Samfund

DFDS skærer 200 stillinger i Danmark i spareplan

Arkivfoto af en færge på DFDS's rute mellem København og Norges hovedstad, Oslo. Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Rederiet DFDS vil spare en kvart milliard kroner og afskediger derfor 650 ansatte. Heraf 200 i Danmark.

Det danske rederi DFDS vil spare en kvart milliard kroner i omkostninger og vil derfor skære 650 stillinger - heraf 200 i Danmark.

Det oplyser rederiet mandag i en meddelelse til fondsbørsen.

DFDS beskriver øvelsen som en "tilpasning".

- Tilpasningen til de nye markedsvilkår medfører beklageligvis, at omkring 650 medarbejdere vil forlade DFDS i de kommende måneder, hvoraf 200 er ansat i Danmark, skriver DFDS.

DFDS har i alt i omegnen af 8600 medarbejdere.

Opdateres...