Ny sag hvor fremmedkriger mister sit danske pas - børnene efterladt i en gråzone
Sara fra TV 2-dokumentaren 'Mine børnebørn er fanget' fik torsdag frataget sit danske statsborgerskab - flere sager er nu på vej i retten.
Hjemme hos Saras mor sidder hendes søster og mor og kigger på det brev, de har modtaget fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. Her står der, at ministeriet vil fratage Sara hendes danske statsborgerskab. Sara selv befinder sig i den syriske fangelejr al-Hol med sine to børn i en afdeling for kvinder fra over 40 forskellige lande, som man mistænker for at have tilsluttet sig Islamisk Stat.
- Vi blev enormt kede af det, da vi hørte, at hun mister sit danske statsborgerskab. Det var en af de værste nyheder, vi kunne få. Hun er dansker. Hun har boet her hele sit liv, siger Samira, der er søster til Sara.
Årsagen til ministeriets beslutning skal findes i en lov, som regeringen fik hastebehandlet i oktober 2019 med støtte fra blå blok. Den har gjort det muligt at tage statsborgerskabet og indfødsretten administrativt fra personer med dobbelt statsborgerskab, hvis de for eksempel har tilsluttet sig en terrorbevægelse.
Siden loven trådte i kraft, har Udlændinge- og Integrationsministeriet administrativt frataget fire personer deres danske statsborgerskab, og yderligere to sager er lige nu under behandling. I to af de fire sager er der klaget over afgørelsen til domstolene.
Forsvarer: - Ikke retfærdig behandling
Bjørn Elmquist, der forventer at blive beskikket som advokat i sagen, der vedrører Sara, vil også i denne sag indklage afgørelsen for retten, men han frygter, at det ikke bliver en fair retssag.
- Jeg mener, at hun vil få meget svært ved at få en retfærdig rettergang. Man er virkelig oppe mod en overmagt. Alene det, at hun sidder i en fangelejr og ikke kan sidde foran en dommer, er en udfordring. Og det, at man ikke kan komme i kontakt med sin klient og drøfte sagen. Jeg giver ikke op på forhånd, men jeg vil bare påpege, at der er kolossale handicap forbundet med at føre denne sag.
Men ministeren mener jo, at hun direkte eller indirekte har støttet en terrororganisation, hvad er så problemet med, at hun bliver frataget sit statsborgerskab?
- Vi har et princip om, at selv de allerværste skal have en retfærdig rettergang. Sara er taget afsted, før man fra dansk side havde forbud mod at tage til Syrien, så hun er rejst på et tidspunkt, hvor det ikke var ulovligt. Derfor står hun i en situation, hvor det ikke er en retfærdig behandling, hun får, selvom der kun er formodninger om, at hun har gjort noget, hun ikke måtte.
Fik tre børn i Syrien - to er stadig i live
Sara er født og opvokset i Danmark. Hendes forældre kom til landet for mere end 30 år siden som flygtninge fra Iran. I sine teenageår begyndte hun at gå med tørklæde og blev ifølge TV 2s oplysninger en del af det radikale islamistiske ungdomsmiljø i København. Efter at have mødt en australsk mand på nettet rejste hun i foråret 2015 som 19-årig til Syrien, hvor hun endte hos Islamisk Stat.
Her har hun fået tre børn. Den ene dreng døde på grund af kamphandlinger, da han var to år. De to andre børn, der i dag er 1 og 3 år, er ligesom Sara taget til fange af de kurdiske styrker og befinder sig derfor på ubestemt tid i et telt bag pigtråd i al-Hol-lejren. Saras australske mand skulle opholde sig i et fængsel for mænd i det Nordøstlige Syrien.
Siden den nye lov trådte i kraft, har en lang række jurister og humanitære organisationer kritiseret lovgivningen for ikke at give den anklagede part mulighed for at forsvare sig. Blandt andet fordi de befinder sig i lejre uden adgang til internet og telefon, og fordi man kun har 14 dage til at gøre indsigelse i forhold til ministeriets afgørelser om at fratage et statsborgerskab. Får man ikke gjort indsigelser, inden afgørelsen er truffet, har man herefter fire uger til at bringe sagen for retten.
Går også ud over børnene, lyder kritik
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye siger, at han lytter til kritikken, men fastholder at den nye lov er nødvendig:
- Jeg er først og fremmest glad for, at reglerne bliver brugt, fordi det handler om danskernes sikkerhed. Det, at der er nogle, der har klaget, betyder, at domstolene nu skal afgøre sagerne, og der afventer og respekterer jeg selvfølgelig de domme, der vil falde.
Men det er en meget stor ting at få frataget sit statsborgerskab, så skal man ikke være helt sikker på, at der ikke bliver begået fejl?
- Vi går naturligvis meget op i, at sagsbehandlingen er korrekt, og når vi har frataget et statsborgerskab, så er det fra folk, der har et dobbelt statsborgerskab. I første omgang handler det for mig om, at det ikke bliver let for dem at indrejse til Danmark igen.
Men det er ikke kun de voksne, den nye lovgivning går ud over, mener Red Barnet. De frygter ligesom Saras familie, hvad der skal ske med børnene, hvis ministeriets beslutning står ved magt. Udover Saras to børn er mindst to andre danske børn i den situation, at deres mor har mistet sit danske statsborgerskab. Derfor er børnenes fremtid lige nu usikker.
- Der er ingen hensyntagen til barnet overhovedet i den her nye lovgivning, for selvom det er moderen, der får frataget statsborgerskabet, så frarøver man jo reelt børnene deres eneste mulighed for at komme hjem i sikkerhed i Danmark. Det er stort set umuligt at forestille sig, at børnene vil kunne finde vej til Danmark alene, og det er bestemt heller ikke anbefalelsesværdigt, siger generalsekretær i Red Barnet, Johanne Schmidt-Nielsen.
12 voksne og 30 børn med dansk tilknytning
Saras familie har også svært ved at se, hvordan børnene skulle komme til Danmark uden deres mor. Og selv hvis børnene fik mulighed for at komme her til, mens deres mor skulle blive i Syrien, ville konsekvenserne være uoverskuelige.
- Det ville være frygteligt, hvis børnene skulle skilles fra deres mor. De har haft hinanden gennem hele livet og er hinandens tryghed.
Det er din søsters egen beslutning at rejse til Syrien, så har hun ikke selv et ansvar for den situation, de er endt i?
- Jo, selvfølgelig har hun det, men hun er blevet betaget af at skulle leve med sin mand og få en familie med ham, og så har hun fundet ud af, at det ikke var, som hun troede. Jeg tror, at der er mange, der træffer en dum beslutning, når de er unge.
Det kurdiske selvstyre, der har ansvaret for IS-lejrene i det nordøstlige Syrien, er også imod muligheden for at adskille mødre fra børn. De har flere gange kritiseret vestlige regeringer for at gøre alt for lidt for at tage ansvar for de udenlandske voksne og børn, der lige nu er taget til fange i det Nordøstlige Syrien. Af dem har omkring 12 voksne og 30 børn tilknytning til Danmark.
PET: Usandsynligt at børn er terrorrisiko
Hidtil har de danske myndigheder valgt ikke at hjemtage børnene, med mindre de lider af alvorlige, behandlingskrævende sygdomme. Og derudover er man altså begyndt at fratage flere af fangerne deres danske statsborgerskab. Årsagen er, at fangerne og deres børn ifølge regeringen kan udgøre en sikkerhedsrisiko.
Det står ganske vist i modsætning til PET's seneste trusselsvurdering: "Det er usandsynligt, at der udgår en aktuel terrortrussel fra børn af personer udrejst fra Danmark til konfliktzonen. (..) Det er også CTA's (PET's center for terroranalyse) vurdering, at risikoen for indoktrinering og påvirkning som udgangspunkt forøges, jo længere tid børnene opholder sig i et radikaliseret miljø."
Netop derfor mener Red Barnet, at der er behov for et kursskifte. Især af hensyn til børnene.
- Børnene har været igennem ting, vi ikke kan forestille os, og det sidste, de har brug for, er at blive skilt fra deres primære omsorgsperson, altså moderen. Når de er på dansk jord, vil man jo foretage en konkret vurdering om moderens forældreevne.
Men regeringen fastholder den nuværende kurs, selvom udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye erkender, at det går ud over en gruppe uskyldige børn.
- De er i en frygtelig situation, fordi deres forældre har bragt dem i den her håbløse situation, men jeg bliver nødt til at sige, at det er ikke mig, der er rejst ud af Danmark og ind i et konfliktområde, hvor det er ulovligt at rejse ind og deltage i kamphandlinger på den anden side af kridtstregen imod det danske samfund og imod det danske demokrati. Folk må også tage ansvar for deres egne handlinger, og det er selvfølgelig klart, at hvis de er utilfredse med den afgørelse, der er truffet i vores ministerium, så må de indklage det for domstolene.
Familie vil kæmpe imod
Saras familie vil nu gøre alt for at kæmpe imod ministeriets beslutning om, at hun nu har mistet sit danske statsborgerskab og derfor er tvunget til enten at blive i Syrien eller rejse til Iran, hvis hun på et tidspunkt får mulighed for at forlade fangelejren.
- Hun har ikke nogen tilknytning til Iran. Hendes familie bor her i Danmark, og hun risikerer dødsstraf i Iran, hvis hun har været sammen med Islamisk Stat. Det ville være en katastrofe, hvis Sara og børnene endte der, siger hendes søster, Samira.
Men man mener jo, at hun har været sammen med en terrororganisation. Er det så ikke rimeligt, at hun ikke skal til Danmark?
- Nej, hun har jo ikke gjort noget mod Danmark og kommer heller ikke til at gøre noget mod Danmark. Og hun har ikke været en del af kamphandlinger, så jeg forstår ikke, hvorfor hun skulle være en trussel.
Hvordan kan du være sikker på, at hun ikke er farlig?
- Det er min søster. Jeg ved, at hun hverken er farlig for os eller for Danmark. Hun er faldet i den forkerte gruppes hænder og er blevet overtalt til noget, som hun ikke har vidst, hvad gik ud på.
Efter Sara torsdag fik meddelelse om, at hun har mistet sit danske statsborgerskab, har hun nu fire uger til at indbringe sagen for retten.
Af frygt for repressalier optræder familien kun med fornavne.