Få overblikket - derfor må du først se TV 2s plejehjems-dokumentar nu
Først fik Aarhus Kommune nedlagt forbud mod optagelserne. Derefter ville politikerne have det ophævet. Få overblikket over forløbet her.
TV 2-dokumentaren ’Plejehjemmene bag facaden’ skulle egentlig have været sendt i fjernsynet i marts.
Ved hjælp af skjulte optagelser afslører udsendelsen kritisable forhold på plejehjemmene Kongsgården i Aarhus og Huset Nyvang i Randers.
Men et forbud mod visningen af dele af dokumentaren førte til et længere juridisk forløb, der betyder, at TV 2 først i denne uge kan offentliggøre udsendelsen.
Sideløbende politianmeldte Aarhus Kommune TV 2 for at have lavet optagelser med skjult kamera. Østjyllands Politi har siden sigtet fire TV 2-medarbejdere i sagen.
Herunder får du overblikket over forløbet: