Coronavirus

Lungerne brænder, og det strammer over brystet - alligevel er det svært at få hjælp

Mange danskere, der slås med formodede senfølger af coronavirus, har svært ved at få hjælp. De praktiserende læger medgiver, at der mangler tilbud.

De har åndenød og smagsforstyrrelser, deres lunger brænder, hjernen er omtåget, og de er trætte som et helt alderdomshjem.

Og deres symptomer er gennem de seneste uger blevet beskrevet grundigt i landets aviser og tv-nyheder.

Alligevel oplever mange danskere med formodede senfølger af coronavirus, at de ikke kan få hjælp, når de banker på deres praktiserende læges dør.

- Jeg har oplevet, at jeg står meget alene med det, siger Anita Stokbro, der er sygeplejerske på Aalborg Universitetshospital, til TV 2.

Anita Stokbro begyndte at få symptomer i starten af marts, men blev ikke henvist til en coronatest af sin egen læge, fordi hun ikke havde feber, og der var for alvor mangel på tests i Danmark.

I stedet beordrede hendes arbejdsgiver en test, der var negativ. I maj fik hun lavet en antistoftest, der var positiv.

Men selv efter den, og efter hun blev rask nok til at arbejde igen, oplever hun stadig, at hendes praktiserende læge ikke tager hende alvorligt.

Min læge er sød nok og vil efterhånden rigtig gerne gøre noget for mig, men jeg tror, at han føler afmagt

Frida Gardarsdottir, 43 år og kommunikationsansvarlig

Det selvom hun nu har fået konstateret forandringer på lungerne - en undersøgelse hun kun fik, fordi hun arbejder på hospitalet.

- Selvom det strammer over brystkassen, og jeg har svært ved at få vejret, har jeg stadig ikke set min praktiserende læge i fem måneder. Jeg har i stedet været hos vagtlægen, der har tjekket, at jeg ikke fejler noget mere alvorligt, siger hun.

- Lægen tog mig aldrig alvorligt

Og Anita Stokbro er langt fra den eneste.

Senfølger af covid-19

Sundhedsstyrelsen har lavet en oversigt over de forskellige typer af senfølger efter et sygdomsforløb med covid-19:

  • Udtalt træthed/fatigue
  • Åndenød
  • Muskelsmerter
  • Brystsmerter
  • Hoste
  • Tab af smags- og lugtesans
  • Hovedpine
  • Nedsat appetit
  • Ondt i halsen og synkebesvær
  • Svimmelhed
  • Nedsat muskelstyrke
  • Feber
  • Koncentrationsbesvær
  • Hukommelsesbesvær
  • Humørsvingninger
  • Søvnforstyrrelser
  • Smerter i arme og ben
  • Opkast og diarré
  • Udslæt på huden
  • Hjertebanken
  • Dysregulering af diabetes og hypertension

Spørger man i Facebookgruppen 'Covidramte med senfølger' - i en ganske uvidenskabelig undersøgelse - melder danskere med senfølger sig på stribe med de samme oplevelser.

Både dem, der ved, de har haft covid-19, og dem, der ikke har en positiv test at banke i bordet med hos lægen, da der i marts og april var mangel på tests i Danmark.

En af dem er Susan Elfenbein, der blev syg i april og var syg i en måned. Hun blev dengang testet positiv for coronavirus.

Nu slås hun med ondt i hovedet og led- og muskelsmerter i benene, samtidig med at hun har forsøgt at passe sit arbejde som social- og sundhedsassistent på Holbæk Sygehus. I stedet er hun blevet sygemeldt igen.

- Jeg havde fornemmelsen af ikke at blive tage seriøst. Jeg har jo ikke en forventning om et quick fix, men min læge har hverken spurgt ind til mit sygdomsforløb eller taget blodprøver, siger Susan Elfenbein, der er 47 år.

En anden er Frida Gardarsdottir, der stadig er sygemeldt. Hun blev syg i marts og har haft en kamp med hovedpine, opkast og diarré.

- Min læge er sød nok og vil efterhånden rigtig gerne gøre noget for mig, men jeg tror, at han føler afmagt. Jeg har været meget insisterende, skriver Frida Gardarsdottir, der er 43 år og kommunikationsansvarlig på Gerlev Idrætshøjskole.

Frida Gardarsdottir blev ikke testet, mens hun var syge, så i hendes tilfælde er der tale om formodede senfølger af coronavirus.

Læger er selv i vildrede

Christian Freitag er praktiserende læge og formand for De Praktiserende Lægers Organisation (PLO).

Han har selv fulgt patienter med senfølger af covid-19 i sin lægepraksis i Holte og er "desværre ikke overrasket" over, at danskere landet over, der slås med formodede senfølger, føler, at deres læger ikke tager dem alvorligt.

- Læger er også mennesker, og der er nogle læger, der er bedre til at tackle frustrationerne hos deres patienter end andre, siger Christian Freitag til TV 2.

Hvordan kan vi hjælpe de her mennesker? For vi kan ikke gøre særligt meget for dem, som det er nu

Christian Freitag, formand for De Praktiserende Lægers Organisation (PLO)

De hårdest ramte patienter henvises i hans erfaring til udredning, men for de patienter, der oplever mildere - men stadig voldsomt generende og lange forløb - er lægerne ofte på bar bund i forhold til at behandle dem.

- Der er ingen tvivl om, at vi lærer en masse af det her. Jeg har da også gået med tanken: Hvordan kan vi hjælpe de her mennesker? For vi kan ikke gøre særligt meget for dem, som det er nu. Jeg kender i hvert fald ikke nogen behandlinger, der virker - ud over tid og aflastning - men jeg kan godt forstå behovet, siger Christian Freitag.

- Selvom de er kategoriseret som raske, er der jo ingen tvivl om, at denne infektion medfører forandringer i kroppen, som ikke holder op med at genere folk, på trods af, at infektionen er ude af kroppen, siger han.

- Og der er vi desværre i en situation, hvor vi mangler viden om, hvordan vi så kan hjælpe de her patienter.

Savner viden og behandlingstilbud

Der findes intet overblik over, hvor mange danskere, der slås med senfølger af coronavirus. En af grundene til dette er netop, at testning var langt mere begrænset i foråret, hvor smitten blev spredt hurtigst. Derfor blev mange tilfælde - som de tre, vi beskriver her - ikke kategoriseret som coronasmitte.

Tal fra udlandet viser, at én ud af ti, der rammes af coronavirus, ender med et langt forløb, hvor de i ugevis og månedsvis, efter at de er konstateret raske, slås med senfølger. Det tal kan man også forvente i Danmark, har Stine Johnson, der er afdelingslæge på Lungemedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital, sagt til TV 2.

- Det er også sådan, jeg oplever det i min klinik og fra de læger, som jeg snakker med. Der er en del patienter, jeg er kommet til at kende godt, fordi de har nogle gener og udvikler nye gener, som jeg skal følge, siger Christian Freitag.

Han understreger, at trods den sparsomme viden, ved man nu, at coronavirus kan medføre alvorlige forandringer i kroppen, som ikke holder op med at genere, selvom patienterne er kategoriseret som raske i sundhedsvæsenet.

Derfor savner han et samlet behandlingstilbud i Danmark.

- Jeg kunne godt tænke mig, at vi fik opsamlet viden og lavet behandlingstilbud, for alene den psykiske belastning ved de her senfølger er nok til, at vi skal have et eller andet på banen for de hårdest ramte, siger Christian Freitag.

Antallet af smittede stiger

Gennem de seneste uger er antallet af nye coronasmittede i Danmark steget.

I uge 31 var der dobbelt så mange smittede som ugen forinden. På samme måde var weekendenens tal dobbelt så høje som sidste weekend.

Det er planen, at Folketingets partier 12. august skal forhandle om, hvordan den videre genåbning skal foregå.

Kåre Mølbak, der er faglig direktør i Statens Serum Institut, sagde tirsdag, at genåbningen af det danske samfund bør sættes på pause. En advarsel som sundhedsminister Magnus Heunicke (S) tog alvorligt.