Tre ting, vi har lært om coronavirus - og to livsvigtige spørgsmål, vi stadig mangler svar på

Da den nye coronavirus, SARS-CoV-2, ramte i starten af 2020, blev læger, forskere og sundhedsmedarbejdere verden over sat i højeste alarmberedskab.

Pandemien er blevet det tredje og klart mest dødelige udbrud af coronavirus, siden SARS ramte verden i 2003.

Den nye coronavirus har stadig mange ubekendte, og dens fremkomst betød, at nye behandlingsformer og vacciner pludselig skulle opfindes fra bunden.

Thea Kølsen Fischer er virolog, forskningschef ved Nordsjællands Hospital, tidligere overlæge og leder af virusovervågningen ved Statens Serum Institut.

Ifølge hende har forskerne lært vigtige ting om SARS-CoV-2, men mangler stadig central viden om sygdommen, der har kostet mindst 550.000 mennesker livet verden over.

Her følger tre læringer og to livsvigtige spørgsmål, der stadig står ubesvaret hen, ifølge Thea Kølsen Fischer.

Læring: En karsygdom, ikke en lungesygdom

Da verden fik de første meldinger om en ny sygdom i Kina, blev det rapporteret som en epidemi af alvorlig lungebetændelse. Da det få uger senere stod klart, at der var tale om en ny coronavirus, opdagede man samtidig, at mange kinesere var smittet uden at være alvorligt syge.

I Europa og resten af verden tolkede man disse første meldinger som, at den nye coronavirus smittede via luftvejssekreter, og at den i langt de fleste tilfælde gav symptomer som en mild influenza.

Men i løbet af foråret begyndte flere læger og forskere at opdage, at covid-19-patienter i både USA og Europa var plaget af blodpropper flere steder i kroppen.

Nogenlunde samtidig kom der i april meldinger fra USA og Storbritannien om en stigning i antallet af børn, der oplevede symptomer på den sjældne børnesygdom Kawasakis syndrom, der er en betændelsestilstand i karrene. Også i Danmark så vi det fænomen.

Det stod nu klart, at covid-19 i virkeligheden angreb karvægge - ikke kun luftveje og lunger som først antaget. De nye opdagelser var i den grad dårligt nyt og gør covid-19 langt farligere end først antaget.

Desuden besværliggør angrebet på karrene lægernes job med at diagnosticere, da akutte symptomer på karsygdomme kan dukke op mange flere steder i kroppen end en lungeinfektion.

Læger verden over måtte nu se på et meget bredere udsnit af symptomer som mulige tegn på covid-19.

Resultatet er blevet, at stort set alle akut indlagte patienter nu bliver betragtet som mulige coronapatienter, så længe pandemien stadig hærger.

Læring: Virussen er mere smitsom i Europa end i Kina

Det var forventeligt, at den nye coronavirus ville mutere, men måden, den har muteret på, betyder, at den i nogle dele af verden har været sværere at bekæmpe.

For at overleve i lang tid er det vigtigt for en virus, at den smitter så mange som muligt og ikke slår dens vært ihjel alt for hurtigt – værten skal helst nå at smitte så mange som muligt, inden vedkommende eventuelt selv dør. Hvis en virus kan fremkalde hoste, snot eller andet virusrigt sekret, har den gunstige forhold for at leve længe.

Derfor ser man typisk, at en virus, der smitter gennem luftveje og slimhinder - som eksempelvis den nye coronavirus - med tiden kan blive mere smitsom og mindre dødelig, når den muterer.

Langt de fleste mutationer, som den nye coronavirus har gennemgået verden over, har ikke været af nogen særlig betydning. Men én mutation fangede forskernes opmærksomhed.

Da virussen rejste fra Wuhan til det nordlige Italien, opstod mutationen med navnet D614G. Den er i dag den mest hyppige variation af coronavirussen i både Europa og det meste af verden.

Mutationen har medført, at coronavirussen er blevet mere smitsom, men indtil videre har vi desværre ikke set, at den er blevet mindre dødelig.

Læring: Virussen smitter langt mere indendørs end under åben himmel

Vask hænder, sprit af, host i ærmet, hold afstand. Vi kender alle de gængse råd mod smittespredning af coronavirus. Men i starten stod det ikke helt klart for forskerne, hvordan coronavirussen egentlig smittede.

Senere har forskerne lært, at den primært smitter gennem hoste, nys og i bittesmå dråbepartikler, der for eksempel kan udåndes gennem sang og taler. Partiklerne kan hænge i luften flere timer indendøre efter et solidt nys i et rum uden udluftning.

Forskere har fundet ud af, at selv en mild vind kan sprede dråbepartiklerne over større arealer og på den måde nedsætte smitterisikoen. Smitterisikoen ved at sidde udenfor er altså betragteligt lavere end at sidde indendørs.

Det er vigtigt at huske på, hvis vi skulle få en anden bølge af covid-19 i efteråret og vinteren, hvor kulden gør, at vi rykker tættere sammen indenfor, siger Thea Kølsen Fischer.

Vi ved også nu, at det har betydning, om man sidder over for hinanden og taler eller synger. Hvis man vil nedsætte risikoen for at smitte andre, bør man altså sætte sig med siden til hinanden.

Spørgsmål: Bliver vi overhovedet immune?

Det er stadig lidt af en gåde for verdens forskere, hvordan immuniteten ved covid-19 fungerer. Vi kan se, at raskmeldte muligvis er beskyttet mod ny smitte i en periode, men det er ikke noget, vi ved med sikkerhed. Vi ved heller ikke, hvor længe denne mulige beskyttelse varer.

Forskernes problem er, at den måde, man normalt måler immunitetens beskyttelse på, ikke ser ud til at kunne anvendes ved covid-19. Immuniteten er meget kompliceret, og det udfordrer arbejdet for de forskere, der skal udvikle og teste nye vacciner mod coronavirussen.

Også i forhold til verdens landes håndtering af coronavirus er den manglede viden en kæmpe udfordring. Havde Danmark som Sverige haft som mål at opnå flokimmunitet mod coronavirus - frem for at begrænse smittespredning med en effektiv nedlukning - havde vi stået i en dårligere situation, end vi gør nu, siger Thea Kølsen Fischer.

Spørgsmål: Bliver vi raske igen?

Den seneste tid er historier brudt frem om raskmeldte coronapatienter, der stadig kæmper med følgerne af coronasmitten. Nogle mangler stadig lugte- eller smagssansen, mens andre er meget trætte og kan ikke komme tilbage i deres vante fysiske form. De magter ikke meget og kan ikke koncentrere sig, hvilket gør det svært for dem at vende tilbage til arbejdet.

Til sammenligning oplever man typisk at være stakåndet og udmattet, et par uger efter man kommer sig over en influenza. Hos nogle coronapatienter kan der gå måneder, før de er tilbage til deres gamle jeg. Dette minder mere om patienter, der har haft hjernehindebetændelsen (menigitis) eller hjernebetændelse (encephalitis) end om en svær omgang influenza.

Det passer desværre godt med, at covid-19 angriber karrene og ikke kun luftveje. Og det er desværre stadig uvist, om alle covid-19-patienter kommer sig over deres skader.

Derfor er det vigtigt, at vi benytter den rolige fase i epidemien i Danmark til at lære så meget som muligt om cornavirussen for at forberede os på kommende pandemibølger, siger Thea Kølsen Fischer.

Belært af tidligere pandemier vil det være meget optimistisk at tro, at vi har set det sidste til covid-19, afslutter hun.