Klimaforskere om ny plan: De største udfordringer venter forude
Den nye klimahandlingsplan er en god start, men der venter bump forude, vurderer klimaforskere.
Et politisk flertal jubler over, at der i nat blev forhandlet en klimahandlingsplan på plads.
Planen vil reducere udledningen af CO2 med 3,4 tons.
Men er det ambitiøst nok set i lyset af, at der skal reduceres med 19 millioner ton CO2 for at nå målet om 70 procents reduktion i 2030? Det spørgsmål har miljøorganisationer blandt andet stillet.
Ja, lyder svaret i første omgang fra Jens Hesselbjerg Christensen, klimaforsker og en del af FN's Klimapanel.
- Det vigtigste er, at man har taget på hul på reduktionen. Jeg tror ikke, man kan lave en chokstart, uddyber han.
Nemme løsninger – større knaster forud
Jens Hesselbjerg Christensen peger samtidig på, at man er startet med de ”nemme løsninger”.
For eksempel indebærer planen mange teknologiske løsninger, som er lettere at vedtage, fordi de ikke skaber dilemmaer om CO2-skatter og -afgifter, der kan påvirke dansk konkurrenceevne.
Aftalen indebærer blandt andet, at der bliver oprettet to øer med vindmøller, at olie- og gasfyr skal udfases hos private, og at der gives tilskud til fremtidens grønne teknologier – alt sammen teknologiske løsninger.
Dermed ligger der også større knaster forude. Det gælder særligt i transport- og landbrugssektoren - de to sektorer, hvor en stor del af de resterende ton skal findes.
- Landbrugets rolle er uafklaret. Det er der, du kan skelne mellem de lette og de svære løsninger, siger Jens Hesselbjerg Christensen.
Nogenlunde samme pointe går igen hos Kirsten Halsnæs, DTU-professor og klimaforsker.
- Hvis man indfører afgift for landbruget, så kan det komme til at blive dyrere for forbrugerne at købe kød. Det kan samtidig ramme sektoren hårdt, og derfor er det en mere upopulær beslutning, siger hun.
Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer har hidtil afvist enhver snak om at reducere den klimabelastende kødproduktion.
Det samme gælder transportsektoren, lyder det fra Kirsten Halsnæs.
- Hvis man øger CO2-afgiften, vil brændstofpriserne stige, og det vil øge udgifterne for transportsektoren, vurderer hun.
CO2-beskatning
Selv om tiltagene i klimahandlingsplanen primært handler om teknologi, så blev parterne også enige om, at CO2-beskatning bør være et afgørende instrument til at indfri målsætningen om reduktionen på de 70 procent - dog uden hverken borgere eller virksomheder skal betale mere i skat som følge af reformen, lyder det.
Det betyder blandt andet, at afgiften ikke samlet set fører til tab af arbejdspladser til udlandet.
Den understreges desuden i den indledende aftaletekst, at afgiften ikke må ramme socialt skævt. Det kan ske, hvis afgiften er ens for direktøren og den arbejdsløse, og der ikke kompenseres via eksempelvis en grøn check.
Alt sammen skal forhandles på plads til efteråret.
Djævelen ligger i detajlen
Derfor er den endelige dom over klimahandlingsplanerne heller ikke mejslet i granit.
- Tiden vil vise, om vi når i mål med CO2-reduktionen på 70 procent, siger Jens Hesselbjerg Christensen og henviser til, at udformningen af reformen først skal forhandles på plads i efteråret.
- Djævelen ligger i detaljen, og detaljerne bliver vi først klogere på senere. Men man kan sige, at der er stor politisk opbakning, og det betyder, der er gode muligheder i den her plan, siger Jens Hesselbjerg Christensen.
Bag aftalen står regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Alternativet.
Optimisme i erhvervslivet
I erhvervslivet er man også optimistisk, hvad angår klimahandlingsplanen, og de to største erhvervsorganisationer i Danmark vender tomlen op.
Ikke mindst fordi aftalen om en grøn skattereform skal ske under "hensyntagen til bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse og et stærkt velfærdssamfund".
- Det store for os er den grønne skattereform. Og her ligner det, at der er fokus på at beskatte CO2-udledning, men også på hvordan det bliver billigere at drive virksomhed og være dansker, siger Ulrich Bang, klima- og energichef hos Dansk Erhverv, til Ritzau.
Også hos Dansk Industri er man begejstret. Blandt andet for tiltagene om at skabe energiøer, mere havvind og grøn renovation af boligmassen. Tiltag, der vil kræve massive investeringer, som dansk erhvervsliv kan byde ind på.
Miljøorganisationer: De første syv kilometer af et marathon
Man er derimod skeptiske i flere miljøorganisationer, der blandt andet gerne havde set et højere tempo i den grønne omstilling og en mere konkret fastsættelse af CO2-afgiften.
Hos miljøorganisationen Greenpeace Danmark siger generalsekretær Mads Flarup Christensen, at man først kommer til at levere på mange af de vedtagne tiltag i slutningen af perioden frem mod 2030.
- Man har løbet de første syv kilometer af et maraton, siger han.