Coronavirus

Hvor dødelig er coronavirus egentlig? Nu er forskere tæt på et svar

Arkivfoto. Colourbox / TV 2 Grafik

Først blev dødeligheden overvurderet - siden blev den undervurderet. Nyere studier peger dog i retning mod ét afgørende tal.

Hele verden holder i disse dage øje med udviklingen i smittetal, nedlukninger og genåbninger under coronapandemien.

Men ét helt afgørende tal er der fortsat stor usikkerhed omkring. Dødeligheden eller det såkaldte IFR-tal (Infection Fatality Ratio).

Et halvt år inde i coronakrisen rykker forskere dog tættere på et svar ifølge det videnskabelige tidsskrift Nature, som har talt med flere ledende eksperter på området.

- IFR er et af de vigtigste tal sammen med flokimmunitet, og det har betydning for omfanget af en epidemi, og hvor alvorligt vi bør tage en ny sygdom, forklarer epidemiolog ved Imperial College London, Robert Verity, til Nature.

Selvom dødeligheden er vanskelig at beregne under ethvert sygdomsudbrud, har beregningen for coronavirus' dødelighed vist sig at være yderligere kompleks ifølge Timothy Russell, som er matematisk epidemiolog ved London School of Hygiene and Tropical Medicine.

Store udsving

Indledningsvis har videnskaben overvurderet dødeligheden af sygdommen - mens senere analyser ligeledes har vist sig at undervurdere dødeligheden.

Tilbage står fortsat, at der i modsætning til en almindelig influenzavirus endnu ikke kan fastslås et dødelighedstal for coronavirus.

Årsagen til de store usikkerheder er dels, at mange smittede har vist sig at have få eller ingen symptomer, og at der derfor er store mørketal. Desuden har tidsrummet mellem smitte og død vist sig at være op mod to måneder. Samtidig er der stor forskel i de enkelte landes håndtering af coronakrisen; herunder også opsporing og registrering af smittede og døde.

Derudover påpeger flere forskere, at et fuldt overblik over coronavirus' dødelighed kræver en præcis forståelse af, i hvor høj grad covid-19 dræber forskellige befolkningsgrupper - herunder faktorer som alder, etnicitet, sundhedsystemet i bopælslandet, underliggende sygdomme samt social og økonomisk situation.

Flere midler høvler af dødeligheden

Der er dog yderligere et element, som gør dødelighedstallet ved covid-19 svært at fastslå. Det fortæller professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet Hans Jørn Kolmos til TV 2.

Siden coronavirussen blev opdaget i starten af 2020, er lægevidenskaben nemlig blevet bedre til at behandle coronapatienter. Især de to lægemidler hydrocortison og remdesivir virker lovende og bidrager ifølge Hans Jørn Kolmos positivt til overlevelsesraten.

- Behandlingseffekten er også en faktor. Vi kan måske skære én tredjedel eller 20 procent af dødeligheden med de rette midler, siger han.

Den voksende viden om coronavirus betyder også, at sammenligningsgrundlaget med en almindelig influenza falder. For mens der ikke findes nogen behandling, der bidrager afgørende i forhold til behandling af influenza, ser det mere lovende ud for coronavirus.

- Vi er ved at bevæge os fra en situation, hvor vi alene måler dødeligheden på, hvad virus gør i befolkningen, til en situation hvor vi aktivt behandler patienter og påvirker dødeligheden, siger Hans Jørn Kolmos.

Han påpeger, at selvom det endnu ikke er påvist at remdesivir påvirker dødeligheden, så er der beviser for, at det nedsætter indlæggelsestiden, mens hydrocortison også ser ud til at forbedre prognosen.

- Der er en række små fremskridt, som hver især måske ikke er så store. Men hvis man lægger dem sammen, kan de påvirke vores muligheder. Vi bliver hele tiden dygtigere, og begynder langsomt at høvle af dødeligheden med de forskellige midler, siger Hans Jørn Kolmos.

- Vi kommer til at se flere stoffer, som hver især giver et lille nøk. Så jeg hæfter mig ikke så meget ved, hvor dødelig sygdommen er fra naturens hånd på nuværende tidspunkt.

Resultater fra Kina, cruiseskib og Tysklands Wuhan

Siden coronavirussen kastede sin skygge over kloden, er der gjort flere forsøg på at afkode dødeligheden ved covid-19.

De første indikationer er målt i Kina, hvorfra smitten menes at stamme. Her har undersøgelser af smittetallet indikeret en dødelighed på mellem 0,4 og 3,6 procent ifølge Robert Verity. Altså, at 0,4 til 3,6 personer ville afgå ved døden for hver 100. person, der udviklede covid-19.

Til sammenligning ligger dødeligheden ved en typisk sæsoninfluenza ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO under én procent.

Også cruiseskibet Diamond Princess, som i starten af februar kom i karantæne efter et udbrud af coronavirus ombord, giver et billede af dødeligheden. Næsten alle 3711 passagerer blev testet. Her blev IFR beregnet til 0,6 procent.

I den tyske landsby Gangelt, som blev kaldt "Tysklands Wuhan" efter et stort virusudbrud, viste 15,5 procent af befolkningen sig at have antistoffer mod covid-19. Tallet var omkring fem gange højere end det antal, som på daværende tidspunkt var blevet testet positiv for coronavirus. Tallene ledte til en estimeret dødelighed på 0,28 procent.

Dertil kommer usikkerheden ved testudstyret, samt det faktum at mange lande ikke når at teste alle, som er døde med coronavirus.

Brasilien og Spanien

Efter de indledende usikkerheder i testudstyr og behandlingsstrategier, er der kommet mere styr på betingelserne for at udregne et dødelighedstal. Dermed er evidensen blevet ændret.

Et nyere studie med 25.000 testpersoner på tværs af Brasilien estimerer IFR til at være én procent, mens en test af 60.000 personer i Spanien også viser en IFR på omkring én procent.

Både Timothy Russell og Robert Verity finder det interessant, at flere nyere studier estimerer IFR til at være mellem 0,5 og én procent.

Held eller valid data

Men forsker i infektionssygdomme ved University of California, Marm Kilpatrick, advarer mod, at de hidtidige konklusioner stadig i højere grad kan være baseret på held end valid data.

Således er de færreste af konklusionerne blevet publiceret i videnskabelige tidsskrifter, ligesom det ifølge Marm Kilpatrick er svært at gennemskue data- og beregningsgrundlaget for dødelighedstallet.

Derimod har Marm Kilpatrick større forventninger til nye omfattende studier, der er undervejs, og som dækker dødelighed på et bredt grundlag. Et af disse, et studie fra Geneve, estimerer IFR til 0,6 procent i den samlede befolkning og 5,6 procent for folk over 65 år.

Studiet er dog behæftet med usikkerhed, da det endnu ikke er fagfællebedømt.