Mere end 165 forskerhold er lige nu i gang med at udvikle en vaccine mod coronavirus.
Coronapandemien slutter først, når der er en vaccine klar.
Sådan lyder det fra faglig direktør ved Statens Serum Institut Kåre Mølbak på et pressemøde mandag.
- På et eller andet tidspunkt vil vi have virus under fuld kontrol. Men indtil vi får en vaccine, bliver det altså menneskehedens kamp mod virus, siger han.
Ifølge den faglige direktør er det derfor vigtigt at holde fast i Sundhedsstyrelsens velkendte råd om håndhygiejne, afstand, begrænsning af fysisk kontakt og host og nys og ærmet.
På den måde bliver det muligt at holde sygdommen i skak, indtil vaccinen bliver en realitet.
- Jeg forventer, vi kan holde smitten i arve og nede, så vi kan komme igennem det her efterår og vinteren. Og inde i 2021 får vi så en vaccine, siger Kåre Mølbak.
Han understreger, at den første vaccine "ikke vil være den bedste", men at den dog vil give nogen beskyttelse mod covid-19. Efterfølgende vil en 2. og 3. generation af vaccinen følge trop, som ifølge Kåre Mølbak vil være bedre.
Ifølge The New York Times er mere end 165 forskerhold lige nu i gang med at udvikle en vaccine mod coronavirus. Heraf er 30 vacciner i den fase, hvor de bliver testet på mennesker.
Sådan udvikles en vaccine
Udvikling i laboratoriet
1. Udvikling i laboratoriet
Tid: Mindst 3-6 måneder
Skal kroppen bekæmpe en virus, er den først nødt til at kende de dele af virussen, den skal angribe. Når man vaccinerer, indfører man delene i kroppen uden en levende virus, så immunforsvaret på forhånd kan forberede sig uden rent faktisk at være smittet.
Før en vaccine kan udvikles, er forskere derfor nødt til at identificere delene i et laboratorie og isolere dem. Derefter kan de finde en måde at få dem ind i kroppen på, så den kan lære dem at kende og blive immun.
Dyreforsøg
2. Dyreforsøg
Tid: Mindst 2-3 måneder.
Når en potentiel vaccine er udviklet, testes den i første omgang på mindre dyr som mus, kaniner og grise. Lykkes det at gøre dem immune over for sygdommen, tester man også vaccinen på primater som for eksempel makakaber, hvis kroppe minder mere om menneskers.
Flere forskerhold planlægger dog at springe dele af dyreforsøgene over for at fremskynde arbejdet.
Test på mennesker
3. Test på mennesker
Tid: Mindst 6-12 måneder.
Lykkes dyreforsøgene, begynder man at teste på mennesker.
I starten testes en lille håndfuld raske forsøgspersoner udelukkende for alvorlige bivirkninger ved vaccinen. Først derefter igangsættes en række større forsøg for at undersøge, om vaccinen også gør mennesker immune over for virussen.
Produktion
4. Produktion
Tid: Ukendt
Lykkes alle test, og godkendes vaccinen til almen brug på mennesker, sættes den i masseproduktion og eksporteres til hele verden.
Har udvikleren ikke selv udstyret til at producere millioner af vacciner, er de dog nødt til enten at købe det eller finde nogen andre, der har - og det tager tid.
Produktionstiden kan derfor variere, alt efter hvem der har udviklet vaccinen.
Minister vil ikke udelukke nedlukning
På pressemødet meddelte myndighederne også, at kontakttallet i Danmark lige nu ligger på 1,4. Tallet angiver, hvor mange personer én person smittet med coronavirus, giver sygdommen videre til.
Det vil altså sige, at ti smittede personer i gennemsnit smitter 14 personer i Danmark lige nu.
Niveauet nærmer sig dermed det, der kunne måles i foråret, da regeringen i besluttede at lukke landet ned.
Kåre Mølbak mener dog ikke, at det bør være nødvendigt endnu en gang at ty til så drastiske tiltag. Dels fordi viden om coronavirussen er større, og dels fordi både testkapaciteten og mulighederne for smitteopsporing er væsentlig bedre nu.
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S), der som repræsentant for regeringen i sidste ende skal tage en sådan beslutning, vil dog ikke fuldstændig udelukke, at det kan ske.
- Vi er parate til at gøre det, der skal til for at holde epidemien og virus under kontrol. I dag har vi et meget mere fintmasket net og mere viden om, hvilken sygdom vi står overfor. Vi har en testkapacitet, og en befolkning der kender til situationen, siger sundhedsministeren.
Han understreger, at en eventuel nedlukning "står og falder med befolkningen".
