Coronavirus

Mail til Brostrøm kortslutter systemet, siger tidligere departementschef

Uenighed mellem det politiske system og de sundhedsfaglige myndigheder gav regeringen magt til at sætte dagsordenen.

De danske sundhedsmyndigheder blev overtrumfet af en dagsorden udstedt fra en departementschef i Sundheds- og Ældreministeriet, da Danmark stod over for den største sundhedskrise i nyere tid.

Mens Sundhedsstyrelsen vurderede det som urealistisk, at op mod en fjerdedel af befolkningen ville blive smittet, bad ministeriet den sundhedsfaglige ekspertise om i stedet at anerkende regeringens "ekstreme forsigtighedsprincip".

Sådan lød budskabet 14. marts i en mail til Søren Brostrøm fra Sundheds- og Ældreministeriets departementschef, Per Okkels, skriver Politiken.

Og det var en fejl, mener tidligere departementschef Peter Loft.

- På den måde er man med til at kortslutte systemet, for der skal være en klar opdeling mellem det faglige og det politiske, siger Peter Loft til TV 2.

Handler om at beskytte individet

To dage før mailen til Søren Brostrøm blev sendt, blev der vedtaget en hasteændring af den såkaldte epidemilov.

Dermed fik Sundhedsstyrelsen frataget sin rolle som den myndighed, der vurderer det fagligt forsvarlige og rimelige i at skride til tvangsindgreb for at begrænse smitte.

Ved at bede Søren Brostrøm droppe sine principper om proportioner i teststrategien og i stedet slå ind på "et ekstremt forsigtighedsprincip" blev direktøren for Sundhedsstyrelsen underlagt politiske ønsker.

- Det, man gjorde med hasteloven, var at lade de faglige kompetencer overgå til regeringen. Den ideologi har historisk set været grundlæggende i vores beredskabslovgivning, og det handler om at beskytte individet mod et overgreb fra statens side, siger Kristian Lauta, der er professor i retsvidenskab, til TV 2.

Hverken Sundhedsstyrelsen eller Statens Serum Institut nævnte en fuld nedlukning af landet i deres anbefalinger til regeringen.

Så sent som 10. marts, dagen før nedlukningen, udgav Sundhedsstyrelsen en rapport med en risikovurdering, strategi og mulige tiltag i bekæmpelsen af coronavirussen. Her var hverken nedlukning eller tvangsindgreb nævnt.

Alligevel gennemførte man fra politisk hold en restriktiv og omfattende nedlukning 11. marts.

Smager af politisk formål

Spørger man Kristian Lauta, blev der skrevet Danmarkshistorie i de dage.

- Det var noget nyt. Vi har ikke set det før, men jeg vil ikke sige, at det ikke var krævet af situationen at flytte betydende kompetencer over til regeringen, siger Kristian Lauta.

Ikke desto mindre har departementschef Per Okkels' ageren i sagen en bismag, siger Peter Loft, som er forfatter til bogen 'Hvem har ansvaret', der handler om det danske embedsmandssystem.

- Det kan smage af, at man beder sundhedsmyndighederne om at lægge deres faglighed til side og betjene et politisk formål. På den måde får du et beslutningsgrundlag, hvor det ikke rigtigt fremtræder, hvorfor man fra politisk hold handler, som man gør, mener Peter Loft.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er kaldt i samråd, hvor hun skal forklare baggrunden for nedlukningen.

Over for TV 2 har Mette Frederiksen tidligere fastholdt, at en "bred myndighedsgruppe" har rådgivet regeringen til at lukke "samfundsaktivitet ned".

Det svar gentog statsministeren på pressemødet fredag eftermiddag, hvor hun også blev spurgt direkte, om embedsmænd i krisesituationer skal tilsidesætte faglighed for at efterleve regeringens ønsker.

- Jeg vil sige, at helt generelt gælder det, at enhver regering skal lade sig rådgive, men den politiske prioritering, der må være vedtaget på sundhedsområdet, skal være politisk besluttet - om det er kræftscreeninger, eller om det er brugen af test i forbindelse med covid-19, sagde Mette Frederiksen.