Coronavirus

Overlæger efterlyser national plan mod ny coronabølge: - Det er vigtigt at kunne handle hurtigt

Minister fremhæver blandt andet nye indlæggelser som overvågningsmetode. Men når antallet af indlagte stiger, er det for sent, siger læger.

Der er behov for en køreplan for, hvad der skal ske, hvis antallet af smittede med coronavirus i Danmark begynder at stige drastisk.

Det mener en række overlæger på landets infektionsmedicinske afdelinger, der derfor efterspørger en national plan fra de centrale myndigheder, skriver Berlingske.

Når først antallet af indlagte begynder at stige, er det for sent.

Lars Østergaard

Ifølge lægerne kræver det to ting, hvis Danmark skal undgå en anden bølge:

At man tester på en måde, så samfundet får et korrekt billede af smittens udbredelse i befolkningen. Og at samfundet har en klar plan for, hvad man vil gøre, hvis smitten igen når et kritisk niveau.

Men Danmark har på nuværende tidspunkt ikke nogen af delene, lyder advarslen fra overlægerne. Og hospitalerne har ifølge lægerne ikke modtaget instrukser eller anbefalinger fra myndighederne om, hvornår en eventuel smittespredning bliver så kritisk, at hospitalerne skal handle.

Epidemiloger kan ikke bruge de nuværende data

På flere af landets sygehuse har man derfor udarbejdet lokale planer for, hvad der skal gøres, hvis coronavirussen begynder at brede sig med blandt andet flere indlæggelser som følge.

Ifølge Lars Østergaard, overlæge på Aarhus Universitetshospital, kræver muligheden for at kunne handle i øjeblikket et ”særdeles godt overvågningsværktøj.”

- Det, vi har lært, er, at vi skal have en plan for at handle øjeblikkeligt, hvis virus spreder sig. Når først antallet af indlagte begynder at stige, er det for sent, siger han til Berlingske.

Men ifølge overlægerne Åse Bengård Andersen og Gitte Kronbrog på de infektionsmedicinske afdelinger på henholdsvis Hvidovre Hospital og Rigshospitalet har epidemilogerne svært ved at bruge de nuværende data til at overvåge smittetrykket.

Årsagen er, at alle med den nuværende teststrategi kan bestille en covid-19-test - også selv om man ikke har symptomer - og det giver ifølge lægerne ikke et korrekt billede af smitten i samfundet.

Et repræsentativt udvalg af befolkningen ville derimod give epidemilogerne et bedre billede af, om smitten stadig er i samfundet, fremhæver de.

Minister: Kriterier kan hurtigt blive forældet

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) afviser i et skriftligt svar til Berlingske behovet for at lægge en national plan.

Hvad er smittetrykket?

Smittetrykket er udtryk for, hvor mange personer en smittet når at videregive sygdommen til under sit sygdomsforløb. Kommer smittetrykket under 1, vil sygdommen langsomt forsvinde fra befolkningen. Seruminstituttet vurderede 21. maj, at smittetrykket lå på 0,6 i perioden 7.-14. maj.

- I en situation som denne er der primært brug for evnen til at kunne aflæse udviklingen og handle hurtigt end for at lægge sig fast på kriterier, som måske hurtigt forældes, skriver han ifølge Berlingske.

Ministeren fremhæver i den forbindelse, at myndighederne følger udviklingen meget tæt på baggrund af blandt andet smittetryk, antal smittede, antal indlagte og antallet på intensivafdelingerne. Altså flere af de parametre, som lægerne fremhæver som en for sen reaktion.

Statens Serum Institut bruger ikke tal for, hvor mange der er testet positiv for coronavirus i forbindelse med udregningen af smittetrykket, fordi tallet er afhængigt af, hvor mange og hvem man tester. Instituttet beregner derimod blandt andet smittetrykket ud fra antallet af nye indlæggelser på sygehusene.