Eksperter slog alarm over et stigende antal alvorligt syge børn – nu har symptomerne fået eget navn
Dansker læger havde "alle antenner ude" efter de første meldinger fra udlandet. I Danmark har ingen børn de seneste uger haft symptomer på sygdommen.
Data og indberetninger fra udlandet viser, at markant flere børn og unge under coronapandemien har udviklet symptomer på Kawasakis syndrom, der er en sjælden børnesygdom.
Forskerne ved endnu ikke, hvad stigningen skyldes, men det viser sig, at symptomerne hos mange børn er langt mere alvorlige end de klassiske symptomer på Kawasakis syndrom.
Derfor har sygdomstilstanden nu har fået sit eget navn. Multisystem Inflammatory Syndrome er den engelske titel - oversat til dansk betyder det multisystem inflammatorisk syndrom hos børn (MIS-C).
Mette Holm, der er overlæge på Børne- og Ungeafdelingen på Aarhus Universitetshospital, forklarer til TV 2, at børnene med MIS-C er mere syge, end hvad man har set hos børn med Kawasakis syndrom.
Det er, på trods af at symptomerne på MIS-C minder om Kawasakis syndrom, herunder blandt andet langvarig feber, sår på læber og tungen, røde øjne og påvirkning af hjertet.
- Børnene bliver mere akut syge, og flere har udover de Kawasaki-lignende symptomer også symptomer fra mave- og tarmsystemet, hvilket ikke er typisk for Kawasakis syndrom, siger Mette Holm.
Hun fremhæver, at der med de forskellige navne er tale om en graduering af symptomerne, og at MIS-C er betegnelsen for de børn, der bliver hårdest ramt – selv om Kawasakis syndrom i sig selv også kan være en alvorlig sygdom med påvirkning af hjertets blodårer.
Påvirkningen kan oftest forebygges med medicin, hvis den bliver opdaget i tide.
Børn, der er testet negativ for coronavirus, bliver også ramt
I Danmark har der siden udbruddet af SARS CoV-2 - der er det officielle navn på coronavirussen - været flere tilfælde end normalt i Region Midtjylland af det sjældne Kawasakis syndrom.
Men ifølge Mette Holm har der kun været et enkelt barn med behov for kortvarig indlæggelse på en intensivafdeling.
- Vi er et lille land med få smittede, og de seneste to uger har der ikke været børn, der har haft Kawasaki-lignende symptomer, siger Mette Holm.
I lande, der har været hårdere ramt af smitte med coronavirus, ser det imidlertid anderledes ud. Det gælder blandt andet Storbritannien, Frankrig, Italien og USA, hvor der har været en markant stigning i antallet af tilfælde med Kawasaki-lignende symptomer hos børn.
Ifølge et studie foretaget i Bergamo i Italien har der således været 19 tilfælde af Kawasakis syndrom i de seneste fem år, mens der har været 10 tilfælde mellem februar og april i år.
Samtidig har flere studier konkluderet, at der er en mulig sammenhæng mellem coronavirus og Kawasakis syndrom, herunder også MIS-C.
Det gælder blandt andet et stort amerikansk studie med 186 børn med MIS-C, der i slutningen af juni blev offentliggjort i det anerkendte tidsskrift New England Journal of Medicine,
Af studiet fremgår det, at 70 procent af børnene blev testet positive for coronavirus eller testede positive for antistoffer. 30 procent af børnene i undersøgelsen testede derimod ikke på den ene eller anden måde positiv for coronavirus. Samtidig var 80 procent af børnene så alvorligt syge, at de blev indlagt på en intensivafdeling.
Også et fransk studie blandt 21 børn, der havde alvorlige symptomer på Kawasakis syndrom, blev 19 af børnene testet positive for antistoffer mod covid-19.
Forskere over hele verden forsøger derfor nu at forstå sammenhængen mellem SARS CoV-2, Kawasakis syndrom og MIS-C – og hvorfor nogle børn bliver hårdere ramt end andre.
- Man skal passe på med at drage forhastede konklusioner og en korrelation, når ikke alle børnene med symptomerne er blevet testet positive for SARS CoV-2. Der kan være andre faktorer som for eksempel genetik, der spiller ind, siger Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet.
I Danmark er man i et studie med overlægerne Ulrikka Nygaard og Mette Holm fortsat ved at undersøge, om de danske børn med Kawasaki-lignende symptomer enten er eller har været smittet med coronavirus.
Første meldinger om alvorligt syge børn kom i april
Kawasakis syndrom er en sjælden sygdom, som lægerne endnu ikke kender den præcise årsag til, men de mener, at syndromet skyldes en forsinket reaktion i immunsystemet efter en infektionssygdom.
Mange bakterier og virusser har været mistænkt for at kunne udløse sygdommen, og eksperterne mener, at blandt andet også SARS CoV-2 kan være en sådan trigger-sygdom.
De første tilfælde af alvorligt syge børn blev rapporteret fra Storbritannien 27. april, knap fire måneder efter det første tilfælde med coronavirus i Kina blev kendt.
Børnene havde en betændelsestilstand i kroppen og cirkulatorisk chok, der er en tilstand, hvor hjertet ikke kan levere tilstrækkelige mængder iltet blod, til at kroppens organer kan fungere normalt.
Indtil da havde erfaringen med coronavirus i mange lande ellers været, at børn generelt og i modsætning til andre epidemier ikke blev hårdt ramt af sygdom, også selvom de måtte være blevet smittet med coronavirus.
Derefter kom lignende beretninger fra Frankrig og USA, hvor man begyndte at kæde symptomerne sammen med covid-19 hos børn, selvom mange af børnene ikke havde udvist symptomer på coronavirus.
Både i Storbritannien, Frankrig og USA har der været dødsfald blandt børn med Kawasaki-lignende symptomer. Det er kendt, at nogle af de afdøde børn havde fået konstateret smitte med coronavirus, men det er uvist, om det er tilfældet i alle sagerne.
Danske læger havde alle antenner ude
Meldingerne fra udlandet fik de danske børnelæger og eksperter til at have "alle antenner ude," siger Ulrikka Nygaard, der er overlæge i infektionspædiatri på børne- og ungeafdelingen på Rigshospitalet. Hun er også koordinator for det landsdækkende forskningsnetværk om covid-19 hos børn og unge i Danmark.
- Set i bakspejlet undrer det mig ikke, at vi ikke ser samme tendens i Danmark som i udlandet. Der er så få børn, der har haft coronavirus i Danmark, og derfor ser vi heller ikke en generel stigning i antallet af børn, der efterfølgende udvikler Kawasakis syndrom, siger hun til TV 2.
Ulrikka Nygaard oplyser, at eksperterne ikke ved, hvorfor der har været flere tilfælde end normalt i Region Midtjylland.
- En forklaring kan være den variation af Kawasakis syndrom, som er i løbet af året. En anden kan være, at når man leder, så finder man også flere, siger hun.
USA: Hold øje med jeres børn
I USA, der er et af de hårdest ramte lande i verden, opfordrer Det Amerikanske Center for Sygdomskontrol – og Forebyggelse (CDC) nu forældre til at være opmærksomme på, om deres børn har feber, mavesmerter, opkast, diarre, nakkesmerter, udslæt, blodskudte øjne, og om de føler sig ekstra trætte.
Det gælder også, selvom barnet ikke har haft de klassiske symptomer på covid-19 eller er blevet konstateret smittet med coronavirus.
CDC fremhæver, at børnene kan blive behandlet, men at det kan udvikle sig til at være livstruende, og at forældre derfor skal reagere hurtigt.
- Vi lærer stadig om MIS-C, og hvordan det påvirker børn, så vi ved ikke, hvorfor nogle børn er blevet mere syge med MIS-C end andre. Vi ved heller ikke, om børn med bestemte helbredstilstande er i højere risiko for at få MIS-C, oplyser CDC på sin hjemmeside.
Flere børn med MIS-C har neurologiske symptomer
I et nyt studie, der i sidste uge blev offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift JAMA Neurology, bliver tilfælde af MIS-C og konstateret smitte med coronavirus kædet sammen med neurologiske symptomer.
- Børn med covid-19 kan fremstå med nye neurologiske symptomer, der involverer både det centrale og perifere nervesystem, fremgår det af studiets konklusioner.
Forskerne understreger samtidig, at det er nødvendigt med mere forskning for at vurdere, om der er en sammenhæng mellem "neurologiske symptomer og immun-relaterede forandringer hos børn med covid-19".
I studiet af 27 børn mellem 8 og 15 år med MIS-C havde fire af børnene neurologiske symptomer, selvom børnene tidligere var sunde.
Symptomerne var blandt andet hovedpine, muskelsvaghed, reducerede reflekser og påvirkning af hjernen, og alle fire børns tilstand krævede indlæggelse på en intensivafdeling.
To af børnene kom sig efterfølgende helt, mens to andre børn ved studiets afslutning var i bedring, men bundet til en kørestol på grund af muskelsvaghed.
Der er lav risiko, vurderer europæisk smitteagentur
Et andet nyt studie offentliggjort i tidsskriftet Brain viser, at flere voksne coronapatienter har lidt eller lider af en midlertidig påvirkning i hjernen, hjerneblødninger, nerveskader eller andre alvorlige påvirkninger af hjernen.
MIS-C er også kædet sammen med hjerteproblemer.
Således har der i Danmark været et tilfælde, hvor et barn med Kawasaki-lignende symptomer kortvarigt har været indlagt på en intensivafdeling blandt andet på grund af "påvirket hjertemuskel, ligesom man har set hos flere børn med symptomer på Kawasakis syndrom i Frankrig."
Det oplyste Mette Holm til TV 2 i juni.
Baseret på en lav sandsynlighed af covid-19 i børn og en moderat påvirkning af sygdommen vurderede Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) i maj, at den overordnede risiko for covid-19 i børn i EU og Storbritannien er lav.
Af samme grund vurderer ECDC, at risikoen for MIS-C – som ECDC kalder PIMS – er lav.
Der er ikke blevet udgivet en opdateret risikovurdering siden maj.
Den danske sundhedsstyrelse oplyste i maj om den mulige forbindelse mellem SARS CoV-2 og Kawasakis syndrom, ligesom det blev oplyst, at styrelsen havde skærpet opmærksomhed, når det gælder de Kawasaki-lignende symptomerne hos børn.
Styrelsen opfordrede derfor både læger med ansvar for behandling af børn og forældre til at være opmærksomme.