Politikere vil ændre navneloven: Sørgeligt og forkert at kalde et barn Ønne

Ifølge en navneforsker ser man flere og flere unikke navne i dag, og det vil man også se i fremtiden.

Piphat, Ønne, Rasmusbailey og Julianvitus.

Kært barn har mange navne.

Mange - alt for mærkelige - navne.

Det mener Marie Krarup, børneordfører for Dansk Folkeparti, og Brigitte Klintskov Jerkel, børne- og familieordfører for de konservative.

Derfor vil de kigge på, om man kan genindføre en regel om, at et navn ikke må være til skade for barnet.

- Navnelovgivningen er gået for vidt

Listen over godkendte navne i Danmark blev opdateret i sidste uge, og en række iøjnefaldende navne som Piphat og Diddedarling har skabt debat. For hvornår er et navn for mærkeligt til, at det bør være lovligt at døbe sin arving?

I en artikel fra Kristeligt Dagblad siger flere politikere, at navnelovgivningen er gået for vidt. Det gælder blandt andre Marie Krarup.

- Et navn er meningsgivende og definerende for et barn, og hvis man kalder sit barn Ønne, er man jo uden for den tradition, vi har i Danmark. Det, synes jeg, er sørgeligt og forkert, siger Marie Krarup til TV 2.

- Jeg så da også hellere, at det var civilsamfundet, som selv bestemte. At der var nogle fornuftige bedsteforældre, som sagde "stop lige det der - han skal ikke hedde Rasmusbailey eller Ønne eller nogle andre skøre ting".

Det har egentlig aldrig rigtig gået mig på, og jeg synes, det har været fedt at have navnet for mig selv

Pippi Maria Groth, studerende

Hun mener, at når vi har muligheden for at regulere navnene via navneloven, skal vi også gøre det.

Afstemning

Børn risikerer at blive drillet

Også Brigitte Klintskov Jerkel, som er børne- og familieordfører for de konservative, vil se på en stramning af navneloven.

- Navne som Slaven, Diddedarling, Rasmusbailey og Smiley er jo navne, der også ligger en anden betydning i. Der skal man tage hensyn til de børn, som skal vokse op med de her mærkelige navne, og som risikerer at blive mobbet i skolen, siger Brigitte Klintskov Jerkel til Kristeligt Dagblad.

Også Marie Krarup påpeger, at børn med atypiske navne risikerer at blive drillet af andre børn. Men hvordan er det egentlig at vokse op med et atypisk navn?

- Det har været specielt at hedde Pippi

Det kan 27-årige Pippi Maria Groth svare på. Hun blev døbt Pippi i 1993, og navnet var så specielt, at hendes forældre ifølge hende selv måtte tale med flere præster, inden de fandt en, som ville døbe hende.

- Det har været specielt at hedde Pippi, men jeg har jo ikke kendt til andet. Det har egentlig aldrig rigtig gået mig på, og jeg synes, det har været fedt at have navnet for mig selv, siger Pippi Maria Groth.

Som barn fik hun kommentarer fra andre børn om, at "det kan man da ikke hedde", og blev også drillet lidt med sit specielle navn.

27-årige Pippi Maria Groth har været glad for at have et specielt navn. Men hun synes også, at nogle af de navne, som er blevet godkendt i dag,
27-årige Pippi Maria Groth har været glad for at have et specielt navn. Men hun synes også, at nogle af de navne, som er blevet godkendt i dag, "ikke helt virker som navne". Foto: TV 2

- Men jeg har aldrig fået grimme kommentarer om det. Jeg har altid været rigtig stolt af at hedde det, siger hun.

Pippi Maria Groth er selv nybagt mor, og selvom hun godt kunne finde på at give sit barn et specielt navn, har hun valgt et mere almindeligt navn.

- Hun skal hedde Ella.

- Alle hedder ikke Henrik og Pernille længere

Navneforsker på Københavns Universitet Michael Lerche Nielsen fortæller, at man ikke må kalde sit barn hvad som helst. Hovedreglen er, at det skal være et egentligt fornavn.

- Og så kan du selvfølgelig spørge "hvad er et egentlig et fornavn?". For det kan være mange forskellige ting, siger han.

Ifølge navneforskeren er navneloven udarbejdet således, at man skal finde argumenter mod at døbe barnet det pågældende navn, snarere end at finde argumenter for.

Michael Lerche Nielsen mener, at man skal være forsigtig med at lade de offentlige myndigheder bestemme over, hvad man må døbe sit barn.

- Man kan gøre det godt og dårligt for sine børn på rigtig mange måder - måske er navnevalget ikke det vigtigste, siger han.

Det vil tage mange år, før vi alle sammen har unikke navne, men ifølge Michael Lerche Nielsen er det den vej, det går.

- Det vil ikke være sådan, at alle hedder Henrik og Pernille mere. Der er sket rigtig meget i løbet af de 20 år, jeg har kigget på navne, siger han.