Coronavirus

For et halvt år siden slog WHO alarm - fem ting viser, hvordan vi tog fejl

Hvad har vi lært af coronakrisen indtil videre? Grafik: Christoffer Laursen Hald / Foto: Scanpix Danmark

Måske havde man undervurderet, hvor global verden faktisk er blevet, lyder det blandt andet fra ekspert.

For præcis et halvt år siden slog WHO alarm.

Verden var ikke bare ramt af en ny virus. Vi var ramt af en international sundhedskrise.

På det tidspunkt var virussen stadig ny, og helt naturligt ved vi meget mere om den i dag, end vi gjorde på det tidspunkt, fortæller professor ved Københavns Universitet og formand for Copenhagen Center for Disaster Research, Kristian Cedervall Lauta.

- Efter krisen har ramt os, bliver vi klogere, og det gør, at det bliver meget nemt at sige, hvad der gik galt, fortæller Kristian Cedervall Lauta.

Men hvor og hvordan tog verden egentlig fejl i forhold til den nye coronavirus og dens måde at påvirke vores samfund på?

Det forsøger TV 2 at se nærmere på i fem punkter.

1. Virus kommer ikke til Danmark

Søren Brostrøm havde ikke forventet, at virus ville komme til Danmark.

Stort set samtidig med WHO's udmelding slog direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, fast, at han ikke forventede, at virussen ville komme til Danmark.

- Vi vurderer fortsat, at faren for, at en smittet person kommer til Danmark, er lav, sagde han 31. januar.

På det tidspunkt havde Italien konstateret sine to første tilfælde.

Som bekendt kom coronavirus ikke bare til Danmark, men også Europa. Og videre til USA. Og i løbet af få måneder havde den fået sit tag i det meste af verden.

Ifølge Kristian Cedervall Lauta var den danske reaktion naturlig.

- Man tog udgangspunkt i, hvad man vidste, hvordan tidligere virus havde opført sig. Måske havde man undervurderet, hvor global verden faktisk er blevet, siger han.

2. Det gik ikke, som USA forventede

USA og Donald Trump er inde i en lang kamp mod coronavirussen.

Det var ikke kun i Danmark, at det ikke gik som forventet.

Først meldte Trump ud, at mellem 100.000 og 200.000 amerikanere ville dø.

Få dage senere, i april, sagde de amerikanske myndigheder at de forventede, at ikke mere end 60.000 amerikanere ville dø som følge af virussen.

Omkring det tidspunkt var der adskillige dage, hvor over 2000 amerikanere mistede livet med virussen.

I maj sagde Donald Trump, at mellem 75.000 og 100.000 ville dø, mens de var smittet med coronavirus.

På det tidspunkt døde lige under 2000 borgere i USA om dagen:

Onsdag rundede USA mere end 150.000 døde.

Kristian Cedervall Lauta mener, at der er sket det samme i USA som i Danmark – bare med omvendt fortegn.

- Både i Danmark og USA anbefalede eksperter andre ting end det, lederne endte med at gøre. I Danmark anbefalede eksperter regeringen mildere indgreb, end det regeringen ønskedem, og i USA skete det modsatte. Her ønskede eksperterne mere inddæmning, mens Trump ønskede mindre, siger professoren.

3. I kan bare rejse

Hele verden skiftede kulør.

Mens smittetallene steg i Italien og Østrig i februar, begyndte danskerne at rejse på skiferie i alperne.

Og det kunne de gøre med god samvittighed, for i en pressemeddelelse fra Sundhedsstyrelsen 28. februar, hvor Udenrigsministeriet udtalte sig i, slog de fast, at ”corona bør ikke i sig selv få nogen til at stoppe deres ferieplanlægning.”

Dagen inden havde Danmark fået konstateret sit første officielle coronatilfælde, da TV 2-journalist Jakob Tage Ramlyng vendte hjem fra en skiferie i Italien med coronavirus i kroppen.

Først 13. marts besluttede Udenrigsministeriet at fraråde alle ikke-nødvendige rejser til udlandet.

Det betød, at Udenrigsministeriet anbefalede, at danskerne droppede alle ikke-nødvendige rejser. Samtidig blev de danske grænser til nabolandene lukket.

4. Nu krakker boligmarkedet – eller?

Der er blevet solgt masser af huse, lejligheder og sommerhuse i Danmark på trods af coronakrisen.

Under coronavirussens hærgen over verden er det ikke bare folks kroppe, der er blevet ramt. Også verdensøkonomien er blevet ramt, og i den forbindelse forudsagde mange økonomer i Danmark, at boligmarkedet ville blive voldsomt ramt.

Boligpriserne i København, Aarhus og Aalborg ville falde med op til syv procent, lød det i en prognose fra Nykredit, mens en prognose fra Det Økonomiske Råd pegede på, at huspriserne kunne falde med op mod 8 og 11 procent i 2020.

Sådan er det ikke gået.

For selvom der har været en markant stigning i arbejdsløsheden i Danmark, er priserne på boliger mod forventning strøget i vejret.

Villaer og rækkehuse er steget med 1,2 procent i år, lejligheder med 2,7 procent og sommerhuse med 3 procent.

5. Mundbind eller ej?

Endnu er det ikke blevet nødvendigt med mundbind i Danmark.

Der var ikke rigtig grund til at have maske på. Altså medmindre, du var syg. Sådan lød det i februar fra WHO i en video.

- WHO anbefaler kun at bruge masker i specifikke tilfælde, fortalte en medarbejder fra WHO i en officiel video 5. februar.

Men den anbefaling er nu ændret.

Verdenssundhedsorganisationen anbefaler nu, at alle folk anvender mundbind, når man er steder, hvor det er svært at holde afstand til andre.

- Set i lyset af ny forskning anbefaler WHO, at regeringer bør opmuntre offentligheden til at bære mundbind på steder, hvor der er massespredning og hvor social afstand er svær at overholde, lød på et pressemøde 5. juni.

Hvad har vi så lært?

Når Kristian Cedervall Lauta skal tænke på, hvad vi har lært af coronapandemien, er der to ting, der træder frem. En god og en dårlig.

På den negative side står WHO. I årevis har man forsøgt at opbygge et system, der skulle gøre det lettere at arbejde sammen henover landegrænser - først og fremmest med vidensdeling. Men denne gang virkede systemet ikke, fortæller han.

- Der har været et behov for at arbejde sammen internationalt, men det er ikke lykkedes, siger Kristian Cederball Lauta og peger mod Kina, der ikke var gode nok til at dele informationer i begyndelsen af forløbet.

- Informationsniveauet ud af Kina var slet, slet ikke højt nok. Og da informationerne kom ud, var det for sent at reagere, og man begyndte samtidig at tvivle på data.

På en mere positiv front er Kristian Cedervall Lauta glad for, hvad han har set i Danmark og den måde, som den danske befolkning har reageret på.

- Det, der altid fylder i forbindelse med katastrofer, er, hvordan en befolkning reagerer på en den. Her er jeg er super imponeret over, hvad Danmark har kunnet klare. Vi har en folkesjæl, der lytter til regeringen, men også er kritiske over den, siger han.