Efterkommer af slave: Danmark bør også diskutere ændring af vejnavne
Snakken er vigtig for at gøre op med den smertelige fortid, som Danmark og andre kolonimagter har, mener Kirsten Plomm.
Bør man overveje at ændre vejnavne eller fjerne statuer, som hædrer slavehandlere fra kolonitiden?
Det er en af de debatter, der er blevet affødt af de seneste ugers demonstrationer mod racisme og politivold overfor afroamerikanere i USA.
Og svaret er ja, hvis man spørger amerikaneren Kirsten Plomm, som har et helt personligt forhold til Danmarks fortid som kolonimagt.
Hun er selv fem gange tipoldebarn til slaven Hans Jonatan, som i slutningen af 1700-tallet blev bragt til Danmark fra landets koloni på De Vestindiske Øer - i dag De Amerikanske Jomfruøer. Han flygtede i starten af 1800-tallet til Island, da de, der holdt ham som slave, nægtede at opgive ejerskabet, på trods af at han var blevet lovet frihed af det danske kongehus.
- Min mening ud fra mit personlige perspektiv er, at det er en god start (at kigge på vejnavne red.), siger hun til TV 2.
- Det er noget, som er håndgribeligt, og som er en tydelig ændring i den rigtige retning.
Slavehandler æres på vejskilte
I USA er flere monumenter, der trækker tydelige tråde til slavehandlen, blevet vandaliseret i forbindelse med de nuværende uroligheder i landet.
Men også i Danmark trænger debatten sig på. Blandt andet i forhold til vejen De Conincks vej i Holte, som er opkaldt efter Frédéric de Conincks, der var involveret i slavehandel som rederiejer i 1700-tallet og Schimmelmannsvej i Charlottenlund, som er opkaldt efter den familie, som holdt Kirsten Plomms forfader som slave.
For hende handler det ikke nødvendigvis om at fjerne Schimmelmanns navn - eller andre slaveejeres navne - fra vejskiltene.
Det handler om at tydeliggøre den del af historien, som vi måske ikke er stolte af. Diskussion om vejnavnene fordrer ifølge hende til at fortælle om Danmark såvel som den vestlige verdens grundlag. Nemlig at landets rigdom og magt blandt andet bygger på slavearbejdskraft.
- Jeg tror, at det er et vigtigt signal fra regeringen om at gøre det bedre og adressere fortiden, siger hun.
Hvordan får man bedst snakken?
Fortiden kunne eksempelvis tydeliggøres, ved at Frédéric de Conincks ikke blev beskrevet som "handelsmand" på vejskiltet, men som slavehandler.
Den anskuelse er historiker Ning de Coninck-Schmidt delvist enig i.
Hun er professor ved Aarhus Universitet og samtidig efterkommer af netop Frédéric de Conincks. Hun nærer dog ingen personlige følelser for forfaderen, som kom til Danmark fra Holland, cirka 200 år før hun blev født.
- For min skyld kan man godt ændre vejnavnene. Men det flytter bare ikke det faktum, at kolonihistorien og slaveproblematikken er en del af danmarkshistorien, siger hun til TV 2.
For hende er snakken om fortiden og Danmarks rolle også vigtig i forhold til monumenter og vejnavne.
Som historiker ser hun dog også vejnavnet som et minde om, at vi som samfund - heldigvis - har fået andre værdier og helte. Hun frygter, at man usynliggør det, hvis det fjernes.
- Hvis jeg sætter det i tidens kontekst, så var det noget, man gjorde (handlede med slaver, red.). Det er ikke det samme som at undskylde det, men sådan var verden. Man havde ikke menneskerettigheder, siger Ning de Coninck-Schmidt.
Smertelig familiehistorie
Argumentet om, at det ikke ændrer historien, har Kirsten Plomm hørt mange gange før.
- Nej, det vil ikke ændre historien, men det er heller ikke pointen, siger hun.
- Det kan være med til at bringe retfærdighed til dem, som har været usynlige, og give dem en synlighed. Det er ét af mange nødvendige skridt. Det første skridt er i mine øjne, at Danmark tager ansvaret på sig, siger Kirsten Plomm og peger på, at slavernes historie bør være en del af undervisningen i skolen.
Hun blev først bekendt med sin egen familiehistorie, da hun kom til Danmark for at arbejde for tre år siden. Her fandt hun ud af, at hun boede lige overfor det sted i Amaliegade i København, hvor hendes forfader var slave hos Heinrich von Schimmelmann, som ejede flere plantager og tusindvis af slaver.
Flere steder i Danmark er veje opkaldt efter danske ministre og handelsfolk, som spillede en betydelig rolle i slavehandel fra både De Vestindiske Øer – nu De Amerikanske Jomfruøer – og Ghana. Det skabte en velstand, hvor både danske gader, slotte og palæer enten blev bygget af eller til slavehandlere på De Vestindiske Øer.
Til Sjællandske Medier afviser borgmester i Rudersdal Kommune Jens Ive (V) at ændre navnet på De Conincks Vej.