Samfund

Se listen: På disse datoer åbner de forskellige danske forlystelsesparker

(Arkiv) Fårup Sommerland. PR foto (Arkiv)

Ikke alle åbner samtidig. Få overblikket her.

I den udvidede fase 2 i genåbningen af Danmark fik kulturlivet en stor håndsrækning.

Regeringen har sammen med Folketingets partier indgået en aftale, der betyder, at blandt andet forlystelsesparker må åbne fra onsdag 27. maj, hvilket er knap to uger tidligere, end i Folketingets oprindelige aftale om fase 2. Der måtte de først åbne 8. juni.

Men det betyder ikke nødvendigvis, at dørene står åbne tidligere end planlagt. Det varierer mellem de forskellige forlystelsesparker.

Se listen over, hvornår de forskellige forlystelsesparker åbner her:

Åbne
  • Tivoli åbner 8. juni, da man endnu er i tvivl om, hvordan forsamlingsforbuddet på 10 personer skal håndteres ved åbningen.
  • Bakken forventer at åbne allerede 29. maj, men det mangler stadig at blive endeligt besluttet i bestyrelsen.
  • Djurs Sommerland åbner som planlagt 11. juni. De mener ikke, at de kan fremskynde åbningen, fordi de mangler retningslinjer fra sundhedsmyndighederne.
  • Fårup Sommerland er ved at undersøge mulighederne for at åbne tidligere, men umiddelbart åbner de først 11. juni.
  • Brændesgårdshaven ved Svaneke forventer at fremrykke åbningsdatoen til 31. maj.
  • Tivoli Friheden i Aarhus har fremrykket deres åbningsdato til 29. maj og oplyser, at der vil være flere foranstaltninger for at sørge for fysisk afstand blandt gæsterne.
  • Jesperhus Feriepark åbner 8. juni, som det allerede var planlagt.
  • Seneste melding fra Sommerland Sjælland var dagen inden udvidelsen af fase 2, og der forlød det, at man åbner 12. juni.
  • Sidst Legoland opdaterede deres åbningstider var meldingen, at man åbner 8. juni.
  • BonBon-Land åbner ifølge hjemmesiden 19. juni, men det har ikke været muligt at få fat i forlystelsesparken efter udvidelsen af fase 2.
Lukket

  • Badelande og legelande