Samfund

Danmarks største vikingehal genopført: Kom med ind bag væggene

TV 2 Lorry logo
I samarbejde med TV 2 Lorry

Danmarks første vikingekonge har med stor sandsynlighed boet i en kongehal magen til den, Sagnlandet Lejre har opført.

Onsdag slår Sagnlandet Lejre dørene op for en 60 meter lang og ti meter høj kongehal.

Hallen er en rekonstruktion af den største vikingehal, man til dato har fundet på dansk jord. Den blev udgravet i 2009 blot få kilometer fra Lejre.

Den enorme bygning har været en magtmanifestation fra en af datidens vikingekonger.

Arkitekter og arkæologer har vurderet, at vikingehallen mere eller mindre er bygget som et omvendt skib.

Et sted han kunne vise sin rigdom og smøre sine mest loyale undersåtter, forklarer en af arkæologerne bag genopførslen, Tania Lousdal Jensen.

- Her har vikingekongen festet, drukket og givet guldringe og andre gaver til sine loyale undersåtter i håbet om at fastholde deres loyalitet, siger hun.

Danmarks første vikingekonge

Den originale bygning stammer fra omkring 700-tallet, altså lige mellem jernalderen og vikingetiden.

Og arkæologerne bag projektet mener, at den med stor sandsynlighed må have tilhørt en af Danmarks første vikingekonger, hvis identitet man dog ikke kender.

Her ses udgravningen af den orginale vikingehal, som ligger i Roskilde. I dag er den kun markeret en lav tørvevold.

Andre kendte bygninger fra før vikingehallens tid har nemlig tilhørt stormænd, der samtidig har arbejdet som bønder. Men sådan har det ikke været med ejermanden bag denne bygning.

- Denne her hal havde kun to små tilbygninger, så her har man ikke haft stald, dyr og korn ligesom stormændende. Derfor tror vi, at den har tilhørt Danmarks første vikingekonge, selvom vi ikke ved det helt sikkert, siger Tania Lousdal Jensen.

Det har taget cirka fem år at planlægge og bygge kongehallen. På billedet er den endnu ikke indrettet indvendig.

En genopførsel af en vikingehal er den eneste måde, vi rigtig kan mærke vikingehistoriens vingesus, mener Jeanette Varberg, museumsinspektør og arkæolog på Nationalmuseet, der står bag bogen 'Viking'.

- Det er en måde at genskabe vores kulturarv. Den har nemlig været tabt for os, fordi man byggede i træ i vikingetiden, og det forsvinder med tiden, modsat sten og andre byggematerialer, siger hun.

I dag er kongehallen fyldt med blandt andet smykker, krukker, ildsted og bænke.

Hvor tæt kommer kongehallen på den originale hal?

Men kan man vide sig sikker på, at bygningen er helt magen til den oprindelige fra år 700? Ikke helt, fortæller Tania Lousdal Jensen. Men man har en god indikation.

Hullerne, hvor pælene har stået, har givet en god fornemmelse af, hvordan hallen har været bygget.

- Man har for eksempel fundet ud af, at både vægge, tagryg og teglflade har været krumme, siger hun.

Der er mange deltajer for øjet i den genpopførte vikingehal. Her ses udgraveringer på et bord.
Skjolde pryder hallens vægge.
Her ses en indgravering på en bærende pæl i hallen.

Samtidig har man fundet ud af, at man tilbage i 700-tallet sandsynligvis har brugt en helt særlig geometrisk udregning til opbygningen af huset. Den samme har man brugt til genopbygningen af den nye hal.

Man har også både søgt i skriftlige kilder og set på blandt andet trækirkerne i Norge fra vikingetiden for at få en ide om, hvordan indgraveringer i hallen kan have set ud.

Derfor er vikingetiden så populær

Danskerne har længe dyrket vikingetiden. Faktisk har den været populær i bølger siden 1800-tallet, forklarer Jeanette Varberg.

Det skyldes to ting. For det første var vikingerne gode til at skrive deres egen fortælling ned. Derfor ved vi meget om deres færden, selvom vi ikke har ruinerne af deres bygninger.

Man har både søgt i skriftlige kilder og set på blandt andet trækirkerne i Norge fra vikingetiden for at give et bud på, hvordan en indgravering i hallen kan have set ud.

Samtidig er netop vikingetiden også noget af det, der gør os kendt rundt om i verden.

- Det var en storhedstid for Danmark og Skandinavien. Kulminationen på hele vikingetiden var, da vi erobrede England og blev et stort imperium, og det fylder meget i både Danmarks- og verdenshistorien, siger Jeannette Varberg.

Her ses en vogter i døren på dagen for åbningen.

Onsdag klokken 14. åbner dronningen Kongehallen i Sagnlandet Lejre, som derefter er åbent for offentligheden.