke lever op til kravene i det nye system og i stedet bliver låst for inddrivelse. Ved udgangen af 2019 var gæld for 46 milliarder kroner låst på grund af datafejl.

Det er til trods for, at Skatteministeriet ifølge Rigsrevisionen har formået at få andelen af låste gældsposter ned fra 51 til 36 procent af den samlede gæld på 130 milliarder.

Her er Rigsrevisionens kritik af Skatteministeriets gældssinddrivelse

  1. I 2020 - efter fem års oprydning - er der ingen tidsplan for, hvornår arbejdet er færdigt
  2. Ministeriet bryder loven ved at sende fejlbehæftede oplysninger til det nye it-system, som betyder, at over halvdelen af den nye gæld bliver låst for inddrivelse
  3. Værdisætningen af gælden på 130 mia. er “ikke retvisende” og “ikke pålidelig”
  4. Kun 2,1 mia. af gælden på 130 mia. kroner er koblet på det nye it-system på grund af bl.a. "dataproblemer" hos fordringshaverne
  5. Skatteministeriet er største fordringshaver med 70 pct. af den samlede gæld - men formår ikke at leve op til kravene i det nye it-system

Skatteministeriet bryder også loven ved ikke selv at opsøge alle muligheder for opkræve pengene, eksempelvis ved rykkerbreve.

Professor Sten Bønsing kalder det “vildt”.

- Det er selvfølgelig et stort problem. Myndigheder har pligt til hver især at sørge for at gøre nødvendige bestræbelser på at få inddrevet tilgodehavender, siger professoren.

Bønsing bakkes op af sin kollega Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring på Aalborg Universitet.

- Problemerne er massive. Mange af dem har vi kendt i årevis, men der kommer nye udfordringer til, og man kan komme i tvivl, om der er en holdbar plan for genopretningen, siger Bukh.

- Jeg er også meget bekymret for tilliden til skattevæsenet. Vi har faktisk en stor vilje til at betale skatter og afgifter i Danmark. Men det er betinget af, at andre også betaler, og at opkrævningen forvaltes korrekt. Det må vi simpelthen ikke sætte over styr.

Langt efter vores nordiske naboer

Rigsrevisionen har i beretningen sammenlignet indsatsen i Danmark med Sverige og Norge.

Det er nedslående læsning.

Herhjemme er borgere og virksomheders gæld til det offentlige steget med 44 milliarder kroner fra 2014 til 2019.

I samme periode har svenskerne formået at nedbringe gælden med 5,6 milliarder kroner, mens den er steget med cirka 2 milliarder kroner i Norge.

Derudover er skattemyndighederne i vores nabolande bedre til at få opkrævet skattekrav.

Ifølge Rigsrevisionen ville de danske skattemyndigheder kunne sænke den forfaldne gæld med 8,8 milliarder kroner årligt, hvis de gjorde det ligeså godt som svenskerne.

Skatteminister Morten Bødskov ønsker ikke at stille op til interview, før beretningen er blevet behandlet af statsrevisorerne i Folketinget. Men han siger, at den nye regering har gjort et stort stykke arbejde for at genoprette tilliden til skattevæsenet.

- Alene i 2020 er der blevet tilført 1,7 milliarder kroner til bevillingerne. Det står også klart for mig og regeringen, at genopretningen af tilliden til skattevæsenet kommer til at tage flere år, lyder det i et skriftligt svar fra ministeren.