Tre faser venter efter en blodprop i hjernen, forklarer overlæge
Rehabilitering skal blandt andet hjælpe patienterne med at genfinde kontakten til de kropsdele, der kan blive påvirket af blodproppen.
Hvert år rammes 12.000 danskere af en blodprop eller blødning i hjernen.
Fredag aften blev prins Joachim en del af statistikken, da han blev indlagt og opereret på Universitetshospitalet i den franske by Toulouse. En vellykket operation, som har efterladt prinsen i stabil tilstand, meddeler kongehuset, der ikke har yderligere kommentarer.
En blodprop opstår, når der sker en tillukning af et af de mange blodkar i hjernen. Fordi blodproppen sker i hjernen, kan symptomerne være lammelse, tab af syn eller tale, alt efter hvor i hjernen den rammer.
Der findes forskellige metoder til at fjerne en blodprop, men uanset hvilken lægerne bruger, når patienten kommer ind, er der tre skridt, som alle patienter skal igennem i dagene og ugerne efter.
Det fortæller Helle Klingenberg Iversen, som er apopleksiansvarlig overlæge på Rigshospitalet.
- Når blodproppen først er fjernet, er behandlingen den samme for alle. Det handler om at finde årsagen, forebygge nye blodpropper og rehabilitere de følger, der kan være, siger hun.
1. Finde frem til årsagen
Når patienten har fået fjernet blodproppen, skal han eller hun først stabiliseres, og så skal man finde frem til de fysiske årsager til, at man har fået den, forklarer Helle Klingenberg Iversen.
Lægerne har flere ledetråde. Er der tale om en stor blodprop, som oftest bliver fjernet via en operation, eller en mindre, som i de fleste tilfælde fjernes medicinsk.
- De store kommer typisk fra forkalkninger i blodårene eller fra hjertet, siger hun.
I hjertet kan der være dannet blodpropper, som "skydes" op i hjernen, enten på grund af et hul i hjertet eller såkaldt hjerteflimmer, som betyder, at hjertet slår en smule uregelmæssigt.
2. Forebygge nye blodpropper
At kende årsagen er netop med til, at lægerne kan sørge for, at det ikke sker igen.
Skal de målrette behandlingen mod forkalkninger i årene? Er der forhøjet blodtryk? Eller er det et andet sted, de bedst sætter ind?
Allerede umiddelbart efter blodproppen er fjernet, igangsættes der altså en forebyggende behandling, alt efter hvad der er relevant for patienten, forklarer Helle Klingenberg Iversen.
3. Rehabilitering
Rehabiliteringen dækker over alt det, der kommer efter den akutte indlæggelse og behandling på hospitalet. Alt det, som patienten med en blodprop i hjernen skal arbejde med efterfølgende.
Og denne proces hviler på alle de tidligere processer.
- Er man rigtig heldig, og blodproppen fjernes hurtigt, så hjernevævet ikke tager skade, så har man et godt outcome, siger Helle Klingenberg Iversen med henvisning til, at chancen for at komme sig øges, jo hurtigere man kommer i behandling.
- Det kommer helt an på, hvor mange hjerneceller der er nået at dø, siger hun.
Blodproppen har lukket for tilførslen af ilt, og hjernecellerne kan dø efter få minutter, hvormed visse signaler til kroppen kan svækkes.
Nogle patienter kan derfor opleve, at de indledende symptomer på blodproppen - eksempelvis delvis lammelse, synsforstyrrelser og talebesvær - varer ved.
Rehabilitering og genoptræning kan være med til at genskabe kontakten til funktionerne.
Sådan er udsigterne ifølge statistikkerne
For cirka halvdelen af patienter med en blodprop i hjernen, lykkes det ikke fuldstændigt at blive rehabiliteret, og de oplever varige mén i forskellig grad, skriver organisationen Hjernesagen. Hver fjerde er afhængig af andres hjælp i det daglige.
90.000 lever med diagnosen i Danmark, hvilket gør det til den mest udbredte hjerneskade.
Ménenes sværhedsgrad kan dog variere meget fra patient til patient.
- Den første tid efter en apopleksi kan man være meget træt. Man kan have svært ved at overkomme store sammenkomster eller mange ting på en gang. Det er helt normalt. Denne træthed og mangel på overskud aftager med tiden, skriver Sundhed.dk.