Samfund

Ny bog vil give børn adgang til søde sager i hverdagen - og den har en pointe, siger forsker

Sukkerfyldte førevarer bliver ofte ekstra interessante, fordi de er "forbudte", siger medforfatter til bogen 'Madro'. Shutterstock / Shutterstock

Det er dog vigtigt, at forældrene opstiller rammer for børnene. Det er de færreste børn, der vil vælge broccoli frem for pomfritter, siger forsker.

Børn skal have lov til at lege med maden, vælge den selv og have adgang til slik og søde sager i flere af ugens dage end bare fredag.

Det er en del af vejen til sunde kostvaner hos de mindste, mener Anne Gaardmand, der er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og vært på podcasten ’Detox din hjerne’.

Sammen med medvært Morten Elsøe, der er uddannet kandidat i molekylær ernæring og fødevareteknologi, har hun skrevet bogen ’Madro’. Heri slår de et slag for, at forældre skal droppe den strenge styring ved spisebordet, som mange selv er vokset op med.

- Vi bliver opdraget til, at vi ikke kan stole på vores krop. Hvis børn skal lære at spise efter deres behov, skal vi væk fra de mange ydre regler, der dikterer, hvor meget eller hvor lidt de skal spise. Vi skal lære dem at spise, fordi de er sultne - ikke fordi de keder sig eller bliver presset af devisen om at "spise op", siger Anne Gaardmand.

Slikket på en piedestal

Slik og andre søde sager er en af de ting, der i høj grad kan tænde stjerner i mange børneøjne. Men ofte bliver de sukkerfyldte fødevarer ifølge Anne Gaardmand gjort mere end nødvendigt interessante, fordi de i mange familier er skrapt rationeret.

- Når noget er forbudt eller sjældent, bliver vi naturligt mere interesserede i det. Når børnene kun må få det én gang om ugen, bliver det sat op på en piedestal. Og så bliver den store skål med fredagsslik ofte noget, de spiser hurtigt og spiser op, selvom kvalmegrænsen er nået, siger hun.

Afstemning

Hvor ofte må dine børn spise slik?

Hvis de søde sager i stedet bliver delt ud over hele ugen, bliver slikket ifølge Anne Gaardmand i mindre grad noget, som børnene higer efter, fordi det også er tilgængeligt i hverdagen.

- Det er dog vigtigt at understrege, at hvis man får det oftere, skal man jo også have mindre af det, siger hun.

Men vil et barn ikke altid vælge en chokoladebar frem for en gulerod?

- Der er stor forskel på børn. Nogen er selvfølgelig mere draget af det søde end andre. Vi har ikke 100 procent mulighed for at forme vores børns spisevaner, men vi kan påvirke dem. Eksempelvis ved at lære dem at mærke efter og ved ikke at placere for eksempel slik og chips på en piedestal.

Intet belæg for, hvor ofte det skal indtages

Flere studier peger da også på, at skrappe restriktioner på mad kan resultere i, at børns indtag af de ”forbudte” madvarer stiger, hvis de får fri adgang til det.

Og det giver god mening, siger Annemarie Olsen, der forsker i fødevarevidenskab ved Københavns Universitet.

- Hvis jeg beder dig om ikke at tænke på farven rød, vil du jo også have svært ved at lade være. På samme måde bliver vores tanker ledt hen på den mad, vi ikke må få, siger hun.

Men der er ifølge forskeren ikke klar videnskabelig evidens for, hvor ofte de søde sager skal på bordet, eller om fredagsslikket for alvor skal ud af billedet. Det handler i højere grad om at lære børnene, at de mindre sunde varer er noget, der kan nydes ”en gang i mellem”.

Det er dog ikke alene en tillært egenskab, når børn higer efter søde sager, understreger Annemarie Olsen. Mennesket bliver født med præferencer til de søde og fede smage. Allerede som spædbørn drages vi derfor i højere grad af den mad, der kæler for netop de smagsløg.

- Vi lever i et samfund, hvor der er en overflod af fødevarer. Hvis man bare giver fri adgang til alt, så er det de færreste, der vælger broccoli frem for pomfritter, siger hun.

Forældrene skal dog styre - lidt

Derfor er det ifølge forskeren også vigtigt, at forældrene er med til at introducere børn for nye smagsindtryk. Det er nemlig på den måde, at deres horisont udvides.

- Det er fint, at man lader børnene vælge selv - i en vis grad. Det er nemlig ikke altid, at børnene er lige nysgerrige på at smage nye ting, og her må man gerne som forældre komme med kraftige opfordringer, siger hun.

Og selvom Anne Gaardmand i bogen slår et slag for, at børnene selvstændigt skal være mere i kontakt med deres behov og madlyster, sender det på ingen måde forældrene ud af billedet, understreger hun. De har stadig en stor opgave i at sætte rammer for de kulinariske sanseindtryk og udfoldelser.

- Vi har som forældre ansvaret for, hvor og hvornår vi spiser, og hvad der kommer på bordet. Og det er så indenfor de rammer, at børnene skal have frie tøjler. Forældrenes ansvar ligger derfor også i, at det er ordentlig mad, børnene kan vælge fra, siger hun.