Ifølge TV 2s politiske redaktør var det en politisk beslutning, som gik forud for juraen, da Inger Støjberg valgte at adskille de såkaldte barnebrude.
Tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) fastholder, at mindreårige asylpar skulle adskilles.
- Når man kigger ned i tallene, så var der måske nogle piger, der var 16 eller 17 år, når de kom hertil. Men kigger man lidt på deres historie, så var der nogle, der var blevet gjort gravide allerede som 12-årige. Det synes jeg simpelthen, at man har en forpligtelse til at gribe ind over for. Derfor gjorde jeg det, og det står jeg fuldt på mål for, siger Inger Støjberg.
Det siger hun til TV 2 på vej ind til søndagens afhøring i Instrukskommissionen i Retten på Frederiksberg, hvor Inger Støjberg for første gang skal afhøres i sagen om hendes ulovlige instruks om adskillelse af asylpar.
Støjberg-sagen
I 2016 udsendte Udlændinge- og Integrationsministeriet en pressemeddelelse om, at alle par på asylcentre skulle skilles ad, hvis den ene var under 18 år. Meddelelsen blev af embedsværket opfattet som en instruks, og man begyndte at adskille parrene.
Siden slog Folketingets Ombudsmand fast, at instruksen var ulovlig, fordi den ikke lagde op til at foretage individuelle vurderinger af de enkelte par.
Instrukskommissionen undersøger nu, om Inger Støjberg bevidst brød loven, og om hun har talt usandt over for Folketinget.
Skelede ikke til juraen
TV 2s politiske redaktør Troels Mylenberg forklarer, at Inger Støjberg med sin udtalelse stædigt holder fast i sin udlægning af sagen.
- Hun har et forsvar, hvor hun holder sig til, at det var en politisk beslutning om at adskille unge piger fra ældre mænd, siger Troels Mylenberg.
Han hæfter sig ved, at Inger Støjberg mener, hun skal forklare sig til en Barnebrudskommission - og ikke Instrukskommission.
Med sine udtalelser fastholder Inger Støjberg, at hun traf politiske valg, som gik forud for juraen.
- Men problemet for hende er, at hun som udlændinge- og integrationsminister var den øverste poltiske chef på området. Som minister er man både politiker og den udøvende magt, og derfor skulle Inger Støjberg sikre, at loven blev overholdt til punkt og prikke, siger Troels Mylenberg.
Jeg er sikker på, at Inger Støjberg til sin dødsdag vil erklære, at hun har gjort det rigtige for pigerne - og at hun i givet fald vil gøre det igen
Troels Mylenberg, politiske redaktør TV 2
Forfærdeligt og væmmeligt
Inger Støjberg har også givet sin udlægning af sagen på Facebook.
Her giver den tidligere minister flere konkrete eksempler på adskillelse af asylpar. Eksempelvis dette:
Par fra Irak. Pige: 17 år. Mand: 29 år. To børn på 3 og 4 år. Gravid med første barn som 12-årig. Føder første gang som 13-årig. Føder anden gang som 14-årig (10 måneder efter den første fødsel).
Vi kan kun vise dig dette Facebook-opslag, hvis du accepterer alle cookies.
- Jeg kan næsten ikke beskrive, hvor ondt jeg får af piger som dem, og hvor forfærdeligt og væmmeligt det er, at de er blevet tvunget ind i en middelalderlig og grusom levevis. Tænk, at vi lagde dansk jord til det, inden der blev grebet ind.
- Derfor gjorde jeg alt, hvad jeg kunne inden for lovens rammer for at hjælpe barnebrudene, skriver Inger Støjberg forud for dagens afhøring.
Mylenberg: Støjberg er en værdipolitiker
Ombudsmanden har tidligere afgjort, at instruksen fra Støjberg var ulovlig. Spørgsmålet i kommissionen går derfor på hvem, der vidste hvad og hvornår, siger siger Troels Mylenberg.
Instrukskommsisionen vil under afhøringen fokusere på juraen og vil vurdere, hvordan Inger Støjberg har administreret lovgivningen.
Men Inger Støjberg har ikke tænkt at give sig uden kamp.
For hun er en værdipolitiker, der kæmper for sine synspunkter, lyder vurderingen fra TV 2s politiske redaktør:
- Jeg er sikker på, at Inger Støjberg til sin dødsdag vil erklære, at hun har gjort det rigtige for pigerne - og at hun i givet fald vil gøre det igen.
Den nedsatte Instrukskommission har ikke bemyndigelse til at fælde dom over Inger Støjberg, men skal aflevere en rapport efter afhøringerne, der efter planen fortsætter frem til 30. september.
I sidste ende er det op til Folketinget, om der skal rejses en rigsretssag mod den tidligere udlændinge- og integrationsminister, hvis det mener, at Støjberg ikke har levet op til sit ministeransvar.
Siden 1849 har der kun fundet fem rigsretssager steder i Danmark - senest var sagen mod tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen i forbindelse med Tamilsagen. Ninn-Hansen fik en dom på fire måneders betinget fængsel.
Forstå Støjberg-sagen
Her er de centrale datoer i Støjberg-sagen
2016
Udsender instruks
Udlændinge- og Integrationsministeriet udsender en pressemeddelelse om at adskille alle par på asylcentre, hvis den ene er under 18 år. Pressemeddelelsen opfattes af embedsværket som en instruks, og man begynder at adskille parrene.
Ombudsmanden går ind i sagen
Folketingets Ombudsmand går ind i sagen efter at have modtaget en klage fra et ungt syrisk par, der er blevet skilt ad.
Nye regler
Udlændingestyrelsen udsender nye retningslinjer. Nu skal alle sager vurderes konkret og individuelt, hvilket er i overensstemmelse med loven.
2017
Ulovlig instruks
Ombudsmanden konkluderer, at Støjbergs instruks var ulovlig, fordi den ikke gav mulighed for at gøre undtagelser eller foretage individuelle vurderinger af parrene.
Avis: Støjberg var advaret
Politiken bringer en artikel om, at Støjberg var blevet advaret af sit embedsværk, inden instruksen blev udsendt. Ifølge anonyme kilder havde ministeren fået at vide, at det ville være i strid med loven at adskille parrene uden at foretage individuelle vurderinger.
Støjberg erkender i et interview med Politiken, at hun havde fjernet embedsværkets forbehold i udkastet til instruksen, men ifølge hende godkendte embedsværket den endelige version.
Maraton-samråd
Støjberg er i et fem timer langt samråd. Hun forklarer, at instruksen kun var tænkt som en pressemeddelelse med det formål at udstikke en hård kurs over for ”barnebrude”.
Hun skifter desuden forklaring og erkender, at hendes embedsværk ikke havde godkendt den endelige instruks, før den blev udsendt.
I den efterfølgende periode er Støjberg i flere samråd om sagen.
2018
Blåt flertal stemmer mod undersøgelse
I folketingsåret 2017-2018 fremsætter rød blok et beslutningsforslag om at undersøge Støjbergs rolle i sagen. Forslaget bliver nedstemt af det daværende blå flertal.
2019
Avis: Mail svækker forklaring
Dagbladet Information bringer en artikel, der puster nyt liv i sagen. Avisen offentliggør en mail fra Udlændingestyrelsens forhenværende direktør, Henrik Grunnet, som er sendt 10. februar (samme dag som udsendelsen af instruksen), og som ifølge avisen svækker Støjbergs forklaring.
Støjberg har hidtil fastholdt, at styrelsen var blevet orienteret om, at der skulle gøres undtagelser i nogen af sagerne – for dermed at overholde loven. Men i mailen skriver Henrik Grunnet:
- Mødet jeg var til i ministeriet efterlod ingen tvivl om hendes indstilling til sagen - uanset Børnekonventionen, når parret har et fællesbarn.
Kort efter er Støjberg i samråd om sagen igen.
Under afhøringen i Instrukskommissionen i maj 2020 har Henrik Grunnet forklaret, at han ikke husker, at Støjberg deltog på mødet, og at det først senere på dagen stod klart for ham, at alle par skulle skilles ad.
2020
Kommission nedsættes
Rød blok nedsætter en kommission, der skal kulegrave forløbet omkring instruksen.
Kommissionen skal gennemgå tusindvis af dokumenter og afhøre en lang række vidner.
De første vidner taler
Instrukskommissionen begynder de første afhøringer af vidner i retten på Frederiksberg. Der er planlagt afhøringer af flere end 20 vidner i maj, juni, august og september.
Når kommissionen er færdig med sit arbejde, er det Folketinget, der skal vurdere, om der skal rejses en rigsretssag.
