Corona koster danskerne lønkroner: Knap hver tredje er gået ned i løn eller har mistet lønstigning
Selvom lønnedgangen skal forhindre fyringer, er det ingen garanti for, at man beholder sit job, siger cheføkonom.
I mange danske hjem er der lige nu færre penge at rutte med.
Siden coronavirussen satte en prop i omsætningen i store dele af dansk erhvervsliv, er cirka 30 procent af danske lønmodtagere blevet nødt til at acceptere enten en lønnedgang eller en aflysning eller udskydelse af deres almindelige lønregulering.
Det viser en rundspørge, som Ledernes Hovedorganisation har foretaget blandt sine medlemmer.
En af de ansatte, der har fået en mindre lønseddel, er Ivan Brentebjerg. Han er softwareudvikler i den lille teknologivirksomhed Cardlab og er sammen med sine kolleger blevet nødt til midlertidigt at gå 20 procent ned i løn.
Efter planen skal pengene dog tilbagebetales efter krisen, og derfor har Ivan Brentebjerg intet imod at hjælpe sin arbejdsplads, indtil hjulene kommer i gang igen.
- Det var jo ikke så rar en besked, for det påvirker min personlige økonomi. Men pengene kommer jo tilbage igen, og jeg vil gerne støtte op om min virksomhed, så jeg også har et arbejde efter coronakrisen, siger han.
Lønnedgang, fyresedler eller konkurs
Selvom det aldrig er sjovt pludselig at måtte klare sig med mindre til dagen og vejen, er Ivan Brentebjerg bestemt ikke den eneste, der har taget lønnedgangen med rank ryg.
Ifølge cheføkonom for Ledernes Hovedorganisation, Niklas Praefke, er de ansatte nemlig generelt forstående over for, at alternativet til en periode med lavere løn kan være langt værre:
- Mange virksomheder har oplevet, at deres omsætning pludseligt er forsvundet under coronakrisen. Og sker det, er alternativet til lønnedgange enten fyringer eller en konkurs, fortæller han.
Ifølge Niklas Praefke er virksomhedernes tab under coronakrisen de fleste steder tabt for evigt, og derfor er det også de færreste, der som Ivan Brentebjerg kan se frem til at få den tabte løn tilbage.
Men de ansattes løn er ikke det eneste, der spares på.
Chefer går foran med et godt eksempel
På trods af at størstedelen af dem, der lige nu må klare sig med mindre, er almindelige lønmodtagere, har langt de fleste chefer også skåret i deres egen løn.
Ifølge rundspørgen er det kun i én procent af de adspurgte virksomheder, at ansatte har måttet acceptere en lønnedgang, uden at ledelsen også selv har fulgt trop.
I Cardlab har Ivan Brentebjergs chef endda pålagt sig selv en lønnedgang på hele 50 procent, og det synes softwareudvikleren kun er fair.
- Min chef er gået foran med et godt eksempel, og det skaber jo noget stolthed over virksomheden. Så ranker man ryggen og tænker, at det er det rigtige at gøre, siger han.
Lavere løn kan vare måneder, men det er ingen garanti
Hvor lang tid man må affinde sig med en lavere løn, er svært at sige.
Ifølge Niklas Praefke kommer det helt an på, hvor hurtigt de pressede danske virksomheder igen begynder at skabe et overskud - og det kan tage måneder.
Selvom mange er gået ned i løn for at sikre sit eget og sine kollegers arbejde, er det ikke sikkert, at alle virksomheder kan vente så længe. Ifølge Beskæftigelsesministeriet har coronavirus allerede kostet 44.000 danskere deres arbejde, og de er måske ikke de sidste, forklarer cheføkonomen:
- I første omgang har mange accepteret en lønnedgang for at beholde jobbet, men det er ingen garanti. Går der lang tid, før økonomien kommer oven vande igen, vil vi se endnu flere fyringer.
Alligevel er Ivan Brentebjerg optimistisk. Selvom hans løn for en tid er reduceret med en femtedel, kommer det nemlig ikke til at slå bunden ud af hans økonomi lige foreløbigt.
- Den her pandemi har også gjort ferie til en udfordring, så i min familie har vi besluttet at blive hjemme i år. Og så får min kone stadig fuld løn, så det ser hæderligt ud, fortæller han.