Coronavirus

Forsker overrasket - raskmeldte danskere testet positiv for coronavirus

Det har overrasket forsker Martin Tolstrup, at så stor en andel af testpersoner havde virus i kroppen, mindst fire uger efter de blev meldt raske. Niels Christian Vilmann / Ritzau Scanpix

Udenlandske studier peger på, at raske personer, der er testet positiv, ikke udgør en smitterisiko. Men forskerne ved det ikke med sikkerhed.

De var for længst kommet over sygdommen og havde ikke længere symptomer på covid-19.

Alligevel testede omkring 20 procent af 200 testpersoner positiv for coronavirus, mindst fire uger efter de blev erklæret raske.

Det viser foreløbige resultater fra svælgprøver foretaget på Aarhus Universitet.

Forskeren bag prøverne, læge og lektor i infektionssygdomme på Aarhus Universitet, Martin Tolstrup, fortæller til TV 2, at resultaterne kommer bag på ham.

- Vi er ret overraskede over den høje andel, der fortsat er positive. De her prøver er foretaget, mindst fire uger efter at personerne er blevet meldt raske, og derfor forventede vi ikke, at så mange stadig havde virus i kroppen.

Ved ikke, hvad resultaterne betyder

Prøverne er foretaget i forbindelse med indsamling af prøver fra tidligere covid-19-smittede danskere til brug i Martin Tolstrups studie af antistoffer mod sygdommen.

I forbindelse med tapning af blod, hvor antistofferne findes, fik testpersonerne også foretaget en podning, der fortæller, hvorvidt virus eller dele af virus fortsat findes i svælget.

Og det viser sig altså, at omkring én ud af fem testpersoner testede positiv for covid-19.

Tilbage står forskerne nu og skal finde ud af, hvad den nye viden betyder.

- Jeg ved det ærligt talt ikke. Jeg har rakt ud til flere forskerkollegaer, men ingen ved det. Fra udlandet har der været rapporter om en form for reaktivering af virus. Jeg ved ikke, om det vi ser her, er reaktivering, men vi kan i hvert fald konstatere, at virus hos nogen bliver hængende længere, siger Martin Tolstrup.

Han henviser blandt andet til sydkoreanske rapporter, hvor personer, der havde været smittet, testede negativ for så igen at teste positiv.

Martin Tolstrup fortæller, at der i svælget hos nogle af testpersonerne er fundet ”ikke ubetydelige mængder virus”. Spørgsmålet er, hvordan der kan være virusaktivitet, samtidig med at personerne er raske.

- Nogle af de her personer har altså både antistoffer, der bekæmper virus, og virus i kroppen på samme tid. Jeg antager, at der fortsat er virusproduktion i svælget, og jeg ved simpelthen ikke, hvordan det skal fortolkes.

Indkalder testpersoner til nye tests

Ifølge Martin Tolstrup er der på nuværende tidspunkt ikke grund til at tro, at de raske virusbærere fortsat smitter.

- Det er vigtigt at påpege, at vi ikke har data, der tyder på, at de her deltagere har smittet nogen eller er smitsomme. Så længe vi ikke har det, mener jeg ikke, der er grund til at ændre den måde, vi håndterer raskemeldte personer.

- Men det er klart, at vi virkelig er på ukendt land her, siger han.

Indtil videre læner Martin Tolstrup sig op ad udenlandske studier, der viser, hvor lang tid efter covid-19-diagnosen, en person smitter.

- I laboratorietests har man blandt andet påvist, at det ikke er muligt for virus at blive til en infektion i laboratoriet mere end otte dage efter diagnosen. Men vi ved ikke med sikkerhed, om det også gør sig gældende for dem, vi har testet positive, siger han.

Derfor er han og de andre forskere nu i gang med at kontakte testpersonerne for blandt andet at spørge dem, om nogen af deres nære kontakter er testet positiv for coronavirus. Indtil videre er det ikke tilfældet.

Prøverne, der lige nu er ved at blive færdiganalyseret, er blevet foretaget i en periode fra starten af april til midt maj. Derfor indkaldes testpersonerne nu igen til endnu en svælgpodning, så det kan konstateres, hvorvidt virus stadig er i deres kroppe.

Usikkerhed om smittefare

Professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet, Jens Lundgren, fortæller, at det i international forskning er velkendt, at dele af virus kan blive i kroppen, og at raske derfor kan teste positiv flere uger efter.

Derfor er han ikke overrasket over de nye prøver.

- Det er velbeskrevet, at det kan tage op til fire til seks uger, før pcr-testen (testtypen, der bruges til at konstatere coronavirus, red.) tester negativ. Vi forventer ikke, at der er tale om smitsom virus, men blot virusbestanddele, der ikke smitter, siger han til TV 2.

Lars Østergaard, ledende overlæge og professor på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, er enig i, at fænomenet har været kendt i udlandet i længere tid.

Men han påpeger, at det endnu er usikkert, hvorvidt raskmeldte personer, der testes positiv, stadig smitter.

- Det er det store spørgsmål. Hvis de viser sig at være smittefarlige, stiller det jo nye spørgsmål til, hvordan vi inddæmmer smitten, siger Lars Østergaard.