Coronavirus

Ekstrem overdødelighed har ramt flere lande under coronakrisen, mens Danmark er gået fri

Coronaepidemien har haft vidt forskellige konsekvenser i Europa. TV 2

Tallene kan blive vigtig læring, når man i fremtiden skal reagere på en ny pandemi.

I takt med genåbningen af Europa er regeringer, myndigheder og borgere begyndt at kigge tilbage på de seneste måneder og spørge sig selv og hinanden, hvad der blev gjort rigtigt og forkert.

Særligt én ting er påfaldende. Den enorme skævhed, coronavirussen har ramt Europa med.

For mens nogle lande - som Danmark - stort set ikke har oplevet flere døde end normalt, har andre lande tabt så mange liv til covid-19, at de i perioder har måttet ty til alternative måder at håndtere deres lig på.

- Det er voldsomt og helt usædvanligt, at vi ser lande med så høj overdødelighed på så kort en tid, siger Lasse Vestergaard, afdelingslæge i afdelingen for infektionsepidemiologi og forebyggelse ved Statens Serum Institut.

Han er projektkoordinator for samarbejdet Euromomo, der ledes af Statens Serum Institut, og som overvåger dødelighed i 24 europæiske lande og regioner.

Tallene taler deres tydelige sprog - nogle lande reagerede ikke tilstrækkeligt og hurtigt nok, da pandemien bredte sig i Europa.

Ovenstående kort er et øjebliksbillede af såkaldt overdødelighed i uge 14. Det var den eneste uge under coronakrisen, hvor Danmark oplevede en lille overdødelighed - en dødelighed udover det normale.

På samme tidspunkt var virus ude af kontrol i en række andre lande, og det førte til det, Euromomo kategoriserer som ekstrem overdødelighed.

Overvågning af dødelighed i Europa

  • Euromoro overvåger dødeligheden i 24 europæiske lande og regioner uge for uge på baggrund af opdaterede tal fra hver enkelt nationale sundhedsmyndighed.
  • Ved at sammenligne gennemsnitlige dødelighedstal fra tidligere år i de perioder på året, hvor der normalt ikke ses overdødelighed, estimeres det, hvor stor den aktuelle observerede overdødelighed er.
  • Tallene opgøres blandt andet med en såkaldt z-score, der er et statistisk mål for afvigelsen fra den forventede dødelighed, og som kan sammenlignes henover tid og imellem aldersgrupper og lande.

Kilde: Euromomo, Statens Serum Institut

Coronavirus skyld i overdødelighed

Overdødelighed måles ved at sammenligne tal for den samlede dødelighed med tidligere år, og på den måde kan den totale effekt af coronavirussens indtog måles mere retvisende.

Det skyldes, at der i de officielle statistikker over covid-19-relaterede dødsfald, ifølge Lasse Vestergaard, altid vil være et vist mørketal, fordi nogle smittede dør uden at være blevet testet positive for coronavirus. Dermed regnes disse dødsfald ikke med i landenes officielle covid-19-dødstal.

Men i tallene for overdødelighed medregnes alle dødsfald uanset dødsårsag og her ses det altså, at nogle lande under coronakrisen på kort tid har oplevet en voldsom stigning i antallet af døde.

En stigning, der ligger langt over det forventede niveau for perioden.

- Denne stigning kan umiddelbart alene forklares med coronavirus, da der ikke har været andre begivenheder eller kendte udløsende årsager i samfundet, forklarer Lasse Vestergaard.

I Italien måtte militære lastbiler i marts transportere lig ud af byen Bergamo, og i samme periode indløb rapporterne om overfyldte lighuse i England og Spanien.

Landene hører alle til den gruppe af europæiske nationer, der oplevede ekstrem overdødelighed i en periode fra slutningen af marts og ind i april. Ekstrem, fordi niveauet ligger milevidt fra normalen.

- Allerede ved en score på over fire, er der tale om noget usædvanligt. Når scoren kommer op over 15, så er der altså ingen tvivl om, at vi har gøre med en virus, der er langt mere dødelig end eksempelvis influenza, siger han.

Lasse Vestergaard henviser til en såkaldt z-score, som Euromomo bruger som en matematisk enhed til at beskrive overdødeligheden.

Ved siden af landene med høj overdødelighed finder man gruppen af lande, som Danmark er en del af. Dem, hvor coronavirus stort set ikke kan måles i dødeligheden:

Euromomo har de seneste 10 år overvåget overdødeligheden i Europa. Kigger man på tallene fra tidligere år, ses det, at Danmark stort set kun oplever flere dødsfald end normalt, når influenzaen rammer.

Særligt i vinteren i 2017/2018 hærgede en slem influenzaepidemi, og tallene fra dengang viser en overdødelighed i Danmark, der langt overstiger, hvad vi har oplevet under coronapandemien.

- Dengang blev vi usædvanligt hårdt ramt og hospitalerne var overbelastede. I denne omgang har Danmark nærmest slet ikke haft overdødelighed.

Årsagen til, at Danmark og andre lande som Norge, Tyskland og Østrig havde lav eller ingen overdødelighed, er ifølge Lasse Vestergaards vurdering helt klar.

Havde Danmark ikke indført de mange afstands- og hygiejnetiltag og nedlukninger i rette tid, ville effekten af coronavirus med al sandsynlighed have overgået influenzasæsonen i 2017/2018.

- Når vi ser på de lande, der har haft høj overdødelighed, må man nok sige, at nogle af dem desværre ikke kom hurtigt nok i gang. Flere lande, hvoraf nogle endda endte med at lukke kraftigere ned end Danmark, reagerede ikke på den stigende smittekurve i tide. Det samme kunne være sket for os, siger han.

I Storbritannien blev regeringen kritiseret for ikke at indføre restriktioner og forbud for at stoppe smitten, selvom erfaringer fra andre europæiske lande pegede på, at det var den rette vej at gå.

Kigger man på kurven for overdødelighed ses det da også, at overdødeligheden allerede var betydelig, da nedlukningen i landet blev indført:

Også i Spanien ramte epidemien hårdt, selvom regeringen indførte en omfattende nedlukning af samfundet i midten af marts. På dette tidspunkt var overdødeligheden dog allerede på vej op, og stigningen fortsatte efter nedlukningen.

Umiddelbart ser det således ud til, at den voldsomme overdødelighed i nogle lande har en tydelig sammenhæng med, at man satte ind for sent og for utilstrækkeligt.

Når coronaepidemien er overstået, og man for alvor kommer i gang med at dykke ned i de forskellige landes tiltag og dødelighedstal, vil det desuden vise sig, hvilke tiltag der har virket mest effektivt, forklarer Lasse Vestergaard.

- Når vi er klogere på dødeligheden og effekterne af tiltagene, kan vi nærmere studere, hvilke tiltag mod spredning af coronavirus der har virket bedst, og lave modeller for, hvor omfattende tiltagene bør være. Altså hvor meget man en anden gang ville have brug for at lukke ned, forklarer Lasse Vestergaard.

Han understreger dog, at man altid bør reagere hurtigt og effektivt på en ny og ukendt type virus, som man endnu ikke kender alvorligheden af.

Lasse Vestergaard fortæller, at blandt andet Den Internationale Valutafond (IMF) netop har indgået en aftale med Euromomo om at få adgang til data for at undersøge de økonomiske konsekvenser af pandemien i Europa nærmere.