Samfund

Bagmandspoliti har tiltalt 10 personer for snyd med fiskekvoter

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf på knap 232 millioner kroner.

Bagmandspolitiet har rejst tiltale mod 10 personer i den såkaldte kvotesag, hvor det er mistanken har haft flere kvoter end tilladt. Ifølge politiet har fiskere været de reelle ejere af en trække selskaber, hvor stråmænd har stået som ejere.

Det oplyser bagmandspolitiet i en pressemeddelelse.

Den fisker, der af politiet bliver anset som værende hovedmanden, er blevet tiltalt, ligesom også en revisionsvirksomhed og en advokatvirksomhed er blevet tiltalt.

- (Sagen) bygger på en forudsætning om, at en enkelt fisker her erhvervet fiskekvoter gennem en række selskaber, der stod registreret som ejet af stråmænd, når han ikke længere selv kunne erhverve flere fiskekvoter på grund af reglerne, står der i pressemeddelelsen.

Sagen blev anmeldt til Nordjyllands Politi i 2017, men blev i 2018 overdraget til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) - i daglig tage bagmandspolitiet.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf på 231.998.711,69 kroner.

Anklagemyndigheden kræver også, at hovedmanden bliver frakendt retten til at drive erhvervsfiskeri. Også en advokat og en registeret revisor kræves frakendt retten til at drive henholdsvis advokat- og revisionsvirksomhed.