Coronavirus

Dansk kvinde fortsat syg fire måneder efter smitte: - Jeg er bange for, jeg aldrig bliver rask igen

Susie Wordenskjold blev syg med coronavirus 12. marts, og selvom hun ikke har coronavirus i kroppen mere, er hun stadig for syg til at fungere i hverdagen. TV 2

Danskere, der slås med efterveerne af covid-19, strømmer til en gruppe på Facebook og har en klar bøn til sundhedsmyndighederne: "Hjælp os!"

- Jeg er bange for, jeg aldrig bliver rask igen.

Ordene og den efterfølgende tavshed over telefonen kommer fra Susie Wordenskjold, der lever med senfølgerne af covid-19.

- Jeg er vant til at lave en masse. Jeg elsker at løbe og se veninderne, tage mine børn med i zoologisk have. Det kan jeg bare ikke holde til mere. Hvis jeg har arbejdet, kan jeg ikke mere den dag. Andre dage skal jeg bare sove, siger hun.

Susie Wordenskjold er sygeplejerske på Bispebjerg Hospital i København, og hun ved, at hun er blevet smittet med coronavirus på sit arbejde, da hun boede isoleret fra sin mand og børn i husets kælder, mens hun arbejdede.

12. marts blev hun syg og er blevet indlagt af flere omgange. I dag har hun stadig problemer med at få vejret, arbejder på nedsat tid og er nødt til at tage astmamedicin, som hun aldrig har taget før i sit 44-årige liv.

Susie Wordenskjold med sin mand Christian og børnene Alexander på 6 år og Phillip på 10 år.

Raske - men stadig syge

Susie Wordenskjold er langt fra den eneste, der kæmper en daglig kamp med efterveerne af covid-19.

Over 500 danskere har den seneste uge meldt sig ind i Facebookgruppen 'Covidramte med senfølger'. En gruppe som Susie Wordenskjold skabte med kollegaen Anita Stokbro - hvor de langtidssyge danskere kan dele deres oplevelser og anbefalinger med hinanden.

Mange af dem oplever, at deres praktiserende læger ikke ved, hvad de skal stille op med dem.

- Jeg oplever, at lægerne ikke er klar over, at der er tilbud at henvise folk til. I stor stil gør de intet, for generelt ved de ikke, hvad de skal gøre og ser tiden an. Og så ender det med, at folk sidder derhjemme og selvbehandler med antihistaminer for eksempel, siger Susie Wordenskjold.

Samtidig er mange af dem bange for, at de aldrig bliver raske.

En af dem er Annegrete Dahl Visby, der mandag aften skriver i et opslag i gruppen:

- Jeg har aldrig fejlet noget - aldrig fået medicin. Jeg får nu to slags astmamedicin, men jeg ved faktisk ikke om det hjælper. Der er gode dage, dårlige dage og meget dårlige dage. De meget dårlige dage er de dage, hvor jeg tænker over, om jeg nogensinde bliver rask igen, skriver hun.

Susie Wordenskjold.

Den bange tanke går igen i debatterne i Facebookgruppen.

- Deres chefer, venner og familie forstår det ikke, for de er jo raskmeldte. Men der er ingen, der kan se, hvor dårligt de har det, siger Susie Wordenskjold.

Og det er ikke bare gamle og svagelige, der tager skade af et møde med coronavirussen.

- Det er det, der er så underligt. Dem, Sundhedsstyrelsen kalder risikogrupperne, kan jeg ikke se i vores Facebookgruppe, siger Susie Wordenskjold.

- Vi er i 20'erne og opefter. Vi er aktive mennesker, der før har passet et normalt arbejde. Hvorfor er det os, der er ramt og stadig ikke kan blive raske?

1 ud af 10 slås med senfølger

Det kan man heller ikke forstå på Lungemedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital.

Derfor har man sat gang i et forskningsprojekt, der skal opklare, hvorfor nogle bliver mere syge end andre, og hvorfor nogle ikke bliver raske igen.

Omtrent 1 ud af 10 coronasmittede ender med senfølger af covid-19, ved man fra for eksempel England, der har fulgt coronasyge englændere med en app. Og det tal kan sagtens tænkes også at passe i Danmark.

- Vi ved, at der er mange. Omfanget i Danmark kender vi desværre ikke endnu, men det tal er bestemt ikke usandsynligt, siger Stine Johnson, der er afdelingslæge på Lungemedicinsk Afdeling og tovholder på det nævnte forskningsprojekt.

Som en del af projektet tilbydes patienterne behandling som scanninger af deres lunger, samtaler med neuropsykologer og fysioterapi. Det starter netop nu som et tilbud for dem, der har været indlagt på hospitalet, og så er det tanken, at det skal bredes ud til andre danskere med senfølger senere på året.

Men selvom der forskes i senfølgerne af covid-19, mangler der stadig et systematiseret behandlingstilbud til dem, der aldrig kom på hospitalet, men lever med senfølgerne i dag. Det oplever Susie Wordenskjold og de andre i Facebookgruppen.

I vores naboland Sverige har en tilsvarende Facebookgruppe samme råb om hjælp.

Men modsat Danmark og Sverige er der i andre lande som for eksempel England god behandling af coronasyge.

- Vi er bange og har behov for hjælp

I England er der netop blevet lanceret et nyt behandlingstilbud, der skal hjælpe dem, som stadig slås med efterveerne af coronavirus. Det oplyser NHS England.

Det sker efter regeringens erkendelse af, at flere tusinder stadig er ramt af langvarige symptomer.

På et center kan de langtidssyge få en konsultation med deres lokale rehabiliteringsteam, som derefter sammensætter en 12-ugers pakke med tilbud som fysioterapi, psykologsamtaler og adgang til træning og chat med andre patienter i et online fællesskab kaldet 'Your Covid Recovery'.

Det sker på baggrund af etableringen af det første rehabiliteringscenter Seacole i Surrey, hvor man i al hast ombyggede et gammelt militærhospital. Flere centre skal nu etableres i resten af landet, oplyser NHS England.

Det kan med andre ord lade sig gøre andre steder.

Og selvom der er behandlingstilbud på vej, forlanger Susie Wordenskjold og de andre med senfølger af covid-19 i Facebookgruppen 'Covidramte med senfølger', at der sker noget med det samme.

- Folk er bange og ved ikke, hvad de skal stille op. Vi er overladt til os selv, vi kan ikke arbejde og fungerer knap nok i hverdagen. Vi har behov for hjælp nu, siger hun.

Som det er nu, er der ingen systematiserede behandlingstilbud til patienter med senfølger af covid-19, men de er under udarbejdelse.

Sundhedsstyrelsen skriver i en mail til TV 2, at den følger med i området for senfølger i forbindelse med coronavirus.

- Aktuelt har vi emnet omkring senfølger på dagsordenen i den faglige arbejdsgruppe for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsnet med henblik på indsamle erfaringer fra kliniske eksperter som behandler COVID-19 patienter på landets sygehuse, lyder det.