Samfund

Anders Bondo stopper i Danmarks Lærerforening

Tiden er kommet til at give stafetten videre, oplyser Anders Bondo Christensen selv i en pressemeddelelse.

Anders Bondo Christensen stopper som formand for Danmarks Lærerforening ved foreningens kongres om seks uger. Det oplyser Danmarks Lærerforening (DLF) i en pressemeddelelse på foreningens hjemmeside.

- Jeg har arbejdet rigtig mange timer, og jeg ser frem til at få taget presset af mine skuldre. Samtidigt kommer jeg til at savne de mange givende kolleger og arbejdet, siger Anders Bondo Christensen til TV 2.

Udmeldingen kommer samme dag, som DLF sammen med Kommunernes Landsforening (KL) er nået til enighed om en ny arbejdstidsaftale for lærerne, som nu skal til afstemning hos netop lærerne.

- Jeg ville gerne have meldt noget ud allerede før sommerferien, men jeg havde været en dead man walking (at blive sat uden for indflydelse, red.), hvis jeg trak mig, før forhandlingerne var færdige, siger Anders Bondo Christensen til TV 2.

Det er særligt med tanke på aftagerne, der skal have mulighed for at forberede deres kandidatur, at han gerne ville have meldt tidligere ud, forklarer han.

Foreningens længst siddende formand

I pressemeddelelsen oplyser Anders Bondo Christensen, at tiden nu er kommet til at give stafetten videre.

- Beslutningen om at stoppe som formand træf jeg allerede i 2018, men forhandlingerne om en arbejdstidsaftale med Kommunernes Landsforening har trukket ud. Nu står vi i dag med en aftale, som betyder, at vi kommer af med den forkætrede Lov 409 fra 2013, hvis den bliver stemt hjem. Derfor kommer min melding nu, oplyser han.

Han oplyser samtidig, at det har været en stor ære at være formand for lærerne - en position, Anders Bondo Christensen har bestredet siden 2002. Dermed er han den formand, der har siddet længst.

- Det handler om vores medlemmer, som knokler hver eneste dag, i folkeskolen og alle de andre steder, vores medlemmer arbejder. De løfter en kæmpe opgave for vores samfund, og det er jeg rigtig stolt af.

Få fortrydelser

Det tog kommunerne og lærerne syv år at indgå en aftale om lærernes arbejdstid, der erstatter den lov, der har reguleret området siden lærerlockouten.

Og det er der ifølge den afgående formand en særlig grund til;

- Vi kom med det ene udspil efter det andet, men når man gennemfører en historisk lockout og et lovindgreb, så er der politisk prestige i det, og så laver man det ikke bare om, siger Anders Bondo Christensen til TV 2.

En enkelt ting fortryder han dog i forbindelse med de omstridte OK13-overenskomstforhandlinger.

- Jeg ville ønske, at jeg dengang havde søgt mere opbakning hos de andre organisationer, som jeg sideløbende havde forhandlet en aftale på plads for. Det havde virkelig gjort en forskel, men jeg var ikke opmærksom på det, og det fortryder jeg, siger Anders Bondo Christensen.

Anders Bondo Christensen og de store sager

  1. 1982

    1. Uddannet lærer

      Anders Bondo Christensen bliver uddannet lærer med linjefag i matematik og samfundsfag ved Skårup Statsseminarium

  2. 2002

    1. Valgt som formand

      Efter at have tabt valget i 2000 til Anni Herfort bliver Anders Bondo Christensen valgt som formand for Danmarks Lærerforening.

  3. 2008

    1. Princippet på plads

      Som en del af overenskomstforhandlingerne bliver arbejdsmarkedsparterne enige om en aftale, der forpligter kommunerne og de forskellige kredse i Danmarks Lærerforening til at forsøge at indgå lokale arbejdstidsaftaler ud fra det princip, at det er lærerne, der har det professionelle ansvar for undervisningen.

       

      Det lykkedes dog ikke at blive enige om et samlet kommunalt forlig.

  4. 2011

    1. Sat ned i løn

      Lærernes kongres vælger at sætte Anders Bondo Christensen ned i løn. Det sker på formandens eget initiativ. Samme dag bliver han genvalgt - endnu engang uden modkandidat.

  5. 2013

    1. Lockouten

      Efter længere tids hårknude i OK13-overenskomstforhandlingerne vælger Kommunernes Landsforening at lockoute mere end 67.000 overenskomstansatte lærere og blandt andet landets folkeskoler, ungdoms- og sprogskoler måtte lukke.

       

      Problemerne bestod blandt andet i, at Finansministeriet ville finansiere den kommende skolereform med lærernes overenskomst. Derudover var det særligt lærernes arbejdstid og fordelingen mellem undervisningstimer og forberedelsestid, der gav store uenigheder.

    2. Regeringsindgrebet

      Med daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) i spidsen beslutter regeringen at gribe ind over for lockouten.

       

      Der sker ved at fremsætte et lovforslag, som umiddelbart efter bliver stemt igennem af et bredt flertal i Folketinget.

       

      Centralt i loven står, at skolelederne får den fulde ledelsesret, og at KL dermed bliver imødekommet. Til gengæld får lærerne blandt andet en milliard kroner til efteruddannelse og samlet 300 millioner kroner i lønstigning.

  6. 2018

    1. Forhandlinger uden aftale

      Efter næsten et halvt års forhandlinger mellem de kommunale arbejdsgivere og Danmarks Lærerforening kommer der en ny overenskomstaftale, men det lykkedes ikke parterne at blive enige om en ny arbejdstidsaftale, der var det helt store stridspunkt for lærerne.

       

      Dog bliver der nedsat en kommission, som skal se på problemet frem mod en ny aftale.

  7. 2020

    1. Aftale og afgang

      Kommunerne og lærerne har indgået aftale om lærernes arbejdstid, der erstatter den lov, der har reguleret området siden lærerlockouten.

       

      Reelt har de lagt arm siden 2013, men nu er Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Centralorganisation endelig blevet enige om en ny aftale om lærernes arbejdstid.

       

      Kort efter annoncerer Anders Bondo Christensen, at han trækker sig på den kommende kongres. Derved vil han blive den længst siddende formand i foreningens historie. Den tidligere rekordholder var Stinus Nielsen, der nåede at være formand i 16 år.