Nul indlagte på intensiv og eksplosion i smittetallet - her er de mulige forklaringer
Selvom der er flere smittede med coronavirus, er der færre alvorlige tilfælde. Det skyldes ifølge eksperterne især, at de smittede er yngre.
Det kan være meget forvirrende at vurdere præcis, hvor bekymret man skal være for coronavirussen.
I juni og juli var smittetallene for eksempel forsvindende små herhjemme, mens virussen hærgede som aldrig før i andre dele af verden. Det skabte en situation, hvor vi i Danmark lempede vores retningslinjer, og livet vendte tilbage mod normalen, mens lande som USA og Brasilien var ved at knække midt over under vægten af deres tusinder af døde og hundredetusinder af smittede.
Det seneste paradoks, vi står overfor, er smittetal, der stiger med bekymrende hast, mens lørdagen bød på den glædelige nyhed, at der nu er nul coronapatienter på landets intensive afdelinger. Det kan endnu engang give anledning til forvirring - for skal vi være mere eller mindre bekymrede, når begge de ting er sande på samme tid?
Kurver i forskellige retninger
Lad os først tage et kig på tallene. For selv ikke den største optimist kan benægte, at smitten har fået godt fat i Danmark igen. I juni og juli var det daglige smittetal aldrig over 76, og de fleste dage lå det under 30. 3. august nåede tallet over 100 for første gang siden starten af maj, og siden da har det hver dag ligget på over 90.
Samme historie fortæller kontakttallet, som viser, hvor mange personer hver coronasmittet selv smitter. Det ligger nu på 1,5 - det højeste niveau siden pandemiens tidlige dage i april.
Mens kurverne over smittede og kontakttallet skyder i vejret, går kurverne for indlagte og døde stik modsat. Antallet af nyindlagte har været under ti hver dag i flere måneder, og stigningen i smittetilfælde har ikke resulteret i en stigning der. Også antallet af døde med coronavirus er forblevet lavt.
Og lørdag nåede vi så endnu en positiv milepæl, da antallet af indlagte på intensiv nåede nul for første gang siden 11. marts.
Vira kan ofte ændre sig
Tallene fortæller altså hver sin historie - på den ene side går det rigtig skidt, og på den anden side går det rigtig godt. Derfor kan man nu spekulere i, om coronavirussen har ændret sig - er den simpelthen blevet mindre farlig?
Det er nemlig ganske typisk for vira at mutere, så de bliver mere smitsomme, men mindre dødelige. På den måde kan de sprede sig mere effektivt, da den kan trives i en vært meget længere. Det er nemlig ikke særlig smart for en virus at dræbe sin værtskrop.
Der er dog ikke umiddelbart noget, der tyder på, at de modsatrettede danske tal kan forklares med en sådan mutation.
- Det er ikke umuligt, at virussen har ændret karakter, så den spreder sig mere effektivt. Men der er et klart mere oplagt svar på det her, mener Lone Simonsen, der er professor på Institut for Naturvidenskab og Miljø ved Roskilde Universitet.
De smittede er yngre
Den oplagte forklaring er, at det i langt højere grad end tidligere er unge mennesker, der bliver smittet. Og unge bliver typisk ikke indlagt med virussen - og meget sjældent på intensiv. Den forklaring lyder også fra Statens Serum Institut (SSI).
Tyra Grove Krause, der er overlæge og afdelingschef hos SSI, fortæller nemlig, at det siden 1. juli kun er 14 procent af de smittede, der er over 60 år. I starten af pandemiens hærgen, hvor antallet af døde og indlagte på intensiv var langt højere, var det op mod 40 procent, der var i risikogruppen.
- Vi er blevet meget bedre til at beskytte de ældre mod smitte, fastslår hun.
Det gør vi blandt andet ved omfattende screeninger af patienter på plejehjem og på hospitaler, hvor der har været tilfælde. På den måde er vi i høj grad lykkedes med at holde smitten væk fra de mest udsatte risikogrupper.
Flere tests giver flere smittede
For nylig kom USA's præsident, Donald Trump, i modvind, da han sagde, at den eneste grund til, at USA har stor coronasmitte, er, at landet tester meget. Det blev kritiseret som en åbenlys negligering af pandemiens voldsomme hærgen i landet.
Den grundlæggende pointe er der imidlertid ingen tvivl om - jo flere man tester, jo flere smittede vil man finde. Det er en anden del af forklaringen på de stigende danske tal. Vi tester nemlig flere end nogensinde før.
- Det betyder, at vi finder en masse milde tilfælde, som jo sikkert også har været der tidligere. Men der har vi ikke fanget dem, forklarer Tyra Grove Krause.
Ligesom Lone Simonsen vil hun ikke udelukke, at virussen kan have ændret sig, men hun mener ikke, at det umiddelbart er forklaringen på tallene. Det skyldes altså snarere fundet af milde tilfælde og yngre smittede. Og så en tredje forklaring, som var helt forudsigelig:
- Stigningen blandt unge og voksne skyldes jo den generelle genåbning af samfundet. Når man skal på job igen, kan man jo ikke undgå kontakt med andre mennesker, fastslår Tyra Grove Krause.
Konklusionen er altså, at de stigende tal ikke nødvendigvis er tegn på, at virussen giver større problemer. Konsekvenserne er nemlig ikke så store, når der er tale om milde tilfælde, primært blandt mennesker uden for risikogrupperne. Det må dog ikke blive en sovepude, lyder det fra Tyra Grove Krause:
- Det er helt klart vigtigt, at vi bliver ved med at reagere på hver smittestigning. For kommer der yderligere spredning, så kan det jo igen sprede sig til de mere sårbare.