Samfund

Pludselig manglede statskassen 207 milliarder kroner – hvad betyder det for dig og Danmark?

Coronakrisen er først og fremmest en sundhedskrise. Men forsøget på at inddæmme smitten har medført økonomisk turbulens, og derfor stiger den danske gæld. Christoffer Laursen Hald / TV 2 Grafik

Hvor mange penge er det egentlig, hvor skal de komme fra, og hvad betyder det for os alle sammen? Det kan du blive klogere på her.

Danmark står midt i en dyb økonomisk krise, der vil sætte sine spor de kommende år.

Sådan lød det tirsdag fra finansminister Nicolai Wammen (S), der fremlagde sit ministeriums beregninger for coronakrisens økonomiske omkostninger.

Der findes ikke coronapenge, der bare hænger på træerne, og som ikke skal betales tilbage igen.

Finansminister Nicolai Wammen (S)

I forbindelse med redegørelsen kom det også frem, at den danske stat har brug for et større milliardbeløb for dels at dække regningen fra hjælpepakkerne og dels, fordi staten i år vil få færre skatteindtægter, end der var budgetteret med.

Samlet set skønnes det, at der er brug for finansiering på 294 milliarder kroner i 2020. I starten af året forventede ministeriet kun, at der skulle findes 87 milliarder kroner.

Det betyder med andre ord, at der nu skal findes 207 milliarder kroner mere, end planen ellers var.

Men hvor mange penge er det egentlig, hvor skal de komme fra, og hvad betyder det for os alle sammen?

Det kan du blive klogere på lige her.

Hvor meget er 207 milliarder?

Har man én milliard kroner, kan man købe en af verdens bedste fodboldspillere. Har man 207 milliarder kroner, kan man købe et par af Danmarks største virksomheder - såsom Vestas og Danske Bank - og stadig have penge til at købe et ret solidt fodboldhold bagefter.

I 2018 betalte danskerne tilsammen 555 milliarder kroner i personskat, og indregner man alle skatter og afgifter, kommer beløbet over 1000 milliarder kroner.

Ikke desto mindre er 207 milliarder kroner en hel del – også for et land som Danmark.

Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterer Økonomisk Redegørelse ved et pressemøde i Finansministeriet tirsdag den 26. maj.

Den københavnske metrolinje Cityringen, der åbnede sidste år, kostede eksempelvis godt 25 milliarder kroner, og omregner man prisen på Storebæltsbroen til 2019-priser, lander man på lidt mere end 38 milliarder kroner.

Hvor skal pengene komme fra?

Grundlæggende kan den danske stat vælge mellem tre tilgange for at hente de ekstra milliarder:

1) Enten kan regeringen vælge at optage noget ekstra gæld.

2) Ellers kan regeringen skrue op for skattetrykket.

3) Endelig kan staten bruge nogle af de penge, som står på 'kontoen' i Nationalbanken.

I et interview med TV 2 umiddelbart efter pressemødet tirsdag slog finansminister Nicolai Wammen (S) fast, at regeringen ikke ”kommer med et katalog af skatte- og afgiftsstigninger nu her”. Dermed ligger mulighed 2 ikke lige for.

Til gengæld har staten allerede været ude at optage ny gæld, som er mulighed 1.

Ifølge Sydbanks cheføkonom Søren V. Kristensen, drejer det sig i øjeblikket om cirka 140 milliarder kroner, og i den økonomisk redegørelse fra Finansministeriet beskrives det, at den danske gæld vil stige sammenlignet med sidste år.

- Men det er ikke enten/eller. Der var nogle penge på statens konto inden krisen, og dem vil man sikkert bruge en stor del af, men resten skal man ud og låne, siger Søren V. Kristensen.

Dermed tyder det på, at pengene skal hentes i en kombination af mulighed 1 og mulighed 3.

Bliver vi så blæst bagover af gæld?

Ifølge de økonomiske beregninger, Nicolai Wammen fremlagde tirsdag, ventes den såkaldte ØMU-gæld at stige. Sidste år udgjorde gælden cirka et beløb svarende til en tredjedel af Danmarks BNP.

ØMU-Gæld

  • ØMU er en forkortelse for Den Økonomiske og Monetære Union.
  • Er den gæld, det offentlige har, udregnet efter nogle faste principper, der er fastsat af EU.
  • ØMU-gælden må, ifølge EU’s Stabilitets- og Vækstpagt, ikke overstige 60 procent af et lands BNP.
  • EU-reglen til trods, overstiger flere af EU’s medlemslande denne grænse.

I år vil det stige til et beløb, der svarer til cirka 43 procent af Danmarks BNP, og næste år vil gælden så falde en smule igen, lyder det ifølge Finansministeriets beregninger.

- Der findes ikke coronapenge, der bare hænger på træerne, og som ikke skal betales tilbage igen. Selvfølgelig skal de det. Men fordi vi har så stærk en økonomi, kan vi låne til en meget lav pris, og det gør, at det hænger fornuftigt sammen de næste år, sagde Wammen til TV 2 efter pressemødet.

Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterede tirsdag de økonomiske effekter af coronakrisen.

Ifølge Søren V. Kristensen fra Sydbank er den danske stat ualmindeligt godt stillet på lånemarkedet af flere årsager.

Dels vurderes den danske stat som en meget sikker betaler med en såkaldt AAA-vurdering, hvilket gør det er billigt at låne penge.

Dels er vores gæld relativt lille i forvejen. Faktisk blandt de mindste i hele EU.

Og dels er renteniveauet nærmest uhørt lavt i historisk sammenhæng.

- Det stiller os rigtig godt på lånemarkedet. Fordi renterne er så lave, så kommer der ikke nogen stor renteregning her i første omgang. Vi kender ikke de præcise vilkår for dele af gælden, men intet tyder på, at der er en alarmerende høj rente. Faktisk vil mit bedste bud være, at vi indtil nu har tjent på at låne til de her hjælpepakker, fordi renten har været negativ, siger cheføkonomen

Man kan kun bruge pengene én gang, men man kan diskutere, hvor mange penge, man kan bruge

Søren V. Kristensen, cheføkonom ved Sydbank

Hvad kommer det til at betyde for mig?

Selvom Nicolai Wammen afviste, at der er skattestigninger på vej, ender regningen alligevel hos skatteyderne.

- Det er Danmark og danskerne, der over en lang periode skal betale det, som vi nu låner, tilbage, sagde finansministeren til TV 2 tirsdag.

Men spørger man Søren V. Kristensen, er det langt fra nogen bombe under den danske økonomi, at staten har været ude at optage gæld for at finansiere hjælpepakkerne og betale for coronakrisen. For de fleste vil det faktisk slet ikke betyde noget, siger han.

- Man kan kun bruge pengene én gang, men man kan diskutere, hvor mange penge, man kan bruge. Jeg synes ikke, at vi er ved nogen grænse, og jeg mener ikke – og det tror jeg, politikerne er enige i - at det er nødvendigt at slå ind på en kurs, hvor man hæver skatterne for at betale gælden tilbage hurtigst muligt, siger Søren V. Kristensen og fortsætter:

- Vi var et af de lande, der havde den laveste gæld i forhold til BNP inden krisen, og jeg tror ikke, der kommer økonomisk smalhals over de næste år, bare fordi vores gæld er steget.