Samfund

Efter 15 år får Vollsmose endelig sin egen lægepraksis

Vollsmose får en praktiserende læge til september.  Asger Ladefoged / Scanpix Denmark

Hvert andet område på ghettolisten er uden en lægepraksis, har en optælling vist.

Efter mere end 15 år uden får bydelen Vollsmose sin egen praktiserende læge.

Odense Kommune og Region Syddanmark har med flere forskellige løsninger længe forsøgt at tiltrække en læge til den omstridte bydel.

Men først nu er det lykkes.

Fik ydernummeret

Det bliver Peder Ahnfeldt-Mollerup, der allerede driver to praksisser i Vejle – den ene etablerede han i 2017, da byens læger havde lukket for tilgang.

- Jeg spurgte nogle kolleger om, hvad der foregår i Vollsmose på det område, og de var ved at give op. Det var synd, tænkte jeg, siger Peder Ahnfeldt-Mollerup.

Derfor begyndte han at undersøge, hvad der skulle til for at åbne en praksis i bydelen, og så – kort fortalt - bød han på ydernummeret i Vollsmose og fik det.

Han skal drive klinikken sammen med Alles Lægehuse, som i forvejen har 15 praksisser rundt om i landet.

Flere politiske tiltag

Region Syddanmark og Odense Kommune har længe forsøgt at lokke læger til bydelen. I vinter slog man eksempelvis to kombinationsstillinger op, hvilket skulle give fire læger mulighed for at arbejde halvtid i Vollsmose. Man har også forsøgt at sætte to ydernumre i Vollsmose til salg uden mindstepris med overtagelse snarest muligt. Men ingen bød sig til.

I februar sagde Bo Libergren (V), der er formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Syddanmark, til TV 2 Fyn:

- Alle læger vil gerne løfte nogle opgaver, der er fagligt udfordrende og tunge, men de kan ikke holde til at have rigtig mange belastede patienter. Selvom ydernumrene har været gratis, har der ikke været nogen, som ville have dem. Og det har simpelthen noget med opgavens tyngde at gøre.

Særlige problemstillinger i ghettoer

Vollsmose står dog ikke alene om at have svært ved at trække læger til.

Dagens Medicin lavede i 2017 en optælling, hvor det viste sig, at 13 ud af de 25 områder, der dengang var på regeringens ghettoliste, ikke havde nogen praktiserende læge. Overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik på Hvidovre Hospital Helge Kjersem sagde dengang, at man som læge i ghettoområderne ofte møder særlige problemstillinger som eksempelvis krigstraumer eller traumer fra tortur.

Peder Ahnfeldt-Mollerup mener, at manglen på lægepraksisser i yderområderne og i ghettoerne skyldes, at det kræver kræfter og tid at starte et nyt lægehus op. Der er økonomi på spil, og en læge vil gerne kunne sælge praksissen, når han eller hun skal på pension. Om det ligger i Jammerbugten eller i Vollsmose er ”lægeligt set ikke et problem,” som han siger.

- Alle folk går til lægen. Det gør folk i ghettoerne også.