Samfund

Danske forskere arbejder på kuren, der skal forhindre ny pandemi

Forskerne udvikler en metode, som kan pakke viruspartiklerne ind i proteiner. Johannes Arne Viktor Skoog / TV 2 Grafik

Håbet er, at den nye forskning revolutionerer måden, hvorpå man bekæmper virus. Og den testes allerede på coronavirus.

Den nuværende coronapandemi har vist det med stor tydelighed: Langt de fleste typer virusinfektioner – faktisk 70 procent – har ingen kendte behandlinger.

Vi kan afhjælpe virusudbrud i fremtiden, og når den næste bølge måske rammer

Jørgen Kjems, professor på Aarhus Universitets Institut for Molekulærbiologi og Genetik

Det er årsagen til, at en ny virus som SARS-CoV-2, coronavirussen, kan blive til en verdensomspændende pandemi, som på under et år officielt har kostet næsten 600.000 menneskeliv.

Men danske forskere fra Aarhus Universitet kæmper lige nu for at bryde statistikken. Som en del af det store europæiske forskningsprojekt Virofight skaber de fremtidens virusbehandling, der kan forhindre en bred palette af virusser i at indtage menneskers celler.

- Det er en helt ny måde at gøre det på. Og det er en vigtig del af vores forberedelse mod nye virusser i verden, siger Jørgen Kjems, som er professor fra Aarhus Universitets Institut for Molekulærbiologi og Genetik og en del af projektet.

Projektet skal lykkedes ved hjælp af nanoteknologi.

Virus pakkes ind og uskadeliggøres

Den nye behandling udnytter, at forskellige familier af virus har forskellige overflader.

Coronavirussen er eksempelvis opkaldt efter de kronelignende pigge, der dækker viruspartiklens overflade - som det ses på grafikken herunder. Piggene binder sig til menneskets celler.

Coronavirus og nanoteknologi bild 1

Ved hjælp af nanoteknologi er forskerne ved at udvikle en biologisk "overfrakke", der omslutter alle viruspartikler.

Coronavirus og nanoteknologi bild 2

- Man laver noget klister som sætter sig på virussen og indkapsler det. Dermed kan virus ikke komme ind i cellerne og gøre os syge, forklarer Jørgen Kjems.

Coronavirus og nanoteknologi bild 3

Det er revoIutionerende, fordi læger og forskere i dag sætter deres lid til antistoffer, når de skal virusinfektioner til livs.

Antistoffer virker som små "skud" mod bestemte dele af viruspartiklen i kroppen. Men de "rammer" kun, hvis antistoffet er tilpasset en helt præcis og virusspecifik markør på virussens overflade. Og oftest er de ineffektive, hvis virussen først har spredt sig i kroppen.

- Det "klisterpapir", vi udvikler, kan sætte sig som 100 antistoffer, siger Jørgen Kjems.

Både til kamp mod influenza, SARS og HPV

Den nye metode er teoretisk set meget effektiv, netop fordi den knytter sig til hele virusfamilier - og ikke bare en enkelt type virus.

Det betyder, at den vil kunne virke på alle typer SARS-virus - blandt andet coronavirus - og ikke kun hver enkelt type. Dermed er man forberedt, hvis en ny virus opstår eller virus muterer, og verdens befolkning er ekstra modtagelige, fordi ingen har antistoffer i kroppen.

- Metoden er designet i nanoskala, så den klistrer til generelle steder for forskellige virusfamilier. Vi tester den eksempelvis også til influenza-virus og til human papilloma-virus (HPV, der blandt andet kan forårsage livmoderhalskræft, red.), siger Jørgen Kjems.

Hvad er covid-19 og coronavirus?

  • Corona er en familie af virusser, der kan være årsag til milde forkølelser, men også til alvorlige infektioner i luftvejene. De almindelige CoV er globalt udbredte og forekommer hyppigst efterår og vinter.
  • Der findes nu seks forskellige CoV, som kan smitte mennesker. MERS og SARS er mest sjældne og alvorlige.
  • Den aktuelle virus hedder SARS-CoV-2  (Severe acute respiratorysyndrome coronavirus 2) og havde sit udbrud fra Kina i december 2019. 
  • Verdenssundhedsorganisationen, WHO), meddelte 11. februar 2020, at den sygdom, man får af den nye virus, har navnet covid-19 (coronavirus disease 2019).

I modsætning til en vaccine forventes det, at metoden virker effektivt, selvom den bruges, efter at en patient er blevet smittet.

Forhåbentligt et effektiv våben i fremtiden

Omend forskerne er begejstrede for deres nyeste resultater i laboratoriet, kan der gå år, før metoden er klar som en reel behandling.

- Vi i Aarhus har lavet "klisteret" til virussen, og nu tester vi, om det fastholder virus i laboratorier ved at tilsætte covid-19. Det er lykkedes i reagensglas, og nu skal vi til at teste på mus. Der er en chance for det, at det virkelig kan lykkes, siger Jørgen Kjems.

I Tyskland og Slovenien arbejder eksperter inden for deres felt ligeledes på at skabe den "overfrakke", som skal omslutte virussen.

Men det bliver altså ikke under den nuværende coronapandemi, at forskningen vil gavne.

- Det er ikke denne her coronabølge, vi kommer til at forhindre. Men vi kan afhjælpe virusudbrud i fremtiden, og når den næste bølge måske rammer. Så det er langsigtet, siger han.

Det danske forskningsprojekt har sammen med de øvrige samarbejdspartnere i Virofight fået fem millioner euro fra EU, hvilket svarer til 37 millioner kroner.