Samfund

Sundhedsstyrelsen holdt 21 krisemøder, før de undersøgte lagrene af værnemidler

Myndighederne undervurderede behovet for værnemidler under coronakrisen, mener lægeformand.

Da corona-pandemien ramte Danmark, manglede der personlige værnemidler ude på hospitalerne.

For eksempel på COVID-19 afsnittet på Regionshospitalet i Herning, hvor personalet måtte bruge fyrværkeri- og solbriller til at beskytte sig mod coronavirus.

Jeg er målløs. Det er dybt bekymrende.

Jane Heitmann, Venstres sundhedsordfører

I slutningen af januar, da meldingerne om en ny coronavirus i Kina dukkede op, begyndte Sundhedsstyrelsen at afholde krisestabsmøder for at kunne håndtere en eventuel smitte.

Men først på det 21. krisestabsmøde i Sundhedsstyrelsen 5. februar besluttede myndighederne at tage kontakt til regionerne for at belyse behovet for værnemidler.

Det viser en aktindsigt, TV 2 har fået.

Derefter tog det yderligere næsten en måned for Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Lægemiddelstyrelsen at få materialet indsamlet og skitseret i et notat, der lå klar 2. marts.

- Jeg er målløs. Det er dybt bekymrende, at man ikke har handlet før, og at ministeren ikke har vist mere tydelig ledelse i forhold til at slå hælene i og kræve, at der blev skabt et overblik relativt hurtigt. Vi ved jo, at Verdenssundhedsorganisationen WHO har rørt på sig meget tidligt, så det er helt uacceptabelt, at sundhedsministeren ikke har taget sig af sagen, siger Jane Heitmann (V), der er formand for Folketingets Sundhedsudvalg.

Hun frygter, at manglen på værnemidler i sidste kan have kostet menneskeliv.

- Det havde da gjort en verden til forskel, hvis vi havde haft værnemidler nok, da det for alvor gik løs her i Danmark. Og når man holder 21 møder før der kommer noget ud af det, så vidner det om, at tingene har sejlet møde efter møde, siger Jane Heitmann (V).

Lægeformand: Man undervurderede situationen

I midten af februar måned – midt i arbejdet med at skabe et overblik over værnemiddelsituationen – vurderer Lægemiddelstyrelsen på et krisestabsmøde, at ”umiddelbart er der ikke nogle tegn på manglende levering af medicin, medicinsk udstyr og værnemidler, hverken i Danmark eller Europa”.

Det sker ugen efter, at WHO på et pressemøde har oplyst, at den globale efterspørgsel efter personlige værnemidler er hundrededoblet, mens priserne er steget med en faktor 20.

Det vækker kritik hos de danske intensivlæger.

- Det kan godt undre, at Lægemiddelstyrelsens vurdering er så forskellig fra WHO's. Det virker som om, man har undervurderet, at verdensmarkedet er brudt sammen, siger Joachim Hoffmann-Petersen, der er formand for Dansk Selskab for Anæstesi og Intensiv Medicin.

Han peger på vigtigheden af et nationalt overblik, som de enkelte regioner og kommuner ikke kan have.

- I det øjeblik verdensmarkedet bryder sammen, er man nødt til at købe ind samlet som nation – og ikke som region for sig og kommune for sig. Derfor er et nationalt overblik altafgørende. Man har brug for at vide, hvad man mangler, og hvor lang tids forsyninger man har til, siger han.

Han mener, at myndighederne undervurderede situationen.

- Danmark er blevet taget med bukserne lige så langt nede om benene som alle andre lande. Vi har desværre været mindst lige så dårligt forberedte som alle andre, siger Joachim Hoffmann-Petersen.

Hos regionerne vakte det også kritik, at de statslige myndigheder var så lang tid om at undersøge lagrene af værnemidler og forsyningssikkerheden på nationalt plan.

Efter en henvendelse fra Lægemiddelstyrelsen om status på værnemidler svarer Region Hovedstaden i en mail 29. februar:

”Overordnet set er forsyningssikkerheden på værnemidler og øvrige kliniske produkter kritisk. Region Hovedstaden har arbejdet intensivt de sidste 4-5 uger med at sikre forsyningssikkerheden og opbygning af lagre, men trods rettidig omhu er situationen fortsat kritisk. På den baggrund er det ganske sent, at Lægemiddelstyrelsen sender et brev ud til regioner og kommuner omkring status på værnemidler, lang tid efter situationen begyndte af spidse til på især værnemidler”.

Hos Lægemiddelstyrelsen melder man hus forbi

Opgaven med at sikre forsyning af værnemidler og omfordeling af værnemidler har ikke på noget tidspunkt formelt hørt under Lægemiddelstyrelsens ansvarsområde.

- Det er op til regionerne og kommunerne at sikre forsyning af værnemidler til sundhedsvæsenet. Som den ekstraordinære situation udviklede sig, var det dog naturligt for os at bidrage så godt, vi kunne, skriver kommunikationschef Thomas Dybro Lundorf fra Lægemiddelstyrelsen til TV 2.

Hverken Sundhedsstyrelsen eller Sundhedsministeriet har ønsket at svare på, hvorfor tog det næsten en måned for myndighederne at skaffe det nødvendige landsdækkende overblik over værnemiddelsituationen.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) skriver dog i en kommentar:

- Det stod tidligt i forløbet klart, at vi manglede overblik over, hvad regioner og kommuner havde på lager af værnemidler. Det overblik gik Lægemiddelstyrelsen i gang med at skabe i februar. Siden hen har vi fra regeringens side taget initiativ til at styrke overblik, indkøb og logistik af værnemidler yderligere med oprettelse af en ny styrelse, så vi kan sikre optimal organisering af dette område i fremtiden.

Værnemidler til en uge

Da overblikket over værnemidler i regionerne endeligt lå klar den 2. marts var resultatet ikke opmuntrende.

Nogle regioner havde kun værnemidler afhængig af typen til omkring 1 uges normal drift.

Joachim Hoffmann-Petersen håber på vegne af intensiv-lægerne, at de nationale myndigheder har lært af forløbet.

-Det vigtigste fremover er, at vi aldrig nogensinde igen havner i en situation, hvor vi mangler værnemidler når der kommer en pandemi, siger han.

Ifølge Sundhedsdatastyrelsen har 2.144 ansatte indenfor det danske sundhedssystem været testet positive for COVID-19 pr. 10. juni.