Samfund

Nu afgøres sagen, der lukkede Sjælland ned i 2018

Sagen har tråde tilbage til før Anden Verdenskrig.

Fredag skal retten i Roskilde afgøre den sag, som i 2018 førte til en delvis nedlukning af Sjælland.

Politiet lukkede vigtige trafikårer på Sjælland og afbrød passagen over Storebælt under stor mystik. Siden blev det begrundet med, at en gruppe iranske flygtninges liv i Ringsted var i fare.

Substansen i sagen er en mere end 90 år lang konflikt i det sydlige Iran mellem et arabisk mindretal og skiftende herskere i Iran.

De mange arabere har et andet sprog og en anden religion end det øvrige Iran, og det har skabt konflikter i årtier – faktisk lige siden en af Irans shaher tilbage i 1925 erobrede magten med en plan om at skabe en stærkere stat med mindre magt til regionale mindretal.

En plan, der i sin tid også involverede danskere, fordi et dansk ingeniørfirma i 1930'erne fik til opgave at bygge en jernbane tværs gennem Iran. Den skulle gøre det lettere at sende militærforstærkninger sydpå i tilfælde af oprør.

Et dansk ingeniørfirma fik i 1930erne fik til opgave at bygge en jernbane tværs gennem Iran.
Her billede af det færdige bygningsværk.

Fra Iran til østjysk stationsby

At konflikten mange år senere er kommet til Danmark har denne forklaring: I 2006 blev FN's kontor i Damaskus i Syrien opsøgt af en 36-årig sydiraner, som syv år tidligere havde været med til at starte oprørsbevægelsen ASMLA. En organisation, der har som mål at løsrive Khuzistan-provinsen fra Iran.

Siden havde han følt sig jaget af de iranske myndigheder, og han var efter et længere stop i Saudi-Arabien endt i Syrien.

Nu prøvede han at få asyl i Vesten, og han blev dermed en af de kvoteflygtninge, som FN efter bedste evne fordeler rundt i verden. Flugten endte i den østjyske stationsby Hedensted i december 2006.

Tolv år senere skrev manden sig ind i Danmarkshistorien som midtpunkt i politiets nedlukning af Sjælland.

Familie havde søgt mod Syrien

Hans ankomst til Hedensted gik ikke ubemærket hen.

Det lokale dagblad Vejle Amts Folkeblad kunne i 2008 berette, at iraneren havde problemer med at få sin hustru og fem børn op til hjemmet på Jacob Jensensvej. De havde også søgt mod Syrien, men det Iran-venlige styre havde sendt dem retur til hjemlandet, hvor hustruen og børnene i månedsvis kom til at sidde frihedsberøvet.

Det lokale dagblad Vejle Amts Folkeblad kunne i 2008 berette, at iraneren havde problemer med at få sin hustru og fem børn op til hjemmet på Jacob Jensensvej.

Tidligere ambassadør i Teheran fra 2006 til 2009, Søren Haslund Jensen, beskæftigede sig dengang ofte med sager om Irans behandling af borgerne i Sydiran:

- Centralregeringen kan ikke lide mindretal og slet ikke arabere. Hvis de bare var det mindste aktive, kunne de blive sendt i fængsel, husker ambassadøren.

Styret i Teheran var mistænksomme

Søren Haslund Jensen påpeger, at styret i Teheran dog også havde en vis grund til mistænksomhed:

- Der var jo bombeattentater i Sydiran, og iranerne var bange for deres olieproduktion og betragtede gruppen som terrorister.

Hedensted blev i første omgang et trygt hjem for den iranske familiefar. Men i 2009 bad Iran Danmark om at udlevere ham.

Ønsket blev afvist, og striden endte tværtimod med, at også hustruen og de fem børn til sidst fik lov at komme til Østjylland.

Rejste videre til Ringsted

I 2013 gik familiens rejse videre til Ringsted til et rødstenet lejlighedskompleks i midtbyen.

Naboer bemærkede, at der var en del støj, men ingen vidste til gengæld, at faderen havde en central rolle i en løsrivelseskamp mere end 5000 kilometer væk.

Hvorfor Ringsted lige pludselig kom i centrum i dén kamp, ved vi ikke helt, men to andre flygtninge fra samme del af Iran, som ASMLA-stifteren var flygtet fra, kom også til byen i de år. Én var han i familie med, en anden var postbud og fik rollen som talsmand for gruppen.

Men tiden blev også brugt på andet. Ifølge politiet er eksiliranerne indblandet i spionage og har siden 2012 forsynet Irans fjende Saudi-Arabien med oplysninger.

I et klip på youtube fra 2016, som Politiken har fundet, ser man gruppens talsmand hilse på Saudi-Arabiens overhoved, Kong Salman. Selv har gruppens medlemmer dog benægtet, at de har et særligt tæt forhold til Saudi-Arabien eller at de finansieres derfra.

Oprettede tv-station

I 2017 dumpede en usædvanlig ansøgning ind hos Radio- og TV-nævnet på H.C. Andersens Boulevard tæt på Rådhuspladsen i København. Den kom fra gruppen i Ringsted.

De ville oprette en satellit-tv-station, som skulle producere indslag, der kunne støtte frihedskampen nede i Sydiran.

 I 2017 dumpede en usædvanlig ansøgning ind hos Radio- og TV-nævnet på H.C. Andersens Boulevard tæt på Rådhuspladsen i København. Den kom fra gruppen i Ringsted.

Oven over et herremagasin i Ringsted blev det i 2018 tydeligt, at nye lejere var på vej ind. Her var Ringsteds eksiliranere i gang med at fylde de fire rum med topprofessionelt tv-udstyr. Tv-stationens folk fortalte senere TV 2, at man havde flere millioner seere. Primært oprørere i Sydiran.

Det var en kamp, som tilsyneladende ikke var risikofri.

Få skridt fra tv-stationen oplevede naboer til ASMLA-formandens hjem i foråret 2018, at politiet opsatte overvågningsudstyr i opgangen og på facaden, fordi den sydiranske mand følte sig utryg.

Hollandske ASMLA-medlemmer blev likvideret

Både i 2015 og 2017 var ASMLA-medlemmer i Holland blevet likvideret af ukendte gerningsmænd. I Ringsted mente eksiliranerne, at iranske efterretningsfolk stod bag drabene, og at de nu stod for tur.

Lørdag 22. september 2018 kom hændelsen, der endte med at bringe begge lejre i konflikten i en uheldig situation.

Den dag holdt den iranske revolutionsgarde parade i Ahwaz i Sydiran.

Aktivister gik til angreb og skød og dræbte mindst 25 personer, heraf flere civile.

Den iranske revolutionsgarde anses normalt for helt uangribelig. Men aktivister gik til angreb og skød og dræbte mindst 25 personer, heraf flere civile i september 2018.

Terrororganisationen Islamisk Stat skyndte sig at tage ansvaret for massakren. Men var det i virkeligheden folkene fra Ringsted, der var blandt bagmændene?

Det mente den iranske regering, som indkaldte den danske ambassadør i Teheran til hastesamtale med henblik på at få ASMLA-folkene i Danmark udleveret.

Attentat blev sammenlignet med dansk modstandskamp

Da TV 2 et par dage efter besøgte gruppens tv-station i Ringsted forklarede dens talsmand, at attentatet måtte sammenlignes med modstandskampen under 2. verdenskrig herhjemme. I et interview med tv-stationen Iran International i London udtrykte han støtte til drabene. Til TV 2 sagde han siden:

- Når det er Revolutionsgarden, er det selvforsvar.

Ønsket om udlevering til Iran blev atter afvist af de danske myndigheder, og så tog Iran i stedet selv affære, mener dansk politi.

Den 25. september 2018 opsnappede kameraer på Øresundsbroen, at en norsk-iraner passerede grænsen til Danmark.

Senere optrådte bilen på overvågningsbilleder ved Ringsted ud for ASMLA-lederens hjem. I de følgende dage tog norsk-iraneren i hemmelighed billeder af huset.

Han indlogerede sig på det lokale Scandic hotel, intetanende om at politiet skyggede ham.

Kamera viste billeder af AMSLA-leders danske hjem

Da han den sidste morgen gik ned til restaurantens morgenmadsbuffet, låste politiet sig diskret ind på hans værelse, fandt hukommelseskortet fra kameraet og kopierede det. Her lå der 83 billeder.

Da iraneren 20 minutter senere var tilbage på sit værelse var politiet væk.

Hotel Scandic i Ringsted, hvor eksiliraneren indlogerede sig for at spionere på AMSLA-lederen.

I retten i Roskilde hævdede norsk-iranerens forsvarer, Michael Juul Eriksen, at billederne indgik i et gammelt jalousidrama.

Da han den sidste morgen gik ned til restaurantens morgenmadsbuffet, låste politiet sig diskret ind på hans værelse, fandt hukommelseskortet fra kameraet, hvorpå der lå 83 billeder af ASMLA-lederens hjem.

Billederne skulle ifølge politiets teori benyttes til at hjælpe iranske efterretningsfolk med oplysninger, så de kunne likvidere oprørslederen.

Den stjålne Volvo var et vildspor

Den frygt var årsag til, at PET og politiet gik i aktion, da en stjålet Volvo et par dage efter fotooptagelserne passerede ASMLA-lederens bolig og ifølge politiet opførte sig mistænkeligt.

Politiet satte efter Volvoen, men endte med at måtte opgive forfølgelsen. Det var den aktion, der ledte til, at politiet lukkede store dele af Sjælland ned og standsede trafikken over Storebælt og andre steder.

Det viste sig senere, at passagererne i Volvoen intet havde med sagen at gøre.

Politiet er tilstede på motorvejen ved Nyborg efter sidste afkørsel inden Storebæltsbroen, fredag den 28. september 2018. Da Sjælland blev lukket ned, skabte det massive køer.

Herhjemme var der i 2018 stor tvivl om, hvad det øvrige iranske samfund i Danmark syntes om de midtsjællandske eksil-iraneres kamp.

Repræsenterede de tre iranere i Ringsted andre end sig selv? I november 2018 holdt gruppen en stor konference på Hotel Park Inn by Radisson på Amager ved København.

- Formålet er at få støtte til vores kamp mod det iranske regime og deres brutalitet mod vores folk, sagde organisations talsmand til TV 2.

Der kom over 100 aktivister fra udlandet, heraf flere prominente.

Ringsted dannede rammen om en sag med forbindelser til Iran.

Sigtet for at finansiere terror

Siden har sagen vekslet frem og tilbage hos politiet med to vidt forskellige spor: Ét efterforskningshold stod for at samle skyts mod norsk-iraneren og påstanden om, at han hjalp iranske efterretningsfolk med en plan om at likvidere ASMLA-lederen i Ringsted. Et andet hold efterforskere gravede i eksiliranernes egne aktiviteter i Danmark.

Sidstnævnte hold nåede i februar i år frem til, at eksiliranerne ikke alene har hyldet terror. Nu drejer sigtelserne sig også om, at de tre ifølge politiet har været involveret i at skaffe finansiering af terroraktiviteter i Iran.

I februar meddelte Radio- og tv-nævnet, at Ringsted-iranerne mister deres sendetilladelse med omgående virkning – igen med baggrund i, at de beskyldes for at hylde terror.

Mens norsk-iraneren har siddet fængslet siden november 2018 har eksiliranerne siddet fængslet siden februar i år. ASMLA-lederen må derfor følge afgørelsen i Roskilde fra sin celle.

Den falder tidligst 10.30. Både norsk-iraneren i den første sag, og de tre eksiliranere i den anden sag afviser politiets beskyldninger. Afgørelsen af skyld falder med sikkerhed fredag, mens dommen muligvis må vente.