Samfund

107-årig: Sådan fejrede jeg, at Sønderjylland kom tilbage

Else Rehling fra årgang 1912 husker, at hun skulle møde i op skole i rød-hvide farver for at fejre genforeningen.

I dag er det 100 år siden, at Danmark fik Sønderjylland tilbage. På plejehjemmet Holmegården i Ordrup nord for København bor en af de få, der har erindringer fra dengang.

- Vi talte jo hjemme om, at der var noget, der hed Slesvig og Flensborg. Man forstod, at det var et vanskeligt spørgsmål, fortæller 107-årige Else Rehling.

Hun var syv år, da genforeningen blev en realitet 15. juni 1920, og Danmarks befolkning blev forøget med over 100.000 personer på én dag.

Slog ørene ud

Dengang gik Else Rehling på Zahles Skole i København. Da hun begyndte på skolen, viste geografibøgerne et danmarkskort, hvor byer som Tønder, Sønderborg, Haderslev og Åbenrå lå på tysk side. Dem havde Danmark mistet under krigen med tyskerne i 1864.

Krigen i 1864

Men så kom Første Verdenskrig halvtreds år senere. En krig, der blandt andet fik den konsekvens, at borgerne i det tabte danske land skulle stemme om, om de ville tilbage til Danmark. Det emne snakkede man også om i Else Rehlings hjem.

- Om hvem der ville stemme på den ene eller anden måde. Jeg sad bare og slog ørerne ud. Jeg blandede mig ikke i samtalen.

Afstemningen endte som bekendt med, at Danmark fik en del af de mistede områder tilbage, og det skulle fejres. Naturligvis i særlig grad i Sønderjylland, men også på Else Rehlings skole i hovedstaden.

- Der skulle være fest i anledning af sammenføringen. Det fik vi at vide af vores historielærerinde. Vi skulle spørge derhjemme, om vi havde en hvid kjole, og om vi måtte få den på.

Else Rehling (tv.) før hun begyndte i skole

Else Rehling husker, at hun og de andre skolepiger på den store dag blev udstyret med røde silkebånd og røde sløjfer i håret. I dannebrogsfarverne gik man i parade tværs over Københavns gamle grønttorv – i dag Israels Plads – frem til Bethesda-kirken på den anden side af torvet.

- Den dag så vi ganske ens ud, men sikkert meget søde. Der stod en masse mennesker og kiggede på os. Min mor var der også.

Vi kan lære noget

Danmark gik næsten ned til Hamborg indtil krigen i 1864

Efter genforeningen var der dog også malurt i bægeret. Ikke alle var tilfredse med afstemningsresultatet, som betød, at Nordslesvig kom tilbage til Danmark, mens Flensborg til manges skuffelse forblev som en del af Tyskland. Selv har den 107-årige kvinde denne mening om folkeafstemningen:

- Jeg synes, at vi kan lære, at man må finde sig i en folkeafstemning. Man må prøve at få det bedste ud af det. Der var selvfølgelig nogle, der blev kede af det, men der vil altid være nogle, der bliver kede af et resultat af en afstemning.

Vigtigst af alt er, at grænsespørgsmålet blev løst på en fredelig måde, synes Else Rehling.

- Det er et eksempel på, at det kan lade sig gøre at være så tæt på hinanden og ikke bekrige hinanden. Andre lande kan være naboer og kriges. Det har man ikke gjort i Sønderjylland.