Seks svar: Det ved vi nu om børn og coronavirus
Smitter børn mere end voksne? Hvordan opfører man sig mest coronafornuftigt som børnefamilie? Og hvad med Kawasakis syndrom?
For mange danske skolebørn er sommerferien forbi. Udover tilbagevenden til matematikbøger og madpakker bliver skoledagene også præget af coronarutiner som afstand og hygiejnekrav.
Men hvad ved vi egentlig om børn og coronavirus?
Få svar på seks centrale spørgsmål her:
1. Hvor mange børn er smittet?
Herhjemme er antallet af børn lavere end de fleste andre aldersgrupper. Per 10. august var 455 børn i alderen 0-9 år bekræftet smittet med covid-19, mens samme tal for de 10-19-årige lå på 912 tilfælde.
Og de tal er lave og ikke bekymrende, hvis man spørger professor i virologi og immunologi ved Aarhus Universitet Søren Riis Paludan.
- En grundpræmis for situationen lige nu er, at vi skal acceptere, at smittetallet aldrig bliver nul, siger han.
En coronatest af et barn under 12 år kræver, at man kontakter sin læge eller 1813. Herefter kan man bestille tid på coronaprover.dk til, at barnet kan blive testet.
Coronavirussmitte giver generelt mildere symptomer - eller slet ingen sygdom - hos børn, end den gør hos voksne. Det kan betyde, at der er flere smittede børn, der ikke bliver registreret.
Men ifølge Søren Riis Paludan er der ikke grund til at være bekymret over et eventuelt mørketal i de yngste aldersgrupper.
- Det mest skræmmende ville jo være, hvis de var en vigtig silent bidragsyder her under pandemien. Det ser det dog ikke ud til. Så selvom der ville være flere tilfælde, hvis vi testede flere, ville det ikke ændre så meget, siger Søren Riis Paludan.
Retter man blikket mod USA, er antallet af smittede børn i en helt anden målestok: Mindst 97.000 amerikanske børn blev de sidste to uger af juli testet positive for coronavirus. Det viser en rapport fra Det Amerikanske Akademi for Medicin og Børnenes Hospitalssammenslutning. 45 børn under 15 år er indtil videre døde med covid-19 i USA.
2. Hvordan rammer det børn?
Symptomerne på covid-19 er de samme hos børn som hos voksne: Feber, alment ubehag, muskelømhed og løbende næse.
Til gengæld er symptomerne både færre og mildere hos børn end voksne, fortæller Klaus Børch, der er ledende overlæge på Hvidovre Hospitals børneafdeling. Hvorfor det er sådan, ved man ikke.
- Man har en formodning om, at børnene i deres lunger har færre af de receptorer, som virus binder sig til, og derfor ikke tager mod virus i samme grad, siger han.
Antallet af danske børn, der 10. august har været indlagt på grund af virussen, er 21 0-9-årige og 22 10-19-årige.
De tal understreger, at børn rammes mildere af virussen, lyder det fra både Søren Riis Paludan og Klaus Børch.
3. Smitter børn mere end voksne?
Et af de store og stadig ubesvarede spørgsmål er, hvor meget børn smitter.
- Man har ikke de store undersøgelser af det endnu, men hvis børnene har det, må man som udgangspunkt sige, at de smitter på samme måde som voksne, siger Klaus Børch.
Et tysk studie af 60.000 smittede personer viser, at børn ikke har signifikant færre viruspartikler i kroppen end voksne.
Til gengæld er der en fysisk forskel på børn og voksnes smittepotentiale, som man blandt andet har set ved spredning af tuberkulose.
- Børn har ikke samme hostekraft som voksne, og det kan betyde en mindre smittespredning, siger han.
4. Hvordan påvirker skoleåbninger smittetallet?
I Aarhus, hvor smittetallet de sidste uger er steget, har man besluttet at udskyde skolestarten på flere skoler, efter elever er blevet testet positive for coronavirus.
Den beslutning kan diskuteres, mener Søren Riis Paludan. For hvis det generelle tryk er lavt, udgør skolerne og institutionerne ikke en betydelig risiko, lyder det.
Ifølge ham afhænger risikoen ved skoleåbningerne i høj grad af, hvor meget smitte der er i resten af samfundet.
- Hvis der er et højt niveau af smitte i et område, så virker test- og opsporing ikke lige så effektivt. Men dér er vi slet ikke noget sted i Danmark, siger han.
Det tyder på, at det spiller en stor rolle for smittespredningens niveau, om eleverne er i mindre grupper og hygiejnetiltagene bliver håndhævet. Derfor er det vigtigt, at afstanden på en meter bliver overholdt, påpeger Søren Riis Paludan.
Også Klaus Birkelund Johansen, der er overlæge på Børn og Unge Klinik på Aarhus Universitetshospital, har tiltro til, at skoleåbningerne kan foregå, uden at det vil sende smittetallene på himmelflugt.
- Min umiddelbare forventning vil være, at smittetrykket kan blive holdt på et relativt lavt niveau, selvom skolerne åbner, siger han.
5. Hvordan håndterer vi det derhjemme?
Det bedste værktøj til at få coronavirus og hverdag i en børnefamilie til at gå op i en højere enhed er den sunde fornuft, siger Klaus Birkelund Johansen. Han fremhæver vigtigheden af at holde hygiejnen og afstanden i hævd.
Og så er det ifølge Klaus Børch smart, hvis man er opmærksom på smittekæderne:
- Man skal opfatte familien som en enhed og en etableret smittekæde. Hvis én er positiv, så skal man være fornuftig og isolere resten af den nære familie, siger han.
Hvis der er symptomer på coronavirus hos barnet eller i den nærmeste i familie, skal barnet blive hjemme, indtil den syge har været symptomfri i to dage. Desuden skal man være ekstra opmærksom på familiens ældre og folk i risikogruppen.
- Børn bør ikke besøge bedsteforældrene, hvis de selv eller nogen i familien har symptomer, siger Klaus Børch.
6. Hvad med Kawasakis syndrom?
Selv om de fleste børn slipper med ganske milde eller ingen symptomer ved coronavirus, kan det i sjældne tilfælde udvikle sig alvorligt.
Data og indberetninger fra udlandet viser, at flere børn under coronapandemien har udviklet symptomer på Kawasakis syndrom, der er en sjælden børnesygdom. Det samme er tilfældet i Danmark.
Blandt andet har et stort amerikansk studie af 186 børn med Kawasakis syndrom, der i slutningen af juni blev offentliggjort i det anerkendte tidsskrift New England Journal of Medicine, vist, at 70 procent af børnene blev testet positive for covid-19 eller testede positive for antistoffer.
Lige nu er der derfor ekstra opmærksomhed på, om der er en mulig sammenhæng mellem Kawasakis syndrom og coronavirus, og blandt andet er de på Aarhus Universitet lige nu ved at undersøge, om de danske børn med Kawasaki-lignende symptomer enten er eller har været smittet med coronavirus.
- Det her skal tages alvorligt, men det er heldigvis meget få børn, det drejer sig om, lyder det fra Søren Riis Paludan.
Selvom risikoen for følgesygdommene kan virke skræmmende, kan forældre ifølge Klaus Birkelund Johansen tage det roligt.
- Det er forståeligt, at nogle forældre kan være bekymrede. Men det er sjældent, og vi har en behandling. Så det er bestemt ikke en grund til ikke at sende sine børn i skole, siger han.