Samfund

Kulturen til debat efter racismeanklager: - Vi bliver ved med at forevige hyggeracismen

Clark Gable og Vivien Leigh i 'Borte med Blæsten'.  Scanpix

Det er vigtigt at blive ved med at vise fortidens stødende vidnesbyrd, mener museumsinspektør.

Reaktioner og demonstrationer mod racisme har bølget ind over hele verden i kølvandet på drabet på den sorte amerikaner George Floyd, der i slutningen af maj døde under en anholdelse i Minneapolis i USA.

Et opgør, der nu også er nået til kulturen. Blandt andet har streamingtjenesten HBO Max fjernet filmen ’Borte med blæsten’ på grund af racismeanklager. Men klassikeren vender stærkt tilbage, lover HBO - dog med en såkaldt disclaimer, som kan oplyse seeren om filmens historiske kontekst.

Samtidig har Netflix fjernet sketchshowet 'Little Britablackin', hvor de to skabere benytter sig af 'blackfacing'. Det betyder, at en - oftest hvid - person maler sig sort i ansigtet.

Det er positivt, at streaming-tjenesterne vælger at gøre ekstra opmærksom på filmens indhold, mener foredragsholder og udviklingskonsulent Roger Courage Mathissen, der også er tidligere medlem af Folketinget for Alternativet.

-Vi bliver ved med at forevige hyggeracismen i stedet for at anerkende, at det er racistisk arvegods, som måske skulle have sin egen kasse et sted, siger han til TV 2.

Han understreger, at det ikke handler om at slette historien, men om at sætte fokus på de problematikker, der kan være i, at racismen får lov til at leve videre gennem vores kulturarv.

- Historien skal ikke gemmes væk

På Nationalmuseet i København er der netop nu en udstilling om kolonitiden, hvor farverige tørklæder fra vestindiske barnepiger og fordums tids slavepiske ligger side om side i udstillingsmontrerne. Tidligere har museet også haft en udstilling med fokus på den danske kunst og kultur, der gennem tiden er blevet beskyldt for at være racistisk.

Og ifølge museumsinspektør Mette Boritz er det vigtigt, at de stødende vidnesbyrd fra fortiden ikke bare slettes eller bliver gemt væk bagerst i depotrummet.

- Hvis de ikke bliver vist længere, går det jo i glemmebogen. Så forstår vi ikke i lige så høj grad, hvad vi kommer fra, og hvad vi - heldigvis - er kommet videre fra, siger hun.

- På den måde går vi også glip af en debat om, hvorfor det er godt, at tingene ikke længere er som dengang.

Dog understreger hun, at det kan give mening at moderere de ting, der henvender sig til børn.