Samfund

Grupper føler sig forbigået: Hvorfor skal jeg straffes for at have sparet op til pension?

Har man en pensionsformue på over to millioner kroner, kan man ikke få det fulde beløb udbetalt i tidlig pension.

Det var ikke alle, der fandt anledning til jubel, da regeringens udspil til en tidligere pensionsret tirsdag eftermiddag blev præsenteret på et pressemøde hos slagteriet Danish Crown i Horsens.

For at være berettiget til en tidligere pension og et beløb på 13.500 kroner om måneden før skat, skal en række krav nemlig være opfyldt.

Heriblandt at man har været mindst 42 år på arbejdsmarkedet, når man er 61 år, og at man ikke har for meget stående på pensionsopsparingen.

Krav, som betyder at folk med en pensionsformue på over to millioner kroner, ikke får det fulde beløb, selvom de selv føler sig nedslidte og gerne ville have været omfattet.

Straffet for at spare op

Michael Hansen har været maskinarbejder, siden han var 17 år gammel, og han har i dag en dårlig ryg, som han tager medicin imod.

Som 61-årig vil han have været på arbejdsmarkedet i 44 år, men som regeringens udspil er formuleret, vil Michael Hansen skulle trækkes cirka 20.000 kroner om året, hvis han vil på tidlig pension, fordi hans pensionsformue vil overstige to millioner kroner.

- Jeg er mest skuffet over sammenkoblingen mellem din pensionsopsparing og graden af nedslidning, for de to ting hænger ikke sammen. Jeg bliver jo straffet for at have sparet op, modsat ham der har siddet på et værtshus på Nørrebro og drukket pengene op og ikke har noget pensionsopsparing, siger Michael Hansen.

TV 2 har forholdt statsminister Mette Frederiksen (S) kritikken. Hun siger i en kommentar til Michael Hansens tilfælde, at det er "godt", han har sørget for en opsparing.

- Men da vi lavede det her, ville vi være sikker på at målrette det til så mange som muligt, men muligheden for at gå på pension er stadig til stede. Der sker bare en modregning, fordi der her er tale om en forholdsmæssig stor pensionsopsparing, siger statsministeren.

Frustreret over årsgrænse

Heller ikke hos sygeplejerske Birgit Johansen er der plads til uforbeholden begejstring. Tværtimod. Hun har arbejdet som sygeplejerske, siden hun var 29, og kan derfor ikke nå at "optjene" mindst 42 år på arbejdsmarkedet, inden hun bliver 61 år..

Hun frygter i dag at være nedslidt på grund af gigt, før hun kan gå på pension, og at hun skal igennem et forløb med såkaldt arbejdsprøvning for at vurdere, om der er grundlag for at forlade arbejdsmarkedet.

- Jeg sidder og bliver en smule vred, for jeg får ingen glæde af ordningen. Hvis jeg kommer om ti år og siger, at mine fødder og hænder er helt færdige på grund af mit arbejde, skal jeg igennem arbejdsprøvninger, som det er nu. Selv om jeg er nedslidt.

Til det siger Mette Frederiksen, at der ved siden af den rettighedsbaserede model også er mulighed for en såkaldt seniorpension.

- Jeg er enig i, at man godt kan være nedslidt, men vi mener, at der er behov for begge ordninger, så man netop dækker arbejdsmarkedet bedre end tilfældet er i dag.

Forbund er utilfredse

Flere fagforbund siger til TV 2, at der er skuffede over ordningen, fordi deres medlemmer ikke ser ud til at være omfattet.

Det gælder blandt andet fængselsbetjente, fysioterapeuter og jordemødre. Også Dansk Sygeplejeråd har udtalt, at der er behov for justeringer.

Ifølge TV 2s oplysninger blev en række store fagforbund som FOA, Fødevareforbundet NNF, Malerforbundet, Blik- og Rørarbejderforbundet samt Dansk El-Forbund mandag orienteret om det udspil, regeringen præsenterede tirsdag.