Samfund

Mobilvaner stresser børn og unge - 19-årig vågner ofte op til 20 beskeder

En snapchat-trend får børn og unge til at udlevere kodeord til hinanden for at hjælpe med at sikre en konstant chat.

Når vækkeuret ringer om morgenen hjemme hos 19-årige Agnete Hjøllund, rækker hun straks ud efter sin telefon.

Selvfølgelig for at slukke alarmen, men egentlig mest for at se, hvem der har skrevet beskeder, sendt snaps eller lignende på de sociale medier, hun bruger.

Det er ikke unormalt, at der er 20 notifikationer fra morgenstunden. Og selvom mange af dem er overfladiske beskeder eller billeder, tager Agnete Hjøllund sig alligevel tid til at svare eller forholde sig til dem.

Det betyder, at der hurtigt går 20 minutter med at passe de digitale relationer. Derfor er hendes morgener altid tidspressede og stressede, fordi telefonen stjæler så meget tid.

- Jeg føler et pres i forhold til at svare. Jeg vil ikke misse noget vigtigt eller ikke være en del af samtalen, forklarer Agnete Hjøllund, der til dagligt går i 2. g.

Og hun er bestemt ikke alene om at føle det pres.

Overraskende konklusioner

Hver tredje pige i 9. klasse har ofte eller hele tiden følt sig stresset den seneste måned. Det viser en ny undersøgelse, som Børns Vilkår i samarbejde med TrygFonden står bag. Direktør, Rasmus Kjeldahl, ser konklusionerne, som et alvorligt problem.

Hver tredje pige i 9. klasse har ofte eller hele tiden følt sig stresset den seneste måned. Det viser en ny undersøgelse, som Børns Vilkår i samarbejde med TrygFonden står bag.

Det er ikke nyt, at børn og unge lever en stresset hverdag og bruger meget tid på sociale medier.

Men i undersøgelsen har man boret i, hvad det er, der gør unge stressede.

- Mange vil nok være overraskede over, at det står så galt til, siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

Eksempelvis sker der ifølge undersøgelsen tæt på en fordobling i de piger, der føler sig pressede fra 6. til 9. klasse.

Rasmus Kjeldahl ser undersøgelsens konklusioner som et udtryk for et alvorligt problem, som samfundet bør reagere på.

Unge oplever særligt et pres i forhold til at svare på beskeder, følge med i vennernes gøren og laden på eksempelvis Instagram eller holde gang i de såkaldte streaks på Snapchat. Sidstnævnte er en populær trend, hvor man skal sende minimum et billede til hinanden hver dag for at vedligeholde snapvenskabet.

- Det kan skabe konflikt hos de unge, hvis der ikke er blevet svaret på en besked med det samme. Og det er normer, der forstyrrer de unge helt vildt, forklarer Rasmus Kjeldahl.

Faktaboks om streaks

Spørgeskemaundersøgelsen, som ligger til grund for den nye rapport 'Krop, køn og digital adfærd', viser, at 97 pct. af skoleelever i 9. klasse og 93 pct. i 6. klasse er på det sociale medie Snapchat.

I de indledende interviews erfarede man, at funktionen snapstreak er udbredt. En snapstreak foregår på Snapchat og betyder, at to personer har sendt snaps (billeder) til hinanden hver dag i minimum tre dage. Snapstreaks belønner de to parter med forskellige emojis, alt efter hvor mange dage i træk, de to personer har kommunikeret med hinanden.

Krop, køn og digital adfærd, Børns Vilkår og TrygFonden.

Fik vennerne til at passe streaks

Agnete Hjøllund har også gået op i at have streaks kørende med sine veninder. Her sendte hun ”fuldstændige ligegyldige” billeder blot for at sikre sig ikke at miste streaket.

Det er ikke unormalt, at unge får andre til at passe deres streaks, hvis de eksempelvis er på ferie.

Faktisk er det meget udbredt blandt helt unge, at de udleverer brugernavn og kodeord til venner, så de kan holde streak-samtalen vedlige for hinanden.

Ifølge undersøgelsen fra Børns Vilkår og TrygFonden er streak-trenden et godt eksempel på en vanedannende norm, som er skabt af adfærdsdesignere til at fastholde brugerne.

Vi får ikke koblet af

Klinisk psykolog Morten Munthe Fenger er overrasket over, at mange unge føler sig stressede.

Han forklarer overvægten af stressede piger med, at unge piger ofte er meget bevidste om deres rolle i en gruppe.

Dét sammenholdt med en kultur, hvor der hele tiden er aktivitet gør, at vi sjældent når at slappe af og koble af.

- Telefonen lokker til lige at se, hvad der sker derude. Men vores hjerne har brug for at hvile, siger Morten Munthe Fenger.

Og det gør man ifølge ham ikke, hvis man sidder med sin telefon. Tværtimod.

- Den udløser dopamin, som føles rart, men som stresser hjernen.

Afstemning

Bruger du for meget tid på din smartphone?

- Totalt tåbeligt

Agnete Hjøllund har brugt sociale medier, siden hun var 13 år gammel, men er de seneste år begyndt at reflektere over sit forbrug – netop fordi det er stressende at skulle være tilstede i det omfang på de sociale medier.

Alligevel anslår hun, at hun bruger omkring 6 timer om dagen på sin telefon – og her bruger hun uden tvivl mest tid på de sociale medier.

- Når jeg siger det højt, kan jeg jo godt høre, at det er totalt tåbeligt.

Men for Agnete – og en stor overvægt af danske unge – handler det om FOMO – fear of missing out. Hun er simpelthen bange for at gå glip af noget.

Bange for at svigte et venskab, hvis ikke hun svarer hurtigt. Eller komme bagud i en vennegruppe, hvis ikke man er opdateret på gruppechatten.

- Men det er en irrationel frygt, siger hun.

Især fordi de op mod 50 beskeder, hun får om dagen, ofte indeholder overfladisk smalltalk.

Derfor øver Agnete Hjøllund sig i at lægge telefonen fra sig. For hun ved godt, at hendes rigtige venner er der uanset, om hun får svaret på en snapbesked eller ej.

Og så håber hun, at der vil komme mere fokus på at lære børn og unge, hvordan man bruger sociale medier på en hensigtsmæssig måde.