Samfund

Streaks giver stress, men de bliver også brugt til at måle venskaber, siger eksperter

Spørg dit barn, hvad der er sket på Snapchat i dag, lyder et råd til forældre.

Et lille ikon af en flamme og et nummer på det sociale medie Snapchat.

Så har man opnået et streak.

Flammen er udtryk for, at to personer eller en gruppe af personer hver dag i mere end tre sammenhængende dage har sendt billeder til hinanden, mens nummeret betyder, hvor mange dage man har gjort det.

Og det optager mange unge – i en sådan grad, at det ifølge en ny undersøgelse foretaget af Børns Vilkår giver stress.

Det bliver mere et spil – uden de features, der normalt er i et spil

Nathalie C. Larsen

Men det er ikke det eneste, som streaks gør ved de unge.

Hvad er ”streaks”?

Streaks får du på det sociale medie Snapchat, hvis du har sendt snaps frem og tilbage til den samme person i flere dage i træk.

Streaken viser sig ved et lille flamme-ikon ud for ham eller hende, du har snappet med.

For hver dag, der går, vil tallet ud for flammen øges. Det vil altså sige, at hvis der står ’20’, har man sendt snaps til hinanden i 20 dage i træk.

For det sociale medie gør også brug af belønning.

Og det er stærkt vanedannende, lyder det fra Søren Schultz Hansen, der er ekstern lektor på Copenhagen Business School (CBS).

- Belønninger virker. Det ved man fra gaming, og det ved jeg fra mine egne studier, siger han til TV 2.

Gør sociale medier til et spil

Belønninger på de sociale medier er ikke nyt, for det er likes på Facebook og hjerter på Instagram også udtryk for.

Men Snapchat har rendyrket det, ifølge Søren Schultz Hansen.

Han forklarer, at Snapchat med streaks forstærker den meget hyppige kontakt, som de unge allerede har på de sociale medier.

Nathalie C. Larsen, der er social medie-specialist, sammenligner det med en trend fra 1990’erne – det japansk designede, digitale kæledyr Tamagotchi, der skulle have mad og leges med.

- Det bliver en konkurrence, og man måler sig i forhold til andre. Og på den måde handler det om andet end bare det sociale element. Det bliver mere et spil – uden de features, der normalt er i et spil, siger hun til TV 2.

Nathalie C. Larsen understreger, at det er en måde for Snapchat at fastholde brugerne i appen. For mens det sociale aspekt får de unge til at åbne appen, sørger Snapchat ifølge eksperten også for at fastholde dem ved hjælp af nogle andre mekanismer.

Flammen og tallet

Belønningen i forhold til Snapchats streaks er flammen og nummeret, der hos nogle er så højt som 300, 500 og 700.

Flammen og tallet 99 viser, at to veninder har sendt billeder frem og tilbage i 99 dage.

Det betyder, at streaken har kørt uafbrudt i måneder og år, for hvis man ikke sender en snap indenfor 24 timer, går streaken tabt.

- Man får et ikon på skærmen, hvis ens streak er ved at dø ud, ligesom man via notifikationer bliver mindet om, at man skal huske at sende billeder, siger Nathalie C. Larsen.

Hun påpeger samtidig, at det på Snapchat - ligesom mange andre sociale medier - også handler om at dele. For det er kun de venner, man har en streak med, der kan se hvor mange dage, den har kørt. Hvis man vil fortælle andre om sin streak, skal man dele informationen.

Snap Inc., der står bag Snapchat, mener ikke, at der er nogen belønning forbundet med at få streaks. Det oplyser det sociale medie til Politiken

Fortæller om venskab

Ifølge begge danske eksperter handler Snapchats streaks om mere og andet end bare en konkurrence med vanedannende belønninger. For de unge er det nemlig hovedsageligt en måde, som de måler styrken af et venskab på.

- Det fantastiske og også en lille smule skræmmende er, at man i kraft af hvor lang tid, man kører en streak med en ven, helt bogstaveligt kan vise, hvor meget personen betyder, siger Søren Fritz Hansen.

Ifølge Nathalie C. Larsen kan antallet af streaks oversættes til en form for valuta.

- Det bliver opfattet som en verificering af et venskab.

Søren Schultz Hansen forklarer, at de personer, som de unge i den virkelige verden er bedste venner med også er dem, de oftest interagerer allermest med på de sociale medier.

Eksperter siger nej til forbud

SF og Venstre vil efter undersøgelsen fra Børns Vilkår have undersøgt, om det er muligt at forbyde streaks ved lov.

Faktaboks om streaks

Spørgeskemaundersøgelsen, som ligger til grund for den nye rapport 'Krop, køn og digital adfærd', viser, at 97 pct. af skoleelever i 9. klasse og 93 pct. i 6. klasse er på det sociale medie Snapchat.

I de indledende interviews erfarede man, at funktionen snapstreak er udbredt. En snapstreak foregår på Snapchat og betyder, at to personer har sendt snaps (billeder) til hinanden hver dag i minimum tre dage. Snapstreaks belønner de to parter med forskellige emojis, alt efter hvor mange dage i træk, de to personer har kommunikeret med hinanden.

Krop, køn og digital adfærd, Børns Vilkår og TrygFonden.

Men det er hverken Søren Schultz Hansen eller Nathalie C. Larsen tilhænger af.

- Forbud gør det bare endnu mere spændende, og som ung skal man kunne navigere i den digitale verden – det er et vilkår for at være med i dag. Det handler om at finde en balance, siger Nathalie C. Larsen.

Søren Schultz Hansen kalder et forbud for symptombehandling, fordi der ifølge ham med garanti vil dukke noget andet og tilsvarende op.

Han påpeger, at der selvfølgelig i ekstreme tilfælde skal laves en regulering, men han mener, at der er tale om en manglende indbyrdes forståelse mellem generationer, når unge, der deler nøgenbilleder, eksempelvis bliver dømt for børneporno, som det har været tilfældet i operation Umbrella.

- Det er ikke et forsvar for at dele nøgenbilleder af andre, men når man tyr til lovgivning for at regulere helt almindelige børns helt almindelige adfærd, har vi sprunget nogle led over, siger han.

Hvad kan man som forælder gøre?

Og et af de led er forældrene, siger Søren Schultz Hansen og Nathalie C. Larsen.

De opfordrer forældre til at prøve de samme sociale medier - og spil for den sags skyld - som deres børn gør brug af. Og ikke mindst få de unge til at vise, hvordan for eksempel Snapchat fungerer.

- For første gang i verdenshistorien er forældre kommet i en situation, hvor børnene ved mere end deres forældre. Og det kan jeg godt forstå er skræmmende, men det nytter ikke at give op, siger Søren Schultz Hansen.

Både hans og Nathalie C. Larsens råd er, at forældre udover at spørge til skoledagen også husker at spørge: Hvad har du lavet på Snapchat i dag?

- Man kan ikke regulere børns liv, hvis man ikke kender det. Og hvis man mangler forståelsen for det, er det oplagt at spørge eksperterne, nemlig børnene selv, siger han.