Samfund

Derfor er USA så interesseret i Grønland

Interessen for Grønland vil kun stige i fremtiden, vurderer eksperter på Arktisområdet og USA.

Når den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, onsdag mødes med den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), og udenrigsminister Jeppe Kofod (S), er Grønland endnu engang et varmt emne.

Gennem historien har Grønland og USA altid haft et specielt forhold, og siden begyndelsen af Den Kolde Krig har USA haft militær tilstedeværelse på flyvestationen Thule.

I august 2019 sagde den amerikanske præsident, Donald Trump, at han var interesseret i at købe Grønland. Et tilbud, der lød et rungende "nej tak" til.

Nu skal Danmark og USA igen tale om Grønland og selvstyrets politiske rolle i et område, hvor verdens stormagter i stigende grad kæmper om dominans.

Det er også her man skal finde forklaringen på USA's interesse i Grønland.

En lang historie

Amerikanerne har siden Den Kolde Krig haft militær tilstedeværelse i Grønland i form af militærbasen Thule Air Base.

Derudover strækker interessen sig tilbage til 1800-tallet, forklarer Martin Breum, der er journalist og forfatter med speciale i Arktis.

- I midten af 1800-tallet forsøgte USA’s præsident at købe Grønland, ligesom man havde købt Alaska. Det lykkedes ikke, for Kongressen sagde nej. Men interessen går hundredevis af år tilbage, forklarer Martin Breum.

Det er vitterligt stormagts-rivalisering på den helt store klinge

Martin Breum, journalist og forfatter

Forfatteren mener, at USA i realiteten har gjort en undtagelse, når de tillader, at Grønland, der geografisk ligger i den nordamerikanske sfære, er en del af det danske rigsfællesskab.

- Militært har USA den indstilling, at ingen stater kan gøre indhug i det nordamerikanske kontinent, men Danmark er undtaget den regel.

Den militære kamp om Arktis

Netop på grund af den strategiske placering, Grønland har, da det ligger i Arktis og tæt på Nordamerika, ser USA udenlandsk indblanding i området som en trussel mod sin sikkerhed.

Derfor ville det for amerikanerne være fuldstændig uacceptabelt, at eksempelvis Kina fik lov til at sætte sit præg i Grønland i form af infrastruktur, som kineserne tidligere har forsøgt. Det fortæller Jesper Steinmetz, der er TV 2s USA-korrespondent.

- Den primære dagsorden for Mike Pompeo er at sige, at Kina udgør en trussel mod USA. Derfor handler det også om Grønland, for de to ting hører sammen.

Den største frygt, amerikanerne har, er ifølge Steinmetz, at Kina får lov til at udbygge Grønlands infrastruktur og samtidig, som man har set i en række afrikanske lande, får sat et militært præg i landet.

- Det ville være fatalt for USA, hvis Kina kunne angribe dem fra Grønland. Derfor kommer Pompeo også for at sige, at nu stopper festen. Vær ikke naiv, når det kommer til Kinas velvilje, forklarer Jesper Steinmetz.

Men det er også et problem for Grønland at skulle balancere forholdet til både USA og Kina uden at skade nogen af dem.

For Kina er en essentiel handelspartner for Grønland, da det er det næststørste marked for grønlandske fisk og rejer efter EU.

- Hvis Pompeo problematiserer handelssamarbejdet med Kina, bliver det vanskeligt for Grønland at finde en grimasse, der kan passe, mener Martin Breum.

Tovtrækkeri mellem stormagter

Kinas interesse i at bygge infrastruktur såsom lufthavne i Grønland mundede ud i en større sag i 2018, hvor USA's daværende forsvarsminister, James Mattis, kontaktede Danmark og advarede mod Kinas skjulte motiver, forklarer Jesper Steinmetz.

Det vil nemlig være et skrækscenarie for USA, at Kina får købt sig til indflydelse i Grønland.

- Det er også derfor, vi ser en øget amerikansk tilstedeværelse i form af et nyt konsulat i Grønland og den finansielle støtte, USA giver til Grønland, forklarer Steinmetz.

I takt med klimaforandringerne er der opstået nye sejlruter og ressourceudvinding – eksempelvis olie og gas - i det arktiske område. Området har derfor fået en stor strategisk og økonomisk betydning for stormagterne.

- Det er første gang i menneskets historie, at et helt nyt ocean åbner sig for menneskelig trafik. Det ændrer på hele verdensbilledet og den måde, man skal forstå klodens indretning på, siger Martin Breum

Og tovtrækkeriet om indflydelse i Grønland fra verdens to dominerende stormagter viser, at Danmark har fået en ny, vigtig rolle i konflikten mellem USA, Kina og sågar Rusland, mener Breum.

- Det er vitterligt stormagtsrivalisering på den helt store klinge, vi er vidne til, og der ligger Grønland midt i det hele. Den amerikanske interesse er kommet for at blive, siger han.