Samfund

Skandalerne bliver ved med at vælte frem - hvad foregår der i Forsvaret?

Det danske forsvar har de seneste år været ramt af en række skandalesager om embedsmisbrug, svindel og upassende adfærd. Arkivfoto. Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Tre kilder med indgående kendskab til det danske forsvar giver deres bud på, hvad der ligger bag problemerne.

Stakken med møgsager i det danske forsvar ser ud til bare at vokse og vokse.

Senest har forsvarsmediet Olfi beskrevet en episode, hvor chefen for Frømandskorpset tog del i et stripshow på korpsets base i Marinestation Kongsøre. Vel at mærke selvom arrangementet er forbudt ifølge Forsvarets egen personalepolitik.

På et foto fra festen ses chefen siddende på en stol i midten af selskabet. Her får han tilsyneladende en lapdance af en kvinde, skriver Olfi.

Forsvars Auditørkorps bekræfter, at strippersagen indgår i en større igangværende undersøgelse om muligt embedsmisbrug i korpset.

Olfi har den seneste tid også kunnet fortælle, at Jægerkorpset lavede opvisning med formationsspring til privat konfirmation, og har beskrevet, hvordan Frømandskorpset er præget af dårligt arbejdsmiljø, mistrivsel og medarbejderflugt.

Det kommer oven på en periode, hvor adskillige afsløringer om nepotisme, svindel og misbrug af offentlige midler samt upassende adfærd i Forsvaret har set dagens lys.

På et samråd i juni udtrykte forsvarsminister Trine Bramsen (S) dog stor tillid til Forsvaret og dets ledelse.

- Jeg mener ikke, at det er rimeligt at sige, at der er et problem med kulturen i Forsvaret. Jeg betragter ikke Forsvaret som gennemsyret af råddenskab, lød det fra Bramsen.

Så hvad er forklaringen på de mange problemsager? Tre kilder med indgående kendskab til det danske forsvar peger alle i én og samme retning: opad i systemet.

Hvem er ansvarlig?

Ifølge politisk kommentator og tidligere forsvarsminister Hans Engell er både den såkaldte strippersag og en række af de andre sager kendetegnet ved, at de er udtryk for dårlig dømmekraft og dårlig ledelse.

- Vi ser en række chefer, der ikke har været deres opgaver voksne. Hele vejen rundt i systemerne. Det er for Forsvaret stærkt belastende, for Forsvaret er en myndighed, som i den grad burde være drevet af de mest kompetente ledere i landet, siger han.

Hans Engell understreger, at store dele af Forsvaret kører, som det skal, og at der altid vil kunne findes problemer i en så stor organisation som Forsvaret. Men der har været alt for mange enkeltsager, hvor ledere har ageret forkert, og helt afgørende er det, at mange af sagerne er gået højt op i systemet.

- Der er sket et skred. Det er, som om der er for mange, som ikke tager deres ledelsesansvar alvorligt. Der er noget galt i toppen af systemerne, når man ikke reagerer på, at der er noget galt. Det, der gør det hele rigtig slemt, er jo, at der har været advarsler i nogle af sagerne.

Forsvarschef Bjørn Bisserup ved Retten i Viborg, hvor tidligere hærchef Hans-Christian Mathiesen i maj blev dømt for blandt andet magtmisbrug. Ifølge forsvarschefen rejser sagen spørgsmål om, hvorvidt man skulle have handlet tidligere.

Hvorfor kommer sagerne frem nu?

Mange af afsløringerne de seneste år er kommet frem gennem historier i netmediet Olfi. Ifølge redaktør Peter Ernstved Rasmussen, der selv er tidligere reserveofficer i Livgarden, er der et hav af frustrerede medarbejdere i Forsvaret, som henvender sig til ham.

- De peger på én medarbejdergruppe, og det er cheferne. Det er oberstløjtnanter og opefter, forklarer han.

Som redaktør på mediet er han bevidst om, at mange af kilderne som følge af deres frustrationer har motiver for at ville have bestemte sager frem i lyset, og derfor forholder han sig meget kildekritisk over for nye henvendelser.

I eksemplet med dårligt arbejdsmiljø i Frømandskorpset har det derfor været vigtigt at underbygge kildernes påstande med oplysningerne fra en arbejdspladsvurdering, der afslører personforfølgelser, mistrivsel og udbredt mistillid til ledelsen.

- De mange sager tegner et billede af, at det moralske kompas er slået skævt. Mange af cheferne lever måske op til loven, men ledere skal fremstå som moralske ledestjerner, og der har vi bare set utrolig mange eksempler på det stikmodsatte, siger Peter Ernstved Rasmussen.

Spørgsmålet er, hvor mange flere sager netmediet kommer til at kunne afdække i den kommende tid. Selv håber redaktøren ikke, at der er flere ukendte skandaler, men han kan ikke afvise det.

- Jo mere jeg skriver om det, jo flere henvendelser får jeg fra kilder, der har mere at fortælle. At de ikke går til egne chefer, kan ikke ses som andet end et udtryk for, at de føler, at de ikke bliver taget alvorligt med deres kritik og bekymringer. Faktisk oplever de selv at blive gjort til problemet, siger han.

Hvordan er kulturen opstået?

Netop det faktum, at mange af problemerne har måttet se dagens lys i medierne, før der er reageret på dem, bekymrer også Hans Peter Michaelsen, der er forsvarsanalytiker med fire årtiers erfaring fra Forsvaret, heraf 30 år som officer.

- Det tyder på, at det er svært at få lydhørhed i kommandovejen. Det er chefer, der har lagt låg på, når der burde være taget hånd om det internt med den lokale chef i en del af de her sager, siger han.

De mange sager er ikke repræsentative for det forsvar, han kender fra sine mange års militære baggrund, og derfor vurderer Hans Peter Michaelsen også, at der er tale om undtagelser frem for en generel tendens.

Spørgsmålet er så, hvordan den problematiske kultur er opstået flere steder i så vigtig en organisation.

Forsvarsanalytikeren har sin egen teori, der tager udgangspunkt i, at mange af Forsvarets lederstillinger kræver en meget høj grad af selvstændighed og evnen til at tage beslutninger.

- Det giver måske en slags egenrådighed, hvilket er en egenskab, der er glimrende i kritiske situationer i fjendeland, men som kan give en afledt effekt og give dem en opfattelse af, at de kan tillade sig nogle ting, som andre ikke kan. Derfor er nogle ledere måske blevet lidt for kæphøje og har følt, at de kunne gå på vandet, siger Hans Peter Michaelsen.

Hvad så nu?

Flere af sagerne i Forsvaret har allerede fået konsekvenser.

I den måske mest opsigtsvækkende sag blev tidligere hærchef, generalmajor Hans-Christian Mathiesen, i maj idømt 60 dages ubetinget fængsel for embedsmisbrug, pligtforsømmelse og videregivelse af fortrolige oplysninger. En dom han har anket til frifindelse.

Tidligere hærchef Hans-Christian Mathiesen Hans-Christian Mathiesen, blev i byretten idømt 60 dages ubetinget fængsel.

En rapport fra Rigsrevisionen har afdækket problemer med indkøb foretaget i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, og flere medarbejdere er blevet politianmeldt for svindel.

Auditørkorpsets undersøgelse af muligt embedsmisbrug i Frømandskorpset sker med henblik på at vurdere, om der er grundlag for en strafferetslig efterforskning. Men det vides ikke, hvornår arbejdet forventes afsluttet.

Derudover har forsvarsminister Trine Bramsen igangsat initiativer for at gøre op med grænseoverskridende adfærd i Forsvaret.

Efter den seneste historie om 'strippersagen', ønsker chefen for Frømandskorpset ifølge Olfi ikke at lade sig interviewe. Jyllands-Posten har spurgt ministeren, om chefen kan fortsætte i jobbet, hvis Auditørkorpset når frem til, at han har deltaget i et stripshow som beskrevet.

- Der er tale om en personalesag, som jeg ikke kan udtale mig om. Men jeg vil gerne understrege, at min klare forventning er, at ledere i Forsvaret har et klart ansvar for at gå forrest som gode eksempler. Det handler også om at overholde de klare retningslinjer, der er, siger Trine Bramsen til avisen.