Bønnekald skaber debat: - En kulturel katastrofe, siger udlændingeordfører
Partierne i blå blok - undtagen Liberal Alliance - ønsker at forbyde offentlige bønnekald. Hvad synes du? Deltag i afstemningen her i artiklen.
Religiøse bønnekald i det offentlige rum er den seneste tid gået hen og blevet en politisk varm kartoffel.
Det sker, efter Kirkeministeriet i maj har fået tre henvendelser fra muslimske trossamfund, som ønsker at indkalde til bøn via højttalere. Bønnekald er ifølge dansk lovgivning ikke ulovligt herhjemme.
Muligheden for religiøse opråb fra eksempelvis minareter er faldet de fleste borgerlige partier på Christiansborg for brystet, og alle partier i blå blok - med undtagelse af Liberal Alliance - ønsker at forbyde offentlige bønnekald ved lov.
- Tanken om, at vi skal høre højtalerforstærket bønnekald på arabisk over de danske tage er himmelråbende forkert, siger Marcus Knuth, integrations- og udlændingeordfører for Det Konservative Folkeparti, til TV 2.
Kan være i strid med Grundloven
Regeringen har indtil videre været forbeholden over for at lovgive på området.
På baggrund af et beslutningsforslag fra Nye Borgerlige i maj om specifikt at forbyde muslimske bønnekald har udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye(S) udtalt, at det ikke vil være foreneligt med hverken Grundloven eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Mattias Tesfaye siger til TV 2, at han principielt er imod bønnekald.
- Vi skal ikke have bønnekald fra minareter i Danmark. Når man er på vej ned i Føtex for at købe fredagsslik, så skal der ikke gjalde sådan et kampråb ud over hustagene, siger Mattias Tesfaye.
Samtidig påpeger ministeren, at der hidtil kun har været ét tilfælde af bønnekald, der er udsendt via højtalere i det offentlige rum.
Han afviser ikke at lovgive på området, men de juridiske aspekter skal først granskes, før en egentlig lovtekst kan blive til virkelighed.
- Vi skal finde en løsning, så vi hverken forbyder kirkeklokker eller overtræder Grundloven, siger Mattias Tesfaye.
Blå blok kræver ændring
Det Konservative Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige fremsatte i sidste uge et samlet beslutningsforslag med ordlyden 'Forbud mod højtalerforstærket bønnekald og lignende religiøse ytringer i det offentlige rum' i Folketinget.
Beslutningsforslaget blev tirsdag behandlet for første gang, og torsdag 25. juni skal folketingsmedlemmerne efter planen stemme om det under andenbehandlingen.
Bliver beslutningsforslaget vedtaget, vil det pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag, hvilket i givet fald skal ske inden årets udløb.
Hvad mener du? Skal der være plads til muslimske bønnekald i Danmark? Deltag i afstemningen herunder.
Omdiskuteret bønnekald
Det omtalte bønnekald fandt sted 24. april i det offentlige rum ved en fodboldbane i Gellerupparken i den vestlige del af Aarhus.
Fredens Moské kaldte i begyndelsen af den muslimske fastemåned, ramadanen, til bøn via et højttaleranlæg, og i løbet af tre minutter lød der arabiske toner ud over bydelen.
Det offentlige bønnekald vakte stor debat på trods af, at Fredens Moské havde fået den fornødne tilladelse til det offentlige opråb.
En kulturel katastrofe
Ifølge Marcus Knuth er der en udvikling i Europa, der går imod flere muslimske bønnekald i det offentlige rum.
Han fremhæver, at man i den sydsvenske by Växjö hver fredag siden 2018 har tilladt muslimske bønnekald på omkring fire minutters varighed, som Knuth beskriver som "yderst larmende".
Og så vidt må det ikke gå herhjemme, siger Marcus Knuth til TV 2.
- Kommunerne har ikke lovhjemmel til at undgå bønnekald på trods af flertal i byrådet. Derfor er det på høje tid at få lovgivningen på plads, så vi kan helt kan forbyde bønnekald, lyder det.
Marcus Knuth mener, at det vil være "en katastrofe for den kulturelle udvikling" i det Danmark, vi kender i dag, hvis bønnekald bliver udbredt herhjemme.
Han påpeger, at Danmark er et kristent land og derfor skal ringen med kirkeklokker ikke være omfattet af et forbud.
En glidebane
Ét bønnekald er ifølge de konservatives integrations- og udlændingeordfører ét for meget, og han kalder udviklingen for "en glidebane".
- Vi har religionsfrihed - ikke religionslighed - i Danmark, siger Marcus Knuth.
Enhedslistens kirkeordfører, Christian Juul, er uenig og mener, at bønnekald skal være tilladt herhjemme.
- Vi har de redskaber, der skal til for at regulere, hvis nogen skulle finde på at lave bønnekald i Danmark, siger Christian Juul til TV 2.
Hvis der skulle komme til lovgivning på området, vil det være diskriminerende i forhold til religioner, og dermed i strid med Grundloven, mener kirkeordføreren.
De stille moskéer
Brian Arly Jacobsen, der er religionssociolog ved Københavns Universitet, mener ikke, at problemet med religiøse opråb i offentligheden er særlig stort herhjemme.
Han fremhæver, at muslimske moskéer i Vesteuropa typisk bliver kaldt for "de stille moskéer", da de generelt ikke har et ønske om at udføre bønnekald.
- I Danmark har vi ikke haft nogen moskéer endnu, der har ønsket eller praktiseret bønnekald i det offentlige rum, siger Brian Arly Jacobsen til TV 2.
Det sker både af hensynet til naboer og forholdet til lokalpolitikerne, mener religionssociologen.
Ifølge Brian Arly Jacobsen er de tre henvendelser til Kirkeministeriet fra de muslimske trossamfund "ret få", da der findes i omegnen af 170 moskéer i Danmark.
Og hvis politikerne vælger at lovgive på området, vil det ikke have den store virkning.
- Det er som med andre love på området. Det er i lige så høj grad et signal til ens vælgere om, at man gør noget for at forhindre eksempelvis islams muligheder for at manifestere sig som religion, siger Brian Arly Jacobsen.