Plejehjemmene bag facaden

'Plejehjemmene bag facaden': Sådan afslørede TV 2 plejehjemmene

Efter TV 2 viste optagelser af 90-årige Else Marie Larsen til forvaltning og rådmand i Aarhus Kommune, fik sagen konsekvenser på plejehjemmet Kongsgården, hvor hun boede. TV 2

Journalisterne bag dokumentaren 'Plejehjemmene bag facaden' forklarer, hvorfor de lavede udsendelsen og benyttede sig af skjult kamera.

I Danmark bor omkring 40.000 ældre på plejehjem eller i plejeboliger.

En stor del af plejehjemsbeboerne er i dag plaget af demenssygdom og hører til blandt samfundets allersvageste. Mennesker, der efter et langt liv ikke længere har en reel stemme i samfundet.

I foråret og sommeren 2019 havde vi på flere redaktionsmøder igen og igen diskuteret, hvordan dagligdagen så ud for de beboere, der bor på landets plejehjem. Blandt andet fik vi på TV 2 ofte henvendelser fra bekymrede pårørende, der gav et fingerpeg om, at der var problemer. I hvert fald på visse plejehjem.

Men hvor store var problemerne? Vi besluttede os for at sætte en større research i gang.

Vi ville undersøge forholdene for de ældre på plejehjemmene. Fik de ældre og ofte demensramte borgere den nødvendige omsorg, som de havde behov for? Kort sagt: Hvordan fungerede tingene på udvalgte plejehjem rundt omkring i Danmark for nogle af samfundets allersvageste?

En af vores første udfordringer var, at det var vanskeligt for os at spørge dem, det handlende om: ældre med demens. Mange af beboerne kunne – på grund af demenssygdommen – ikke selv give udtryk for forholdene på netop deres plejehjem.

Hukommelsen svigtede hos nogle, mens andre ikke længere kunne udtrykke sig i hverken skrift eller tale.

Gode tilsynsrapporter

Vi søgte blandt andet aktindsigt i tilsynsrapporter på plejehjem i en lang række kommuner. De kommunale tilsynsrapporter var generelt ret gode og viste overordnet et pænt billede af forholdene på plejehjemmene.

Tilsynene virkede dog en anelse overfladiske og stod i skærende kontrast til de beretninger, vi hørte fra pårørende til plejehjemsbeboere.

I artikeldatabaser fra især lokalpressen dukkede der flere historier op, hvor pårørende til ældre på plejehjem landet over var utilfredse med den behandling, som de ældre modtog.

Ofte handlede utilfredsheden hos de pårørende om, at hygiejnen i forbindelse med bleskift var for dårlig. Andre gange, at der blev sjusket med medicin eller talt grimt til de ældre. Når vi kontaktede nogle af de pårørende, tegnede der sig et mønster.

De fortalte, at deres kritik ofte blev afvist eller modsagt af de ansvarlige kommuner. Derfor var det ofte påstand mod påstand, og det var derfor svært at vurdere, om tingene fungerede, eller om det stod slemt til på plejehjemmene.

Der var også eksempler på, at kommunerne beklagede de pårørendes oplevelser og lovede bod og bedring.

Problemet var bare, at de pårørende sjældent oplevede de lovede forbedringer. Det var ganske enkelt aldrig blevet dokumenteret på tv, om der var hold i kritikken fra de ældres pårørende.

Et af de plejehjem, der tidligere var blevet kritiseret i lokalpressen, var plejehjemmet Kongsgården i Viby lidt uden for Aarhus. I 2017 var der megen kritik fra pårørende i blandt andet Aarhus Stiftstidende.

Den desperate mail

Men en mail i sommeren 2019 skabte tvivl på TV 2 Dokumentars redaktion - var forholdene reelt blevet bedre for de ældre på Kongsgården?

"Hej TV2,

Jeg skriver i håbet om, at I kan hjælpe mig. Jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal gøre. Jeg har en farmor, som bor på plejehjemmet Kongsgården. Vi kæmper en stor kamp med det plejehjem".

Mailen var underskrevet af Charlotte Ahm. Hendes farmor boede på plejehjemmet Kongsgården.

Charlotte Ahm havde oplevet, at hendes farmor – 90-årige Else Marie Larsen – ikke blev skiftet i nogle gange op til 16 timer. Charlotte Ahm kunne også fortælle, at der ofte var rod med Else Marie Larsens medicin, og at tonen på Kongsgården til tider var meget hård.

Else Marie Larsen - her på tur med sin familie.

Charlotte Ahm og hendes familie havde flere gange forsøgt at få forholdene forbedret, men de havde svært ved at bevise deres oplevelser og mistanke, når de holdt møder med plejehjemmets ledelse.

- Vi har gennem de seneste tre år holdt et hav af møder med både plejere, ledelsen på plejehjemmet og de ansvarlige i Aarhus Kommune, fortalte Charlotte Ahm.

Men ifølge Charlotte Ahm skete der ingen forbedringer. Snarere tværtimod:

- Vi oplevede slet ingen ageren fra de ansvarlige. Vi har været til en masse møder. Men der skete intet, udover at der blev skrevet en masse papirer og lovet forbedringer. Men de lovede forbedringer udeblev. For eksempel har vi ved utallige lejligheder pointeret og skrevet, at vi alt for ofte fandt min farmor våd og med noget i bleen, men plejehjemmet lod bare stå til, fortalte Charlotte Ahm TV 2 Dokumentar.

En sminket virkelighed?

Redaktionen stod altså nu med en grov – men udokumenteret – påstand om omsorgssvigt hos den 90-årige og stærkt demensramte Else Marie Larsen.

Vi var i tvivl. Havde Charlotte Ahm ret? Var forholdene virkelig så dårlige på Kongsgården, som hun beskrev? Det var svært at få et entydigt billede af virkeligheden. Når vi kiggede i den seneste tilsynsrapport fra maj 2019 om plejehjemmet Kongsgården, fremgik følgende:

”Det er Tilsynets vurdering, at opgaverne efter §§ 83 og 86 generelt løses i overensstemmelse med kommunens serviceniveau, og at de sete forhold er uden alvorlig konsekvens for borgerne.

De officielle papirer fra myndighederne viste altså et andet billede, end det, de pårørende oplevede. Hvordan kunne vi dokumentere de faktiske forhold?

Vi overvejede at spørge plejehjemmet, om vi kunne få lov at filme med åbent kamera på plejehjemmet. Men ledelsen havde jo ikke villet erkende og løse de problemer, familien flere gange havde påpeget.

Vi vurderede derfor, at det var overvejende sandsynligt, at vi ville opleve en sminket virkelighed, hvis plejehjemmet på forhånd var orienteret om TV 2s besøg hos Else Marie Larsen på Kongsgården.

Skjult kamera gemt i reolen

Vi besluttede derfor, at den eneste måde at dokumentere virkeligheden for den demensramte Else Marie Larsen, og hvordan hun blev behandlet på et kommunalt plejehjem, var ved at bruge skjult kamera.

Brug af skjult kamera er et journalistisk redskab, vi kun meget sjældent benytter. Og det sker kun, når det er vigtigt nok, og at forholdene ikke kan dokumenteres på anden måde.

Så vi drøftede beslutningen indgående med TV 2s jurister og chefer, men der var ingen tvivl:

Skjult kamera var vores eneste mulighed for at få sandheden frem hos Else Marie Larsen på Kongsgården.

Vi holdt derfor et møde med Charlotte Ahm, hvor Else Marie Larsens voksne børn også deltog. Alle børnene bekræftede de kritisable forhold på Kongsgården.

Charlotte Ahm med sin farmor Else Marie Larsen.

Vi drøftede på mødet indgående ideen om at bruge skjult kamera, og alle var enige om, at det var den rigtige måde at dokumentere forholdene på.

Alle Else Marie Larsens syv børn og Charlotte Ahm gav efterfølgende et skriftligt samtykke til, at vi måtte sætte to kameraer op i henholdsvis Elses stue og soveværelse på plejehjemmet.

Vi aftalte med familien, at kameraet skulle køre i cirka to uger. Det var en balancegang. For det første ønskede vi på redaktionen at få et reelt billede af dagligdagen hos Else Marie Larsen. Derfor kunne vi ikke kun lade kameraet køre en dag eller to, da det kunne vise at være en enkelt dårlig dag, og dermed ikke være repræsentativt for Elses generelle pleje.

Samtidig skulle kameraerne ikke køre længere end højest nødvendigt. Vi skønnede derfor, at to uger ville være tilstrækkeligt til at få et klart billede af forholdene for hende, og om der foregik et systematisk svigt, som de pårørende frygtede. Eller om der i virkeligheden var tale om en god og værdig pleje.

Familien orienterede i forløbet flere gange Else Marie Larsen om det skjulte kamera, og at TV 2 var i gang med at undersøge forholdene på Kongsgården. Vi filmede en af orienteringerne, og her sagde Else Marie Larsen dette til sit barnebarn, Charlotte Ahm:

- De (plejerne, red.) er efter mig.

De to skjulte kameraer – et i soveværelsesreolen og et i stueskabet – blev sat op i Else Marie Larsens lejlighed på Kongsgården under overværelse af hendes pårørende.

Huset Nyvang i Randers

Sideløbende havde vi fået kontakt til flere pårørende til ældre beboere på et plejehjem i Randers.

TV 2 Østjylland havde i 2019 i flere tv-indslag og artikler rejst kritik af Huset Nyvang i Randers. Stedet blev af Randers Kommune ellers fremhævet som værende et sted, der var særligt dygtige til at håndtere beboere med demenssygdom.

Alligevel rejste flere pårørende kritik af stedet. En af de pårørende var Janni Poort. Hun havde sin mand, Erik, boende på Nyvang, og hun oplevede store problemer med normering og medicinhåndtering.

- Erik har ringet til mig om natten. Han har grædt og siddet med sit tøj på og sagt, at han ville afsted. Jeg har forsøgt at berolige ham hjemmefra, og flere gange har jeg talt med ham i tre kvarter, og der er ikke kommet nogen nattevagt, fortalte Janni Poort til TV 2 Østjylland i marts 2019.

Da vi på TV 2 Dokumentar kontaktede Janni Poort, var hun i fuld gang med at flytte sin mand. Selvom hun havde kritiseret Nyvang offentligt i pressen, var forholdene ifølge hende ikke blevet forbedret. Hun havde fået nok:

- Forholdene er nærmest blevet forværret. Jeg har ofte fundet Erik med afføring i bukserne, og jeg har mistanke om, at de taler grimt til ham, når jeg ikke er til stede. Og så er der ganske enkelt ikke styr på noget – det virker totalt kaotisk på Nyvang og uden nogen form for systematik. Jeg mødte mange vikarer på Nyvang, og det gør både pårørende og beboere meget utrygge, udbrød Janni Poort spontant i telefonen.

Janni Poort henviste i stedet til en anden familie, der stadig havde en pårørende boende på Huset Nyvang.

’Han er ulykkelig’

Kort efter mødtes vi journalister med Iben Jensen, Bodil Nielsen, Elly Klysner og Christian Nielsen.

De fire personer er voksne børn af 91-årige Niels Christian Nielsen, der også bor på Huset Nyvang i Randers. Niels Christian Nielsen lider også af demens og klagede ikke decideret over stedet, men børnene mistænkte, at noget var galt.

- Jeg er sikker på, at han er ulykkelig over at være der. Jeg kender min far, og jeg kan tydeligt mærke, når han er ked af det. Jeg har også nogle gange oplevet, at det var tydeligt, at bleen ikke var skiftet længe, fortalte datteren Bodil Nielsen under det første møde med TV 2 Dokumentar.

Da vi efter flere møder med familien direkte spurgte, hvordan de ville have det med, at der blev sat et skjult kamera op i Niels Christian Nielsens hjem på Huset Nyvang var den umiddelbare respons fra Bodil Nielsen:

- Det kunne jeg godt tænke mig, at I gjorde! Sæt endelig et kamera op. Jeg vil virkelig gerne vide, hvordan dagligdagen ser ud på stedet, når vi ikke er på besøg, sagde hun.

Niels stak af fra Huset Nyvang og brækkede hoften

Bodil Nielsens søster Iben Jensen bakkede op:

- Jeg har sådan en fornemmelse af, at der foregår noget, som ikke bør finde sted. Nu har vi oplevet så mange ting, hvor tingene er kørt af sporet. Det virker som om, at personalet hele tiden "slukker ildebrande". Systematikken i plejen er der ofte ikke, og det har gjort os utrygge. Blandt andet stak vores far af fra Nyvang flere gange, og en af gangene gik det så galt, at han brækkede hoften på en af turene. Det betyder, at han i dag er meget gangbesværet, siger Iben Jensen, der selv er uddannet sosu-assistent.

Alle diskussionerne og de etiske overvejelser var de samme som i Aarhus, og alle Niels Christian Nielsens fire børn bakkede skriftligt op om at sætte to kameraer op hos ham. Vi satte et kamera i hans stue og et kamera i hans soveværelse.

Ligesom i Aarhus lod vi kameraerne køre i to uger. Nu var det bare at vente.

Enormt materiale

I begyndelsen af november var optagelserne færdige på begge plejehjem, og vi stod nu med to ugers uafbrudte optagelser fra både Kongsgården og Nyvang. To kameraer hvert sted. Et enormt arbejde med at se det hele igennem begyndte.

Det stod efterhånden klart for os, at der foregik et systematisk svigt af de ældre. Både på Huset Nyvang i Randers og Kongsgården i Aarhus. Der var ind i mellem glimt af en god og omsorgsfuld pleje på især Huset Nyvang, og det var vigtigt for os også at få frem.

Men desværre var svigtet af de to demensramte ældre det langt mest gennemgående tema i de mange timers skjulte optagelser.

Blandt andet var tonen overfor Else Marie Larsen og Niels Christian Nielsen og deres pårørende grov og kommanderende. Bleerne blev bevidst ikke skiftet i op til 24 timer, og der blev sjusket med medicin.

Desuden var der eksempler på, at man lod Else Marie Larsen hænge i en loftlift i op til syv minutter, mens hun gentagne gange klagede over smerter og gentagne bad om at blive sat ned.

Familier i chok

I december 2019 var vi endelig klar til at orientere de pårørende i både Randers og Aarhus om optagelserne. Selvom familierne havde haft en formodning og frygt for, at det stod slemt til på Huset Nyvang og Kongsgården, så overgik de skjulte optagelser alligevel begge familiers forstand.

- Jeg synes, at det er helt vildt. Det er lige før, at jeg kan give mig til at tude over det. Jeg synes simpelthen, det er omsorgssvigt af det allerværste, sagde Bodil Nielsen, da hun så optagelserne fra sin fars bolig på Huset Nyvang.

Barnebarnet Charlotte Ahms reaktion på plejernes behandling af hendes farmor var:

- Lige nu er jeg ked af det og meget frustreret og utroligt vred, sagde hun efter at have set optagelserne fra Kongsgården.

Plejerne blev sløret

Men kunne der være nogle helt faglige grunde til, at plejerne på Kongsgården og Nyvang agerede, som de gjorde? Kunne det bunde i en faglighed, som hverken vi journalister eller de pårørende var klar over?

For at få svar kontaktede vi tre eksperter med indgående kendskab til omsorg og pleje af ældre mennesker.

Eksperterne bestod af sygeplejerske Anita Arslan, der underviser på SOSU Hovedstaden, demenspsykolog med 25 års erfaring og konsulent på Sundhedsstyrelsens Rejsehold for Demens og Værdig Ældrepleje Anneke Dapper Skaaning samt professor og læge i almen medicin fra Københavns Universitet Lars Bjerrum.

Fra venstre Lars Bjerrum, professor i almen medicin, Anneke Dapper-Skaaning, demenspsykolog, Anita Arslan, sygeplejerske.

Eksperterne blev tilbudt at se de udvalgte skjulte optagelser i en sløret form. Det var vigtigt for os, at programmet ikke skulle handle om den enkelte plejer, men i stedet om de generelle problemer, som optagelserne viste fra plejehjemmene.

Og de tre eksperter var ikke i tvivl om det, de så på Kongsgården og Huset Nyvang.

- Det er vigtigt, at vi får en debat om det her, fordi det skal der gøres noget ved. Det er ikke i orden, at medborgere bliver behandlet på en så uværdig måde, som du har vist mig. Det er slet ikke i orden, sagde Lars Bjerrum blandt andet og blev bakket op af Anne Dapper Skaaning:

- Det her handler om plejepersonale, der er i gang med at overleve. Det giver jo et arbejdsmiljø, som stimulerer afmagt, som stimulerer forråelse, som så går ud over beboerne, sagde hun.

Anita Arslan vurderede, at eksemplerne fra de to plejehjem formentlig sker hver dag i Danmark.

- Jeg tænker ikke, at det her er unikke eksempler for de her plejehjem. Jeg tænker, at det her er noget, der sker hver dag, men jeg tænker også, at der ikke er nogen mennesker, der arbejder i det her fag, som er onde mennesker, sagde hun.

Kommunerne ville ikke interviewes

Til sidst skulle de skjulte optagelser forelægges for Aarhus Kommune og Randers Kommune samt kritikken fra de pårørende og eksperterne.

Randers Kommune ønskede hverken at se optagelserne eller lade sig interviewe til dokumentaren.

Aarhus Kommune ville gerne stille op til interview, men aflyste interviewet efter at have set optagelserne.

Begge kommuner har i stedet meldt TV 2 til politiet for brug af skjult kamera. Aarhus Kommune har tilmed forsøgt at stoppe dokumentaren med et forbud i først Retten i Aarhus og senere i Vestre Landsret.

I juli bad Aarhus Kommune dog retten om at ophæve forbuddet mod TV 2s optagelser, og derfor kan TV 2 nu offentliggøre dokumentaren.

Du kan se dokumentaren 'Plejehjemmene bag facaden' torsdag klokken 20.50 på TV 2 og allerede nu på TV 2 PLAY.